I 11 måneder har jeg manglet tid for mig selv. Jeg arbejdede hjemme før barsel, og har derfor været vant til at være meget alene. Nu er min lille mand startet i vuggestue, og jeg har idag for første gang, 4 timer for mig selv.
Umiddelbart skulle man tænkt "FEDT!", men kan jeg nyde det? Nej nej. Det eneste jeg tænker på er ham! Der er så vanvittig stille og ingen alarm jeg skal høre efter. Det første jeg gjorde var at bruge en halv time på at sortere vasketøj. Wuhuu! Den dårlige samvittighed over, at han er dernede med andre voksne, når jeg alligevel bare er her hjemme. Puha!
Bliver man nogensinde tilfreds?😊
