Nye projekter jeg skulle igang med og i den forbindelse nye ting jeg skulle lære, opstart af ny undervisning og dermed ny arbejdsplads, job koordinering og en del møder..... Jeg har egentlig ikke noget imod at have travlt og skulle en masse, men i dette tilfælde var der for mange ting der var ude af mine hænder hvor jeg måtte ligge min lid til at andre havde styr på tingene. Det er jeg SINDSYG dårlig til, og blev kun bekræftet i hvorfor, da jeg endte med nogle rigtig uheldige episoder pga andre folks mangle på struktur og pligtopfyldelse. Heldigvis har min erfaring lært mig at det bare er med at "fake it till you make it", og det er jeg skide god til😉 Det hele endte også fint, og måske er det bare mig der skal sætte kravene lidt ned og tage det lige så roligt som alle andre åbenbart gør...?!?
Nok brok fra mig😝 Det jeg vil frem til er, hvordan jeg kommer igennem disse perioder. Det er jo vidt forskelligt hvordan man tackler det, og nogle tackler det slet ikke.
Jeg ved at mange døjer med at sove i sådanne perioder, men jeg har tre børn så det døjer jeg ikke med😄 Jeg får svært ved at fokuserer på hvad jeg skal, irritationen vælder op i mig og jeg kan ikke finde hoved og hale i mine egne tanker. For at falde ned igen og finde tilbage til en rolig udgave af mig selv, tyr jeg til yoga. Jeg er ikke så god til at køre flow hjemme, kun måske en række solhilsner. Istedet finder jeg en yoga udfordring, altså en form for stilling, som jeg giver mig i kast med. Ikke noget jeg på forhånd ved at jeg allerede kan, men en som jeg kan se jeg skal arbejde lidt med. Den process giver mig ro fordi jeg kommer til at fokusere på noget andet, og så givet det mig en dejlig tilfredsstillelse når jeg knækker koden til øvelsen.
Så har i modet på det, eller mangler inspiration, så hop ind og se disse profiler eller søg efter andre, der er masser! Yoga er mange ting og de fleste kan lide forskellige ting ved yoga, så de profiler man vælger at følge skal jo passe til ens eget temperament og ikke til mit😌 Som det ret tydeligt fremgår, har jeg en forkærlighed for at have hovedet ned af:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar