Spaghetti cabonara FAVORIT

Nu skal I ikke tro at der går mad blog i den, men må dele denne opskrift.

Hos os har vi en ret som altid er et hit; spaghetti cabonara!

Bonus: Den er billig og meget nem at lave!

Der er så mange varianter, og ofte er de meget fede. Men det er denne ikke.

 Vi har her til os alle fem+:

600g spaghetti

10-12 skiver kalkun bacon

2 pakket Philadelphia ost

4 æggeblommer

Salt

Peber

Bredbladet persille

Parmesan

Kog pastaen.

Skær baconen i strimler og steg indtil det får farve.

Pisk ost og æg godt sammen og tilsat salt og peber. Bland baconen i.

Til sidst vendes pastaen i.

Top med hakket persille og parmesan.

Det er dælme nemt OG velsmagende for hele familien, og hvem elsker ikke at have en sådan en i baghånden til travle dage.

Batman power

Hvert år i uge 29-30 er institutionerne lukkede. Min mand har aldrig ferie på det tidspunkt, så jeg skal være super-mom og finde overskuddet frem. Idag iførte jeg mig denne t-shirt, og tænkte at det klart måtte hjælpe;-) Når glimmer bare lige giver dét ekstra.

Et London køb fra sidste år da jeg var gravid. Godt køb til ingen penge!

Vi er i disse dage i sommerhus i Sæby. Selvom Aalborg kun ligger 40 min. herfra, er det ikke et sted vi er kommet. Sidst jeg var her er vel 10 år siden, og det var kun på den kendte fiskerestaurant og stranden. Men chancen bød sig, og sikke et dejligt sted!

By, idyl, havn, skøn strand og masser af is kiosker. Alt hvad man kunne ønske sig!

Grøn koncert

Vejret var ikke mindre end fantastisk til Grøn koncert i Aalborg igår. Solen skinnede fra en skyfri himmel hele dagen og der var højt humør hos alle.

Jeg havde æren af at have min mand med, hvor disse ting ellers ikke er noget vi før har kunne gøre. Så med gode venner, kold øl og bacon chips var alt godt:-)

Min mand fangede mig i dette ømme øjeblik. Men sådan gør Nik & Jay :-)

Programmet var super godt, kun få jeg ikke var specielt interesseret i at høre. Nik & Jay havde jeg glædet mig til. Det er slet, slet ikke min smag, men var så nysgerrig på deres optræden. Og det var så godt, virkelig dagens fest. Tilpas mange øl og fest musik er lig med en succes! 

Veninde hygge som endte i stor tuderi

Solen er begyndt at skinne igen, og jeg får lyst til at lufte alle mine sommerkjoler.
Godt nok et par dage forsinket, men outfittet fra min veninde-date forleden skal I ikke snydes for.

Det er ikke noget særligt, men alligevel er det bare lige mig. Kender I det?

Nederdelen købte jeg i London for sølle 10 pund. Den helt rigtige længde og farve og helt perfekt med plissé. Den har en snert af glimmer i sig, og er så fin i sig selv. Derfor bare en helt enkel basic t-shirt, flade (old gamle) sandaler og min lille Mulberry. Casual og alligevel fint. Den er nem at dresse op, så jeg er sikker på at den kommer til at blive flittigt brugt.

En veninde og jeg var ude at spise og så i biograften. Det var så hyggeligt og så tiltrængt. Vi er alt for dårligt til at tage os tid til den slags, og hvor er det dumt! Vi så "Mig før Dig". Hold nu op! Vi var opløst begge to. Er genren noget for dig, så skynd dig ind og se den!

Brighton

Selvom jeg, som sagt, har været i London et hav af gange, så har jeg aldrig været ude af London. Stor fejl, I know, men muligheden har bare ikke rigtig budt sig!

Men denne gang skulle det være anderlede, så min søster og hendes to piger og mig og mine drog afsted til Brighton. Det kan gøres på halvanden time fra London Victoria, så man kan også nå det på kortere turen herover.

Det er en rigtig hyggelig kyst by, med en kæmpe sten strand. Men når man kommer med toget og skal gå turen mod stranden, kommer man igennem de hyggeligste små gader med masser af cafeer og restauranter. Der er rigtig mange sjove og specielle butikker, genbrug og sågar en hel butik kun med brugte industrielle lamper. Men der er også alle de kendte highstreet butikker.

Når man når stranden, er det dette syn som byder dig velkommen, den kendte Brighton Pier...-og alle de enorme måger!

Ved det meget specielle slot, Royal Pavilion, ligger en hyggelig have. Slottet er bygget i en indisk-gotisk stil og noget helt særligt.

En skøn tur, og et anderledes glimt af England. Mit næste mål er at komme ud og opleve "the countryside".

Shopping med stil bevidste piger

Pigerne og jeg indtog Oxfort Street igår. Når man har to med på henholdsvis 4 og 7 år, skal man lige huske at have de rigtig forventninger. Så vi gik faktisk  kun efter de butikker hvor jeg nogle gange kan være heldig at finde noget til dem. Shopping til mig selv var begrænset, og det var helt fint.

Men dette, det er lige mig!!! Det var bare desværre ikke i min størrelse, men i Zara Kids. Og desværre har pigerne og jeg ikke altid samme stil. "Piger, er dette ikke bare sejt?" Og svaret fra ældste pigen var: "Jeg vil hellere være pæn end sej!" 😂

Men skoene, dem kunne vi blive enige om. Det blev de ensfarvede, og de er så anvendelige. Smarte, behagelige og kan gå til det meste. Fint alternativ til kun 24 pund.

At rejse med børn

Nu går turen igen til London, denne gang ren fornøjelse, bare mig og mine piger. Der er mange der ofte spørger mig hvordan jeg gør, når jeg har pigerne med alene, så jeg skal prøve at skrive lidt.

Sagen er den, at min mand jo ikke bare kan få fri, så hvis jeg vil afsted, må jeg gøre det selv. Sådan har det altid været, og jeg kan rigtig godt lide at vi også kan gøre ting hver for sig. Det giver anderledes oplevelser

Min søster bor i London med mand og børn, så vi har altid mulighed for logi, og det gør det jo for det første noget nemmere. For det andet har min søster boet i London i 11 år, og jeg har været der omkring to gange årligt alle år. Så det er alligevel blevet til en del! Jeg kender byen, og ikke mindst er jeg tryg ved transporten med tog, undergrund og bus.

Vi flyver altid til Gatwick, da det er nemmeste i forhold til hvor vores familie bor i syd London. Når man kommer ud, følger man bare skiltene til tog stationen, som ligger i forbindelse med ankomst hallen. Det gælder lige meget hvilken lufthavn man flyver til. Der er masser billet automater, ellers er der et billet kontor, og de er altid søde til at hjælpe med perron, skifte og hvad det nu kunne være. Så er det bare ned ad rulletrappen, og så er du simpelthen ved toget. Nemmere kan det ikke blive. Skal man skifte undervejs er det ikke noget at frygte. Har jeg har børnene med, spørger jeg altid en medarbejder om hvilken perron vi skal med fra, istedet for at slæbe dem og bagage rundt. De er så villige til at hjælpe! Så er det også man skal huske, at i England er der en anden mentalitet, og ser de en mor med børn på slæb, og måske lidt for meget bagage, så hjælper de gerne ind og ud af toget, og de fleste viger også fra deres pladser hvis toget skulle være fyldt. Måske husker I et billede jeg postede af et badge jeg fik da jeg var gravid. Der stod "Baby on board", og folk har virkelig respekt for det! Det ville ikke ske i Danmark, vel?!

Når vi skal rundt i byen, bruger vi både tog, undergrund og bus. Tog fordi det er det der går fra min søsters hus, da de bor lige efter sidste undergrundsstation. Men det passer så fint ind til Victoria station hvor man kan skifte til alle destinationer og både bus og undergrund. Vi vælger ofte bussen, da man ser byen og får et godt indtryk af hvordan byen hænger sammen. Det går selvfølgelig meget hurtigere med undergrunden, men det er også noget mere hektisk. I myldre tiden er der sindsygt mange mennesker, og der ville jeg aldrig tage børnene med. Men hele undergrunds systemet skal man ikke frygte. Tager man sig tid til at studere kortene og finde ud af hvilken retning man skal i, så er det bare at følge skiltene. Når jeg sidder herhjemme, kan tanken om undergrunden godt skræmme mig lidt; kan jeg nu holde pigerne ved mig, er der helt proppet.... Men når vi står der, tænker jeg ikke over det.

Nu til det mere materielle. Jeg har faktisk altid haft en klapvogn til pigerne, selvom de hjemme ikke bruger. Alma på 7 år får selvfølgelig ikke, men Dicte er stadig kun 4 år, og skal vi have en god dag uden for meget brok over trætte ben, så er det en god ting. For en mor der må afkorte sin shoppe dag, det ender ikke godt:-) Og ellers så bare husk at planlægge dagen så alle, både store og små, kan følge med.
Pigerne har begge en lille rejse kuffert som de elsker at pakke deres legetøj i. Det er også rigtig fint på charterferie, men når vi skal ud og med tog, skifte og efterfølgende gå et lille stykke, så går det smarte bare af det. Jeg har nok med at få dem og vores kuffert ind og ud af toget, så gør deres kufferter det bare så meget mere besværligt, for de kan ikke altid selv få dem med sig ind og ud. Så vi er gået over til at bruge ders små Fjällräven. De er små, men hvis vi alle tænker over det, hvor meget bruger børn deres legetøj når man er afsted? De har tegneting, bog og en bamse med, og mere behøver de ikke. Deres dage bliver fyldt med oplevelser. Tasken på rygge, og så går det så meget nemmere.

Dette var den kedelig del af at rejse med børn, men alligevel vigtig. Vi er meget rejsevante i vores familie og jeg tager det hele meget roligt. Det tror jeg er nøgleordet. For kan børnene mærke at mor er stresset/presset, så bliver de det også. Men frygt ej, tag børnene med; det er de bedste oplevelser!!

Vi lader far og basse B blive hjemme. Jeg må alligevel kaste håndklædet i ringet når det kommer til at rejse alene med tre unger. Bertram er kun lige fyldt 1 år, så det skulle ikke være for hans fornøjelse at tage ham med. Så kan de få en god gang mandehørm herhjemme istedet <3
Jeg har aldrig været væk fra ham, og det var da ikke den nemmeste aflevering i vuggestuen idag. Igen, igen, igen....-en mors samvittighed!!

Jeg vender tilbage efter turen med tips til ting af lave i London med børn.

Solhat

Min yngste pige på knap 5 år elsker hatte! Om det regner eller ej, finder jeg hende ofte med en solhat trukket godt ned i panden i børnehaven😊

Jeg faldt over et mønster på en bøllehat i Stof&Stil. De mønstre jeg har liggende går alle kun til str.50, men dette går til str.52 som de faktisk kan passe til de er ret store. Min datter på 7 år har samme hoved mål. Og for engang skyld, kommer mønstret i alle størrelser, som deres mønstre ellers ikke gør normalt.

Modellen er jo ikke særlig piget, men ved brug af Liberty stof bliver den så yndig. Man kan selvfølgelig bruge alt muligt andet også! Jeg har købt mit hos Petite Legarth. Sådan en fint univers hun har!

Hatten er lige til at gå til. Kræver ingen specielle sy kundskaber!

Nu kan vi så bare ønske os lidt sol til ferien☀️

Der var engang en pige som have en blog...

....-hun fik den bare ikke rigtig brugt!
Det er vist en ret sigende status på StyleOnMind. Desværre. Det er virkelig ikke fordi jeg ikke gerne vil være aktiv, og jeg bruger rigtig meget krudt på at tænke på indlæg, de kommer bare ikke videre.... Men det skal være slut nu.

Én ting er, at jeg har mange interesser, og nogle gange lidt for meget i øst og vest. Så kommer jeg oftest frem til, at læserne ikke kan finde hoved og hale i hvem jeg er og hvad jeg står for. Men egentlig er det jo netop den jeg er! Så planen er at lade være med at tænke for meget på det, og bare vise hvad det er som fylder min hverdag.
En anden ting er, at der har været andre ting som har fyldt mit hoved de seneste ret mange måneder. Svære ting som har fyldt nærmest alt for mig.

Jeg skrev et indlæg tilbage i marts (læs det her) om nye tider i vores familie. Min mand stoppede sin aktive fodbold karriere i juni måned. Vi havde flere måneder til at forberede os på det efter den endelig beslutning blev taget. Samtidig har vi godt vidst, i ihvertfald det sidste år, at tiden snart var inde. Men det var mildest talt skide hårdt. Det har været vores liv i alle de 15 år vi har været sammen. Og som fodbold familie, er det et fodbold liv, hvor det mere eller mindre styrer dagsordnen. Thomas fik en fantastisk afsked på stadion efter den sidste hjemmekamp, lige som han fortjente. Nu har han så taget hul på sit nye job som assistent træner for sit gamle hold. Det kræver tilvænning, for os alle.
(Skulle man have lyst, kan man se to film om afskeden her og her og få et indblik i hvor stort det har været for ham og os).
Det betyder jo at han er fortsat i samme game, og det betyder at det stadig fylder meget for hele familie. Dog på en anden måde end som spiller, men det tager stadig rigtig meget tid, og stadig vores weekender. Det har jeg haft et kæmpe problem med at skulle accepterer, og har det faktisk stadig. Alle siger tillykke og synes det er så fedt, og jeg ved ikke finde en grimasse som kan passe. Jeg  har set frem til tiden efter hans fodboldkarriere i mange år, og aldrig set for mig at han skulle bliver en del af træner teamet. Vi har altid snakket meget om hvad vi kunne når der ville komme mere frihed i vores liv, og jeg mente at så var det min tur til en karriere! Mange har et meget idyllisk billede af at være fodbold familie, og tror man bare lever livet. Men min karriere har mere eller mindre været sat på stand-by i syv år for at det kunne fungere for os, og det er vel og mærke i en alder fra 26-33 år hvor man normalt danner sin fremtid. Nu er det jo ikke Ronaldo jeg er gift med(al respekt til mig mand :-) ), så én ting er at jeg gerne vil have en karriere, men der er også brug for det nu.

Det store problem er så bare, at jeg ikke har noget job, og har virkelig svært ved at finde et. Jeg lukkede min enkeltmands virksomhed ned før min barsel april 2015. Det har altid været meningen at jeg kun skulle have den i en periode, for at gøre vores dagligdag nemmere med børnene, fordi man som fodboldspiller ikke er fleksibel på nogen måde. Så det passede så fint, at jeg lukkede ned og var klar til nye udfordringer året efter når Thomas alligevel nok ville stoppe, og vi begge kunne starte på vores nye liv. Men i min branche hænger jobbene virkelig ikke på træerne i Nordjylland(eller bare generelt!). Jeg synes virkelig at jeg har gjort en kæmpe indsats, været kreativ, forsøgt at skabe jobs... Men det er bare ikke lykkedes. Jeg har kun gået tre måneder efter min barsel, og jeg er udemærket klar over at det ikke er længe, men jeg har søgt længe før da, og udsigterne er bare elendige. Jeg er lidt en kontrol freak, og kan slet slet ikke klare denne uvished, og jeg føler mig så uduelig.
Mit hoved kører konstant. Jeg mener virkelig KONSTANT, og det er ikke til at holde ud! Jeg søger ikke én bestemt stilling, både fordi jeg bevæger mig over flere felter med den erfaring jeg har fået gennem årene, men også fordi jeg er meget åben for nye udfordringer. Men det bliver bare så udefinerbart, både for mig og for dem jeg skal søge hos. Jeg har så mange ting jeg brænder for, men det eneste jeg er helt sikker på er, at kreativitet bliver nødt til at være en del af mit job. Det behøver ikke nødvendigvis at være indenfor tekstil branchen som jeg er uddannet, men får jeg ikke lov at bruge den side af mig i min dagligdag, hober der sig krea-kriller op i mig, eller så uddør den! Før vi fik børn, var jeg afsted på job fra 7-17 hver dag. Når jeg kom hjem var jeg færdig, og jeg endte med ikke at sy i flere år. Jeg har nået en alder, hvor jeg virkelig skal finde min hylde, og jeg er fast besluttet på at finde et job der gør mig glad. Livet er simpelthen for kort til at bruge så mange timer af sit liv på noget man ikke brænder for. Det er ikke alle som kan forstå det, og vil mene at jeg skulle satse på noget mere sikkert, men der er svaret altså bare nej! Mange er bygget til at klare et "almindeligt" job på kontor fra 8-16, og så er der altså bare os andre som ikke er.

For Jer som læser dette, og sidder i en fast og sikker stilling, så tænk på dem I kender som måske sidder i samme situation som mig. Det er ikke en loppe tjans at være ledig, det er et fuldtidsjob, og det er pisse hårdt. Så måske der skulle et ekstra telefon opkald til idag:-)
Til dem af Jer som kan kende Jer selv i min fortælling, så husk; I er ikke alene! Mit bedste råd er, at tale med dem i omgangskredsen som selv har stået i lignende situation, og folk som bare er gode til at støtte og hjælpe på vej. Dét hjælper! (Det skal jeg bare huske også at sige til mig selv, når det hele bliver for meget!)

På torsdag tager jeg pigerne med over til min søster og hendes familie i London. Jeg håber virkelig at det hjælper at komme væk fra computeren i nogle dage og tænke på noget andet. Mon så ikke der ligger et job og venter på mig når jeg er tilbage ;-)

-Pernille

Coatigan

Jeg lavede i efteråret en tynd jakke til min ældste datter. I hendes verden er det en kimono, så selvfølgelig er det det:-) Se den her.

Hun ville gerne have en mere, og denne gang faldt vi over en jacquard med struktur i navy fra Stof og Stil.

Jeg valgte at ændre på skæringen midt for og tilføje lommer. Dét, og den helt anderledes slags stof, gør denne udgave helt anderledes, og man ville ikke tro at den er lavet efter samme mønster. Den er så blød og lækker.

Den første udgave var meget let, hvor denne får et rigtig coatigan udtryk. Den er blevet så god, hvis jeg selv skal sige det😉, og min datter er lykkelig!

De tilføjede paspolerede lommer gør bare lige det sidste. Og nej, de er ikke svære at lave, så giv Jer bare i kast med det! Godt råd: Lav en syprøve, så I ved hvordan stoffet er at arbejde med, så I ikke risikerer at ødelægge hele arbejdet! Det tager ekstra tid, men det betaler sig!

Mønstret jeg har brugt er også fra Stof og Stil. Jeg kan ikke se det på deres side, og umiddelbart er ved at udgå, men det var en oversize bluse som hed 63039. I min lokale Stof og Stil er mønstret pt nedsat til kun 10kr. Jeg har ændret det, da det egentlig er en trøje. Men det kræver bare at man ikke ligger forstykke til fold, og tilføjer den ønskede længde. Så har jeg lavet en belægning til nakken for pænere afslutning, men det er ikke nødvendigt. Husk, et mønster er bare basis, så det er bare med at være kreativ.