13. jul. 2018

Costa del Sol Top 5

Nu er vi liige kommet hjem fra London, men det er ikke længe siden at vi var i Spanien, og i den sammenhæng var der flere der spurgte om jeg havde nogle dos and don'ts til området. Så inden vi rammer industriferien, vil jeg skynde mig at få givet de erfaringer videre. Jeg vil ikke kloge mig en masse grundet da vi kun har været der denne ene gang, men succes oplevelserne skal I have med😊Og alle stederne er selvfølgelig til ferier med børn.


1. FUENGIROLA. Da det var vores første gang i området, er det altid svært at vide hvor man skal bo. Vi valgte Fuengirola som ligger sådan cirka midt imellem Malaga og Marbella. Det vil sige 15-20 min. til Marbella og 25-30 min. til Malaga. Der er en strand promenade i Fuengirola på ikke mindre end 7 km, og det var en af grundene til at vi valgte stedet, da vi holder af at gå ture, men også fordi det er nemt at køre til andre steder derfra. At vores resort viste sig at ligge i enden af promenaden og lidt svær tilgængelig er en helt anden sag, men af den grund, var vi kun en enkelt gang ude på en længere promenade tur. Rigtig fin strand og mange restauranter af forskellige art. Kiggede man væk fra den flotte strand og vandet, synes vi dog at det var lidt ucharmerende. Der ligger ikke så mange hoteller, men til gengæld en masse ældre lejligheds komplekser som absolut ikke gjorde noget positivt for området. MEN vi kan altså ikke sige hvordan det ser ud længere inde ad promenaden.



I Fuengirola ligger der et stort shopping center Miramar som bestemt er et besøg værd, hvis man trænger til en pause fra solen. Der er også en Carrefour i centret, hvilket er et rigtig godt sted at handle med SÅ mange lækre råvarer.


Tæt på centret ligger Parque de Poniente som er en rigtig fin legeplads lavet som et hav med et stort 
piratskib. Børn løb på deres løbecykler over bølgerne, og der var både noget for de mindste og større 
børn. Som et stort plus er der en udendørs café så de voksne også kan nyde legeplads tiden.

2. MARBELLA. Da vi besøgte Marbella, var vi heldige at støde ind i en musikfestival med en masse
flamingo kjole klædte kvinder, hvilket var et syn i sig selv. En fantastik stemning og mennesker der 
dansede i små grupper. Der kunne vi danskere lære lidt! I Marbella er der ligeledes en promenade, og 
stranden ser rigtig god ud.
Vi var mest i den ældre del som ligger i området omkring Plaza de los Naranjos. På selve pladsen er 
der en del restauranter, men jeg synes det er meget hyggeligere i de omkring liggende små gader.
En gylden regl: Kig op! I disse gader kan det virkelig anbefales, for her er så hyggeligt og man 
fornemmer virkelig kulturer og stemningen når man kigger op fra gadeplan.
Vi var ikke ude at shoppe, så det kan jeg ikke sige noget om, men Marbella havde en skøn stemning, og 
som vores ældste sagde, det er som om alle kender hinanden her, og det har hun ret i. Kulturen er, at 
man mødes ude, og det er kun familie og de aller nærmeste der bliver inviteret hjem, og det sætter 
selvfølgelig sit præg på café/restaurant livet.







3. MALAGA. Malaga er en stor by, men en charmerende en af slagsen. Flotte bygninger, hyggelige 
gader, restuaranter og shopping i ét. Igen vil jeg anbefale af gå væk fra de større gader for at finde en 
hyggelig restaurant. Vi nåede absolut ikke hele byen pga. sygt barn, men det vi så var vi meget 
begejstrede for og skal klart tilbage. Smuk spansk charme er overalt i byen.
Midt i byen ligger Alcazaba som er en gammel fæstning fra det 11. århundrede. Vi var ikke inde, gik 
bare derop og rundt om, men det ser flot og spændende ud.


4. MIJAS. Mijas kan vi varmt anbefale, det var absolut en af de bedste ture vi have. Jeg ved ikke præcis 
hvad der gjorde det, men en blanding af roen og udsigten tror jeg. Vi nåede kun få hundrede meter fra 
parkeringshuset før vi blev mødt af den vildeste panorama udsigt, og vi er kun kørt 15 min. fra 
Fuengirola. Selvom nærmest alle mennesker der var turister, føltes det ikke sådan.
En rigtig rar og rolig stemning, legeplads, restauranter og små afsides cafeer under træerne. 




5. RONDA. Det eneste vi ikke nåede som vi ellers havde planlagt og glædet os til, var Ronda. En 
gammel, smuk historisk by som virkelig skulle være turen værd.
Ja, jeg kan jo egentlig ikke rigtig anbefalde det, når vi ikke nåede derop, men fra hvad folk og billederne
siger, så ville jeg overveje det kraftigt hvis jeg var Jer:-)


Vi var nogle flere steder, men jeg føler ikke at vi fik et ordentlig indtryk af stederne, så det vil jeg ikke 
forvirre Jer med, men give Jer chancen for at danne Jeres egne indtryk.

Vi byggede ferien op sådan at både børn og voksne var tilfredse. En god blanding af pool/strand tid og 
oplevelser. Nogle dage var vi kun i nærområdet og lavede selv mad, andre dage tog vi afsted efter 
morgenmaden og nåede hjem til en tur i poolen, og sidste løsning var pool tid med en tur sidste på
eftermiddagen/aftenen. Jeg ved at nogle børn ikke er helt enige i at de kulturelle ting er lig med ferie, 
men det er vores børn nu ret gode til. Min holdning er at der skal være plads til at gøre alle tilfredse, og 
jo tidligere de lærer at komme med ud af opleve, jo hurtigere bliver det også en del af ferie for dem.
Sådan var det også da jeg selv var barn, og jeg sætter virkelig pris på de ting jeg har lært af mine mange 
oplevelse ude i verden...-selvom jeg måske ikkegjorde det dengang😉



Ingen kommentarer:

Send en kommentar