4. apr. 2018

Forårets trends & tendenser 2018

Det er virkelig godt at jeg har Appetize jeg skriver for, så ved jeg da at der komme lidt på bloggen her engang imellem! Jeg har været optaget af tre undervisnings forløb siden jul, og derfor har der ikke været plads til mere. Men det er ovre nu, og jeg glæder mig til at kunne lave flere indlæg. Min liste vokser hele tiden med ideer:-)

I søndags var der det mest fantastiske forårsvejr, ihverfald her i Aalborg. I går sneede det så. Men jeg vælger altså at hænge i den følelse som vejret i søndags gav mig, det var alt andet lige sjovere….

Butikkerne bugner af alle de nye forårsvarer og der er virkelig kommet farve på denne sæson. Jeg vil vise Jer nogle af de farver, prints og tendenser I kan forvente Jer. Mon ikke der er mindst én af tendenserne som lige er digJ

Tøjet er fra HosbjergGanniGestuzEnvii og taske fra Nørgaard
Bolsje striber

Der er igen i år masse af striber. Men dette forår er det hovedsageligt bolsje striber; hvid med farve. Og helst masser farve. En anden detalje er, at striberne skal være lodrette og ikke vandrette som det har været de forgående sæsoner.


jet er fra Envii, Ganni, YAS og Samsøe

Blomster

Blomster er altså kommet for at blive. Forhen var det kun sommer, men nu er det hele året. Printsene er lidt mørkere end de ellers oftest er på denne årstid.

Tøjet er fra TopshopSamsøe og YAS

Pasteller

Sidste sommer var meget inspireret af 80’erne og Miami beach. Men igen i år er der pasteller, og gerne helt over i candyfloss farverne. Det er in at være piget, så giv den hele armen. Samtidig er denim igen en stor trend, og det passer perfekt til pastellerne.

Tøjet er fra SamsøeGanniYAS og mbym

Orange

Som noget nyt, er orange kommet ind i billedet. Det kan jeg ikke mindes at have set de sidste mange, mange år. Først var jeg lidt lunken omkring det, men nu er farven virkelig vokset på mig, og jeg skal have erhvervet mig et print hvor orange indgår. Især den lyse mesh kvalitet fra Ganni, som fåes i flere modeller, er jeg vild med.


Jeg håber disse billeder har vagt lidt forårs stemning hos Jer. Med farve går du i hvert fald ikke galt i byen, og gerne de rigtig klare farver som græs grøn, sol gul og postkasse rød. Happy shopping!


-Pernille