Sagen er den, at min mand jo ikke bare kan få fri, så hvis jeg vil afsted, må jeg gøre det selv. Sådan har det altid været, og jeg kan rigtig godt lide at vi også kan gøre ting hver for sig. Det giver anderledes oplevelser
Min søster bor i London med mand og børn, så vi har altid mulighed for logi, og det gør det jo for det første noget nemmere. For det andet har min søster boet i London i 11 år, og jeg har været der omkring to gange årligt alle år. Så det er alligevel blevet til en del! Jeg kender byen, og ikke mindst er jeg tryg ved transporten med tog, undergrund og bus.
Nu til det mere materielle. Jeg har faktisk altid haft en klapvogn til pigerne, selvom de hjemme ikke bruger. Alma på 7 år får selvfølgelig ikke, men Dicte er stadig kun 4 år, og skal vi have en god dag uden for meget brok over trætte ben, så er det en god ting. For en mor der må afkorte sin shoppe dag, det ender ikke godt:-) Og ellers så bare husk at planlægge dagen så alle, både store og små, kan følge med.
Pigerne har begge en lille rejse kuffert som de elsker at pakke deres legetøj i. Det er også rigtig fint på charterferie, men når vi skal ud og med tog, skifte og efterfølgende gå et lille stykke, så går det smarte bare af det. Jeg har nok med at få dem og vores kuffert ind og ud af toget, så gør deres kufferter det bare så meget mere besværligt, for de kan ikke altid selv få dem med sig ind og ud. Så vi er gået over til at bruge ders små Fjällräven. De er små, men hvis vi alle tænker over det, hvor meget bruger børn deres legetøj når man er afsted? De har tegneting, bog og en bamse med, og mere behøver de ikke. Deres dage bliver fyldt med oplevelser. Tasken på rygge, og så går det så meget nemmere.
Dette var den kedelig del af at rejse med børn, men alligevel vigtig. Vi er meget rejsevante i vores familie og jeg tager det hele meget roligt. Det tror jeg er nøgleordet. For kan børnene mærke at mor er stresset/presset, så bliver de det også. Men frygt ej, tag børnene med; det er de bedste oplevelser!!
Vi lader far og basse B blive hjemme. Jeg må alligevel kaste håndklædet i ringet når det kommer til at rejse alene med tre unger. Bertram er kun lige fyldt 1 år, så det skulle ikke være for hans fornøjelse at tage ham med. Så kan de få en god gang mandehørm herhjemme istedet <3
Jeg har aldrig været væk fra ham, og det var da ikke den nemmeste aflevering i vuggestuen idag. Igen, igen, igen....-en mors samvittighed!!
Jeg vender tilbage efter turen med tips til ting af lave i London med børn.
Min søster bor i London med mand og børn, så vi har altid mulighed for logi, og det gør det jo for det første noget nemmere. For det andet har min søster boet i London i 11 år, og jeg har været der omkring to gange årligt alle år. Så det er alligevel blevet til en del! Jeg kender byen, og ikke mindst er jeg tryg ved transporten med tog, undergrund og bus.
Vi flyver altid til Gatwick, da det er nemmeste i forhold til hvor vores familie bor i syd London. Når man kommer ud, følger man bare skiltene til tog stationen, som ligger i forbindelse med ankomst hallen. Det gælder lige meget hvilken lufthavn man flyver til. Der er masser billet automater, ellers er der et billet kontor, og de er altid søde til at hjælpe med perron, skifte og hvad det nu kunne være. Så er det bare ned ad rulletrappen, og så er du simpelthen ved toget. Nemmere kan det ikke blive. Skal man skifte undervejs er det ikke noget at frygte. Har jeg har børnene med, spørger jeg altid en medarbejder om hvilken perron vi skal med fra, istedet for at slæbe dem og bagage rundt. De er så villige til at hjælpe! Så er det også man skal huske, at i England er der en anden mentalitet, og ser de en mor med børn på slæb, og måske lidt for meget bagage, så hjælper de gerne ind og ud af toget, og de fleste viger også fra deres pladser hvis toget skulle være fyldt. Måske husker I et billede jeg postede af et badge jeg fik da jeg var gravid. Der stod "Baby on board", og folk har virkelig respekt for det! Det ville ikke ske i Danmark, vel?!
