5. dec. 2017

Køkken

Der er efterhånden rigtig mange som har skrevet til mig efter at jeg har lagt billeder på IG af vores køkken. Så nu kommer der her et indlæg som forhåbentlig kan give Jer de svar I skulle søge. Ellers er I så velkomne til at skrive til mig:-)

Vores køkken er meget enkelt og minimalistisk. Jeg var meget i tvivl om hvad vi skulle vælge, for jeg var helt vild med bla. træ køkkener. Men jeg (vi) valgte at gå med den sikre løsning, i et helt hvidt køkken.

Intet sponsoreret, bare mit køkken:-) På en mørk vinterdag får man ikke det bedste lys, men hvad...

Køkkenet er fra Svane. Tæppet er fra Ilva. Hylden er fra String. 
Bar stolene er i farven eg for at matche gulvet bedst muligt, og de er fra Trævarefabrikernes udsalg. Køb dem her.
Ved at vælge en hvid base, er det super nemt at variere udtrykket. Jeg var bange for at det ville blive for kedeligt, men jeg er så glad for det! Vi har messing armatur som gør det personligt, og pt er det blåt, træ og planter som er farverne.  Vi valgte hvide ovne, da jeg synes det ville blive for markant med sorte ovne. Når jeg så en dag får en ny idé, er det kun lidt tilbehør jeg skal skifte.

En bakke fra Trip trap, træskåle fra Søstrene Grene, kværn fra Kähler og div. skærebræt.
Sildebens fliserne på væggen bag komfuret er fra Mosaikhjørnet. Det er marmor look for at matche fliserne i badeværelserne og bryggers. De meget små fliser er passende fordi væggen kun er ca. 2 kvm. Flotte, men stadig meget neutrale.


Den store flise er fra Marché Central, en del af Høgh Møbler. Håndlpukkede sager fra Marokko. God og billig både at få farve ind på.

Plakat fra Moodings. Køb den her.
Her er endnu en flise, og her er den for farve, men mest for at hindre kaffe pletter:-)

Ved væggen ud mod vejen og indkørslen, har vi fået lavet en bænk af lave skuffer. Selv om jeg stadig mangler at få lavet madrassen, er det alligevel allerede en populær plads. Børnene kan holde øje med når gæster kommer og vi kan se børnene når de leger på vejen. Jeg stiller altid mine indkøb her når jeg kommer hjem, og er overrasket over hvor rart det er at pakke ud fra denne højde istedet for køkkenbord eller gulv. Just saying:-)
Og ja, så er det jo også her vores kaffe station er. Meget vigtig! Opholdsrum ligger til venstre, og dermed kan man ikke se den lidt klodsede maskine der fra.

Det var vores køkken. Et køkken vi er meget glade for. Vi har ikke mindre end 25 skuffer og 7 skabe, så vi mangler ikke plads. Og hvis det ikke skulle være nok, så lige på den anden side af vægge, bag komfuret, har vi viktualierum. Det er intet mindre end fantastisk!!!! Vi har boet her i 7 måneder nu, og i mit hovedet mangler der stadig meget (min mand kan ikke helt se det), men for nu er det sådan køkkenet ser ud:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar