Jeg havde en virkelig god uge med ren ego tid. Selvom det havde bekymret mig ret meget at skulle være væk fra mand og børn i en hel uge, så nød jeg det virkelig. Jeg går ikke og svælger ved tanken om at være uden dem, men jeg tænker nærmest på dem konstant, men kun med et smil på læben. Når jeg ved at de er i trygge hænder, så slapper jeg af. Den uge var SÅ godt givet ud, på mange punkter....
Grunden til at jeg kunne slappe af, var så fordi jeg havde lavet et flot skema til min mand over ugens planer, aktiviteter og div. Jeg havde lagt tøj frem til alle dage til pigerne og pakket deres gymnastik tasker. Om det var nødvendigt? Sikkert ikke, men det beroligede mig. Så ja, det var helt sikkert for min egen skyld:-)
Jeg kom hjem lørdag aften og fik dermed en hel hygge aften og hele søndagen med ren kvalitets tid med alle mine <3 Mandag slog virkeligheden dog ind.... Sjældent har jeg oplevet så stort et anti klimaks det var at blive ramt af hverdagen herhjemme. BOM! I en hel uge havde jeg kun mig selv at tænke på, jeg var afsted med noget jeg brænder for, jeg gik i det tøj jeg elsker som er mig og udtrykker hvem jeg er, jeg var i en by med liv og muligheder..... Mandag stod den igen på morgen rutiner, børn i skole og vuggestue og så hjem til et stille hus i mit afslappede tøj. Kontrast? JA! Jeg elsker Aalborg, men føler ikke altid at det er her jeg hører til, især ikke i en branche som min.
Egentlig kommer det sig af, at jeg pt står midt i en "process" for at finde ud af hvad jeg skal arbejdsmæssigt, og derfor er hjemme de fleste dage. Det er en process jeg har kæmpet med i rigtig lang tid egentlig, dog med pauser. Jeg har tidligere skrevet om min situation her og her. Meget er dog sket siden og jeg har lært utrolig meget. Siden september 2016 til april 2017 arbejde jeg som freelance modelkonstruktør for et, på daværende tidspunkt, nyopstartet tøj firma. Jeg fik nogle gode mulige og kom hurtigt til også at sidde som kreativ udvikler. 1/4-17 startede jeg op fuldtid for samme firma. Det var en beslutning jeg/vi havde rigtig mange tanker omkring, da det at starte et almindelig 8-16 job op faktisk aldrig har tiltalt mig. Og efter at have levet som vi har i otte år, og tre børn senere, var beslutningen ikke nemmere. Men jeg stod i en situation hvor jeg ikke følte jeg havde andre valg, og ikke kunne tillade mig at være forkælet ikke at ville have den slags arbejdstider, for det er jo det man gør.....! Jobbet var en fantastisk mulighed og jeg elskede min opgaver! Men jeg blev bekræftet i, at det ikke er mig at arbejde på den måde, i hvert fald ikke når fleksibilitet ikke indgår i aftalen, og jeg valgte at stoppe til min prøvetid udløb. Det var lidt af et personligt nederlag og jeg følte mig som en kæmpe fiasko, og blev rykket lige tilbage til min situation for godt et år tilbage, et sted jeg ikke har lyst til at være. Men når man står som 34 årig, så har man heldigvis fået en hvis form for selverkendelse og ved hvad ens værdier er. Det var dog ikke dårligt givet ud; jeg lærte utroligt meget både fagligt og personligt. Nu er mit projekt at stole på mine indskydelser og gøre det som jeg ved vil gøre mig glad!
Lad os tage den en anden dag.... ;-)