Når vi skal rundt i byen, bruger vi både tog, undergrund og bus. Tog fordi det er det der går fra min søsters hus, da de bor lige efter sidste undergrundsstation. Men det passer så fint ind til Victoria station hvor man kan skifte til alle destinationer og både bus og undergrund. Vi vælger ofte bussen, da man ser byen og får et godt indtryk af hvordan byen hænger sammen. Det går selvfølgelig meget hurtigere med undergrunden, men det er også noget mere hektisk. I myldre tiden er der sindsygt mange mennesker, og der ville jeg aldrig tage børnene med. Men hele undergrunds systemet skal man ikke frygte. Tager man sig tid til at studere kortene og finde ud af hvilken retning man skal i, så er det bare at følge skiltene. Når jeg sidder herhjemme, kan tanken om undergrunden godt skræmme mig lidt; kan jeg nu holde pigerne ved mig, er der helt proppet.... Men når vi står der, tænker jeg ikke over det.
Når vi skal rundt i byen, bruger vi både tog, undergrund og bus. Tog fordi det er det der går fra min søsters hus, da de bor lige efter sidste undergrundsstation. Men det passer så fint ind til Victoria station hvor man kan skifte til alle destinationer og både bus og undergrund. Vi vælger ofte bussen, da man ser byen og får et godt indtryk af hvordan byen hænger sammen. Det går selvfølgelig meget hurtigere med undergrunden, men det er også noget mere hektisk. I myldre tiden er der sindsygt mange mennesker, og der ville jeg aldrig tage børnene med. Men hele undergrunds systemet skal man ikke frygte. Tager man sig tid til at studere kortene og finde ud af hvilken retning man skal i, så er det bare at følge skiltene. Når jeg sidder herhjemme, kan tanken om undergrunden godt skræmme mig lidt; kan jeg nu holde pigerne ved mig, er der helt proppet.... Men når vi står der, tænker jeg ikke over det.
Nu til det mere materielle. Jeg har faktisk altid haft en klapvogn til pigerne, selvom de hjemme ikke bruger. Alma på 7 år får selvfølgelig ikke, men Dicte er stadig kun 4 år, og skal vi have en god dag uden for meget brok over trætte ben, så er det en god ting. For en mor der må afkorte sin shoppe dag, det ender ikke godt:-) Og ellers så bare husk at planlægge dagen så alle, både store og små, kan følge med.
Pigerne har begge en lille rejse kuffert som de elsker at pakke deres legetøj i. Det er også rigtig fint på charterferie, men når vi skal ud og med tog, skifte og efterfølgende gå et lille stykke, så går det smarte bare af det. Jeg har nok med at få dem og vores kuffert ind og ud af toget, så gør deres kufferter det bare så meget mere besværligt, for de kan ikke altid selv få dem med sig ind og ud. Så vi er gået over til at bruge ders små Fjällräven. De er små, men hvis vi alle tænker over det, hvor meget bruger børn deres legetøj når man er afsted? De har tegneting, bog og en bamse med, og mere behøver de ikke. Deres dage bliver fyldt med oplevelser. Tasken på rygge, og så går det så meget nemmere.
Dette var den kedelig del af at rejse med børn, men alligevel vigtig. Vi er meget rejsevante i vores familie og jeg tager det hele meget roligt. Det tror jeg er nøgleordet. For kan børnene mærke at mor er stresset/presset, så bliver de det også. Men frygt ej, tag børnene med; det er de bedste oplevelser!!
Vi lader far og basse B blive hjemme. Jeg må alligevel kaste håndklædet i ringet når det kommer til at rejse alene med tre unger. Bertram er kun lige fyldt 1 år, så det skulle ikke være for hans fornøjelse at tage ham med. Så kan de få en god gang mandehørm herhjemme istedet <3
Jeg har aldrig været væk fra ham, og det var da ikke den nemmeste aflevering i vuggestuen idag. Igen, igen, igen....-en mors samvittighed!!
Jeg vender tilbage efter turen med tips til ting af lave i London med børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar