London - Here I go again

Nu er jeg på vej mod London igen. Det er kun 17 dage siden vi kom hjem derfra, men denne gang lader jeg familien blive hjemme og drager afsted helt alene. Det er dog heller ikke ren fornøjelse, men pga endnu et kursus. Eller det er fornøjelse, men ikke ferie:-) Det er lidt et ærgerligt tidspunkt her midt i skolernes ferie, men efter fire uger sammen tænker jeg at det går. Når jeg kommer hjem er der stadig 1,5 uge til at den rigtige hverdag rammer igen. Så jeg prøver at parkere min mor-samvittighed og vil nyde det i stedet. Jeg ved de har det godt og jeg ved, at så snart jeg er igang imorgen, så bliver det godt!

Det er nu fjerde gang jeg skal på kursus, trejde runde som personlig stylist. Denne gang er det mænd det handler om, og jeg glæder mig HELT vildt! Mænd er ofte mere simple i deres påklædning end kvinder, men lige nøjagtig derfor bliver det så fedt at dykke ned i det. Tænker Thomas kommer til at hade mig lidt efter dette, men det er jo for hans eget bedste, ik?!:-) Der er ikke mange der har denne mande-vinkel, så jeg håber det kan gøre noget godt for mig og måske adskille mig lidt fra andre.

Jeg er væk i seks dage, og det er altså ret lang tid væk fra sine børn! Men som sagt ved jeg, at når jeg er igang, tænker jeg bare på dem med glæde, nyder hvor jeg er og nyder at de hygger sig og måske endda kommer til at savne mig lidt. De velkomster jeg har fået i lufthavnen de sidste par gange har ihvertfald været det hele værd!💓 Jeg bor hos min søster, men som noget nyt, er der ingen børn i huset fra tirsdag. Jeg har en fødselsdags middag tilgode, så den vil jeg glæde mig til at dele med hende uden der er nogle børn vi skal tage hensyn til. Så voksen tid i London, what's not to like?

Turen har været et helvede indtil nu, ja og jeg er endda kun kommet til København, så satser jeg på at alt uheld er brugt! Jeg skulle være landet i London for  1,5 time siden, men min flyver startede lige med at blive 2 timer forsinket fra Aalborg, hvilket vil sige den først lettede da jeg egentlig skulle lette far København. Vi fik at vide at det andet fly også var forsinket og vi bare skullle løbe....-altså 12 mand tværs gennem lufthavnen. Og det var så for at finde en tom gate. Svedig? Ja lidt! Så fik jeg pænt at vide at jeg var ombooket til at fly imorgen tidlig kl.06 med betalt hotel. Det kunne jeg simeplthen ikke overskue, da jeg skal møde imorgen tidlig. Så jeg fik tillusket mig en plads på et senere fly idag, velvidende at min bagage nok ikke er med. Det er så lige blevet forsinket! Da jeg sagde "Det er fint!" havde jeg ikke helt gennemtænkt det🙈 Men hvad, idag tror jeg på mirakler og denne dag skal nok vende til det gode. Believe in it!😉

Jeg holder Jer opdateret med min uge😊

En fridag midt i ferien?!

Igår havde vi en rigtig dejlig familie sommerdag. Alt var lige efter bogen og turistet som var vi på ferie. Det var vi dog ikke, for det er kun børnene og jeg der har ferie. Thomas' ferie sluttede dagen efter vi kom hjem fra Spanien, og det er halvanden måned siden allerede. Men igår havde han en fridag og vi havde planlagt en tur til Skagen for at der skulle ske lidt i vores ellers hjemme-ferie.

Siden vi tog til London lige i starten af Juli, har børnene haft ferie med mig, og har det indtil på søndag, hvor jeg tager til London igen. Mere om det senere:-)
Jeg føler mig priviligeret over at have denne tid med dem; 4 uger i Juli måned og med denne sommer! Thomas havde som noget ekstraordineret fået lov at udskyde en af ugerne fra juni måned til uge 28(hvor børnene jo rent faktisk har ferie), hvor han så var med i London for første gang i ni år. Siden vi kom hjem, altså de sidste to uger, har jeg haft dem alene. Børnene er så store nu at det er nemt og de kræver ikke det vilde. Vi er alle gode til at sove længe, og bare være hjemme og lave hvad der falder os ind. MEN....

Jeg er virkelig ikke god til at holde ferie hjemme, ihvertfald ikke så længe ad gangen og når Thomas ikke også har fri. Jeg kan feks. ikke fordybe mig i en leg i længere tid ad gangen, for jeg kan ikke lade hus være hus og kommer til at kede mig, ærlig talt. Jeg bliver for hurtig irriteret over at mine børn er, fuldstændig som de fleste andre børn, virkelig dårlige til at rydde op efter sig og hjælpe til. Jeg får lyst til at liste ind på mit kontor til computer eller symaskine og gøre noget at af det JEG elsker. Det ender egentlig bare med at jeg bliver ked af min egen frustration og får dårlig samvittighed.
Så til jul ønsker jeg mig et sommerhus(og det får jeg selvfølgelig😆), for når vi er væk hjemmefra, er jeg nemlig en mor med overskud og masser tid og lyst til fordybelse og leg. Hvorfor skal det være så svært at få samme følelse hjemme? Det er lidt tabu belagt at have det sådan, og det piner mig virkelig,  men jeg ved fra tætte kilder, at jeg ikke er den eneste der har det sådan;-) For mit vedkommende er det fordi jeg har 100 ting jeg er igang med og gerne vil, altså udover at lægge puslespil og lege mor/far/børn. Er vi f.eks. i sommerhus, kan jeg ikke liste ind på kontoret, og så får jeg heller ikke trangen. Hvor ville jeg ønske jeg kunne gøre det samme når vi er hjemme, for det er skønt at være hjemme i noget af sin ferie, og vi har jo været afsted.
Så lad os sige der højt og dermed få lidt luft; det hjælper. Og så kæmper jeg videre med at lade vasketøj være vasketøj😉

Summa summarum, igår var en virkelig kærkommen "fridag i ferien"😊 og idag har vi haft en hyggelig dag på skaterbanen og været hjemme med lego byggeri og div. og ny energi til fordybelse 💓

Og gode dage kan få dig til at danse, også midt på havnen i Skagen 😆😄

Hvis I vil læse om vores tur, så kommer der et lille skriv om det her:

Vi startede med at køre til Rubjerg Knude. Det er lidt en omvej, men vi havde tiden til det. Jeg har ikke været der siden Alma var 2 mdr. gammel, så det er godt og vel 9 år siden. Det er fuldstændig vanvittigt at se hvad der er sket på de år. Sidst var der både fyr og en af bygningerne at se, nu er der kun toppen af fyret. Man går op igennem sand dyngerne og er måske ikke videre imponeret, men når man så rammer fyret og ser udsigten....-hold nu op. Den slog virkelig benene væk under mig, og gør mig stolt over hvad Danmark har at byde på.

Videre op nord på til Grenen hvor vi tog Sandormen. Man kan sagtens gå, men efter at have fået børnene til at gå op til fyret, ville vi skåne dem lidt. Og for en 3 årig skal der ikke så meget mere til end en tur med en traktor, og man har vundet lidt tid:-) Alma har nået en alder hvor hun sluger information til sig, så hun var virkelig optaget af at se hvordan de to have mødtes og måtte derud igen og igen. Dicte derimod er fuldstændig uimponeret og der skal virkelig kæmpes for at fastholde hendes koncentration.

Vi sluttede dagen af i Skagen med en kæmpe is i Østerby og frisk fik på havnen. Især det sidste er virkelig det jeg husker Skagen for fra min barndom. MUMS!

Afsluttet kapitel

Igår var en lidt speciel dag for vores familie. En dag vi har ventet umådelig længe på. Vores gamle hus er solgt og det blev overdraget til de nye ejere. Vores hussalgs historie har været en lang og kedelig omgang. Faktisk ret deprimerende, og hvor vi står tilbage med en følelse af ikke at have været i de mest kyndige hænder, og hvor tingene virkelig kunne have set anderledes ud. En stor ÆV følelse.

Tilbage i efteråret 2016, ni måneder inden vi flyttede i det nye hus og inden huset var sat til salg(ja vi trak det lidt for langt), dukkede der en køber op via vores omgangskreds. Alt var godt og de var vilde efter huset....-lige indtil der kom en rigtig tarvelig tilstandsrapport retur og de spurgte "hvordan har I overhovedet turde bo her?" Øh, fordi vi i alle de otte år vi har ejet huset, ikke har haft nogle problemer! Det var et slag i maven. Problemet var, at det er et gammel hus som er renoveret og syner nyere end det er. Der er mange regler der har ændret sig siden den renovering, og derfor blev der nævnt nogle større ting. Ikke ting vi har haft problmer med, men ting som man idag ville lave anderledes.
Så den handel blev ikke til noget og huset blev sat til salg 1. januar 2017. Første fremvisning blev også til et bud, men som de trak tilbage. Vi var stadig positive; de første to fremvisniger havde jo givet bud. Der var også en del aktivitet, men ikke noget der blev til noget. Påsken 2017 var vores nye hus færdigt og vi flyttede, og efterlod os et tomt hus. Det er ikke særlig charmerende, men mæglerne sagde at det var ok. Men jo længere tid der gik, jo mere sørgeligt så det ud, især efter sommeren og ind i det mørke efterår. En dag får vi så en opringning fra en kammerat som fortæller, at en af hans venner har været ude at se huset uden mægler, han havde bare fået at vide hvor nøglen lå. Så kan jeg ellers love for at de mæglere røg i en sulens fart. Helt ærlig! Vi har ingen idé om hvor mange gange det er sket, og sådan sælger man s.. da ikke et hus. Mangel på respekt.
Nye mæglerene kom til, ikke dem jeg ville have valgt, men min mand var tovholder i salget, da jeg ærlig talt ikke magtede det. Igen en del aktivitet til at starte med, men så dalede det også. Liggetiden var efterhånden ikke attraktiv og vi måtte sætte det lidt ned. Vi spurgte disse mæglere om vi skulle gøre noget for at få huset til at fremstå bedre, men igen fik vi at vide at det var ok.
Ingen kunne forstå hvorfor huset ikke var solgt, da det bl.a. har en rigtig god beliggenhed og en skøn atmosfære. Tilbage i maj havde vi fået nok, og trængte til nogle der virkelig ville gøre en indsats. I ved hvordan det er med huse, de er en del af en selv og lidt et ømt punkt. Vi købte huset da jeg var højgravid med vores ældste datter og alle tre børn er vokset op der. Jeg manglede en der kunne se huset som jeg så det og en der ville være ærlig omkring hvad vi skulle gøre for at få det solgt.
En tredje mægler kom i spil, en kvinde denne gang, en der tidligere havde sagt at hun ville kunne sælg det. Men ja, det siger de jo alle sammen. Men hun kom ud, og og der gik ikke to minutter før hun var i fuld gang med at sige hvad vi kunne gøre af småting for at få huset til at fremstå lækkert. Jeg endte med at bryde sammen, virkelig pinligt, men hun sagde at det skete rigtig ofte:-) Hun troede at det var fordi jeg blev ked af at hun var for ærlig, men egentlig handlede det om at jeg var rasende over at ingen af de andre mæglere havde sagt noget. Hun blev informeret om at der var et åbent hus to dage senere, og det måtte vi tage med. Blev det ikke solgt, ville hun få huset. (Det åbne hus var kun blevet fastlagt fordi vi sagde at vi ville skifte mægler!) Jeg skyndte mig ud og købte planter og div. ting; ærgerlige penge, men nødvendige.

Om det var de små ændringer eller hvad det var, ved jeg ikke, men det var den dag vi fandt vores købere. Det tog dem godt nok sulens lang tid og fire fremvisninger at beslutte sig, men det endte jo godt. Det værste var/er næsten, at jeg havde hørt "de er virkelig interesserede og vil vende tilbage" så mange gange efter fremvisninger, at det ikke kunne vække nogen glædesfølelse i mig.
Forhandlingen var lidt træls, men går ud fra at sådanne ting aldrig er helt sjove. Det endte med endnu en omgang dårlig kommunikation med mæglerne, som resulterede i at vi stod i London den dag det viste sig at det ikke længere var vores hus. Vi havde ikke fået de aller sidste ting fra garagen flyttet og børnene havde ikke været forbi til et farvel. Hvis der kunne komme røg ud af ørene på mig, så gjorde der det midt i Kensington Gardens. En situation hvor jeg lige måtte gå for mig selv og tælle til ti rigtig mange gange...... Heldigvis havde min mand allerede haft kontakt med de nye ejere og han ringede og fortalte situationen. De var søde, og sagde at det ikke var noget problem at vi skulle forbi. Min frygt var, at de ville være flyttet ind og jeg skulle se deres ting i "mit" hus. Det var de heldigvis ikke, så udover en virkelig pink trampolin i haven, så var det stadig "mit" hus.

Nu er det overstået, vi skal ikke længere have den bekymring til at tynge os og vi kan nu nøjes med at døje med huslige pligter i vores eget hjem. Jeg har stadig svært ved at finde glæden rigtigt, men jeg kan mærke at vi begge er noget lettere siden igår, så det tager vi ud og fejrer i aften💛

Costa del Sol Top 5

Nu er vi liige kommet hjem fra London, men det er ikke længe siden at vi var i Spanien, og i den sammenhæng var der flere der spurgte om jeg havde nogle dos and don'ts til området. Så inden vi rammer industriferien, vil jeg skynde mig at få givet de erfaringer videre. Jeg vil ikke kloge mig en masse grundet da vi kun har været der denne ene gang, men succes oplevelserne skal I have med😊Og alle stederne er selvfølgelig til ferier med børn.

1. FUENGIROLA. Da det var vores første gang i området, er det altid svært at vide hvor man skal bo. Vi valgte Fuengirola som ligger sådan cirka midt imellem Malaga og Marbella. Det vil sige 15-20 min. til Marbella og 25-30 min. til Malaga. Der er en strand promenade i Fuengirola på ikke mindre end 7 km, og det var en af grundene til at vi valgte stedet, da vi holder af at gå ture, men også fordi det er nemt at køre til andre steder derfra. At vores resort viste sig at ligge i enden af promenaden og lidt svær tilgængelig er en helt anden sag, men af den grund, var vi kun en enkelt gang ude på en længere promenade tur. Rigtig fin strand og mange restauranter af forskellige art. Kiggede man væk fra den flotte strand og vandet, synes vi dog at det var lidt ucharmerende. Der ligger ikke så mange hoteller, men til gengæld en masse ældre lejligheds komplekser som absolut ikke gjorde noget positivt for området. MEN vi kan altså ikke sige hvordan det ser ud længere inde ad promenaden.

I Fuengirola ligger der et stort shopping center Miramar som bestemt er et besøg værd, hvis man trænger til en pause fra solen. Der er også en Carrefour i centret, hvilket er et rigtig godt sted at handle med SÅ mange lækre råvarer.

Tæt på centret ligger Parque de Poniente som er en rigtig fin legeplads lavet som et hav med et stort 
piratskib. Børn løb på deres løbecykler over bølgerne, og der var både noget for de mindste og større 
børn. Som et stort plus er der en udendørs café så de voksne også kan nyde legeplads tiden.

2. MARBELLA. Da vi besøgte Marbella, var vi heldige at støde ind i en musikfestival med en masse
flamingo kjole klædte kvinder, hvilket var et syn i sig selv. En fantastik stemning og mennesker der 
dansede i små grupper. Der kunne vi danskere lære lidt! I Marbella er der ligeledes en promenade, og 
stranden ser rigtig god ud.

Vi var mest i den ældre del som ligger i området omkring Plaza de los Naranjos. På selve pladsen er 
der en del restauranter, men jeg synes det er meget hyggeligere i de omkring liggende små gader.

En gylden regl: Kig op! I disse gader kan det virkelig anbefales, for her er så hyggeligt og man 
fornemmer virkelig kulturer og stemningen når man kigger op fra gadeplan.

Vi var ikke ude at shoppe, så det kan jeg ikke sige noget om, men Marbella havde en skøn stemning, og 
som vores ældste sagde, det er som om alle kender hinanden her, og det har hun ret i. Kulturen er, at 
man mødes ude, og det er kun familie og de aller nærmeste der bliver inviteret hjem, og det sætter 
selvfølgelig sit præg på café/restaurant livet.

3. MALAGA. Malaga er en stor by, men en charmerende en af slagsen. Flotte bygninger, hyggelige 
gader, restuaranter og shopping i ét. Igen vil jeg anbefale af gå væk fra de større gader for at finde en 
hyggelig restaurant. Vi nåede absolut ikke hele byen pga. sygt barn, men det vi så var vi meget 
begejstrede for og skal klart tilbage. Smuk spansk charme er overalt i byen.

Midt i byen ligger Alcazaba som er en gammel fæstning fra det 11. århundrede. Vi var ikke inde, gik 
bare derop og rundt om, men det ser flot og spændende ud.

4. MIJAS. Mijas kan vi varmt anbefale, det var absolut en af de bedste ture vi have. Jeg ved ikke præcis 
hvad der gjorde det, men en blanding af roen og udsigten tror jeg. Vi nåede kun få hundrede meter fra 
parkeringshuset før vi blev mødt af den vildeste panorama udsigt, og vi er kun kørt 15 min. fra 
Fuengirola. Selvom nærmest alle mennesker der var turister, føltes det ikke sådan.

En rigtig rar og rolig stemning, legeplads, restauranter og små afsides cafeer under træerne. 

5. RONDA. Det eneste vi ikke nåede som vi ellers havde planlagt og glædet os til, var Ronda. En 
gammel, smuk historisk by som virkelig skulle være turen værd.

Ja, jeg kan jo egentlig ikke rigtig anbefalde det, når vi ikke nåede derop, men fra hvad folk og billederne
siger, så ville jeg overveje det kraftigt hvis jeg var Jer:-)

Vi var nogle flere steder, men jeg føler ikke at vi fik et ordentlig indtryk af stederne, så det vil jeg ikke 
forvirre Jer med, men give Jer chancen for at danne Jeres egne indtryk.

Vi byggede ferien op sådan at både børn og voksne var tilfredse. En god blanding af pool/strand tid og 
oplevelser. Nogle dage var vi kun i nærområdet og lavede selv mad, andre dage tog vi afsted efter 
morgenmaden og nåede hjem til en tur i poolen, og sidste løsning var pool tid med en tur sidste på

eftermiddagen/aftenen. Jeg ved at nogle børn ikke er helt enige i at de kulturelle ting er lig med ferie, 
men det er vores børn nu ret gode til. Min holdning er at der skal være plads til at gøre alle tilfredse, og 
jo tidligere de lærer at komme med ud af opleve, jo hurtigere bliver det også en del af ferie for dem.

Sådan var det også da jeg selv var barn, og jeg sætter virkelig pris på de ting jeg har lært af mine mange 
oplevelse ude i verden...-selvom jeg måske ikkegjorde det dengang😉

Only girls allowed

Så er pigerne og jeg på vej til London. To år siden sidst med dem begge, to år siden Alma har været med. Nu er det tid!

Denne gang er der dog en glædelig forandring.....-om to dage joiner drengene os. Første gang for Bertram og NI år siden Thomas har været med. Dét glæder vi os til.

But untill then....-GIRLS SHOPPING!

Kæreste tid

I fredags ramte skolernes sommerferie og tirsdag drager vi selv til London. Mormor og morfar ville gerne have lidt kvalitets tid med ungerne inden, så lørdag formiddag blev de afleveret og kommer retur sidst på eftermiddag mandag. Det er første gang siden vi fik børn, at vi er alene hjemme i så lang tid.  Normalt hvis børnene har været passet i en weekend, er det fordi vi har skulle noget og altså ikke selv været hjemme. Hold op hvor er det underligt....-og samtidig helt vildt skønt. Jeg får altid dårlig samvittighed når vi overlader børnene til andre i en weekend, især efter pigerne er startet skole. Men denne gang er der ingen dårlig samvittighed, for det er deres valg og ikke fordi vi har "sendt dem væk":-)

Jeg skulle til afslutningsfest på efterskolen i fredags, men måtte aflyse pga. hoste/snot/feber. Lige hvad man drømmer om at starte sådan en weekend med! Heldigvis viste det sig at være en on/off sygdom, så i perioder har jeg haft det fint. Mystisk:-) Thomas arbejdede hele lørdag og var først hjemme kl.18, og igen søndag indtil kl.16. Jeg er jo hjemme de fleste dage, men det er bare noget andet i weekenden når man ikke skal arbejde. Så hele lørdag gik jeg og ordnede alle mulige små projekter, indrettede terrasse og bare nød mit eget selskab (når jeg ikke lige var inde og ligge med min on/off sygdom). Der var ingen der ventede mad kl.18 og vi kunne bestille lige nøjagtig det take out som VI havde lyst til, uden at tænke på om de havde noget børnene kunne lide. Kl.21.30 gik vi en tur og så hjem og se 15 min af en virkelig dårlig film:-) En virkelig dejlig dag og rigtig god for os!

Søndag have jeg besøg af en tidligere kollega i et par timer efter jeg var stået op lige nøjagtig da det passede mig, og ellers var søndagen faktisk magen til lørdagen, lige på undtagelse af en landskamp. 2x 45 min. er simpelthen for længe for mig at sidde stille, så jeg fik færdig gjort et projekt til haven. (Et projekt der er lavet i samarbejde og som I helst sikker skal holde øje med på @my_danish_home som er vores hus projekt 😉 )

Idag er det mandag, manden har fri, og det er vores sidste dag i frihed 😀😀 Jeg skal have pakket et par kufferter, og så glæder jeg mig vist alligevel lidt til at få dem hjem igen💗