Viser opslag med etiketten styling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten styling. Vis alle opslag

5. okt. 2018

Dressing for night and day


Ligesom jeg er ude for engang imellem, er I det sikkert også. Efter arbejde skal man direkte videre til en aftale eller et andet event. Det kræver ofte to forskellige outfits og hvad gør man så?

Forleden dag skulle min mand og jeg i teatret lige efter jeg havde været ude at undervise på en efterskole. Det siger nok sig selv at jeg ikke ligefrem dresser op til den slags arbejde;-) Det jeg gør er, at jeg finder et outfit hvor det ikke kræver de store forandringer for at dresse outfittet op til en aften ude.


Et par af mine yndlings mom-jeans, en top og en langærmet t-shirt var hvad mit basis outfit bestod af. Det er der ikke meget sjov ved, men man kan hurtigt pifte det op.



På job havde jeg sneakers og en cardigan på, derefter skiftede jeg til støvler med hæl og en blazer og lidt ekstra makeup. Det var det! Skulle jeg decideret i byen, havde det nok krævet lidt mere:-) Men dette er en virkelig nem måde at dække sig ind på, uden at det kræver en stor taske over armen og at man skal til at skifte hele outfittet.

Tasken er desværre ikke en jeg ejer, men jeg gad virkelig godt at jeg gjorde! Det er en to-i-én taske. Den lille taske kan sætte på den store; det er da smart! Dear Santa ;-)

RIGTIG GOD WEEKEND!




26. sep. 2018

Inspiration til AW18 frakker

Indlæg skrevet til APPETIZE

Står du og mangler en ny frakke denne sæson, så er det bestemt ikke den værste sæson at have brug for det. Det er så mange varianter at vælge imellem at der er noget for en hver smag. Det varierer fra de helt klassiske modeller mht. både snit og farver, til de farverige eller mønstrede, pelsede ellers ej…..
Jeg ejer ikke en vinterjakke, da jeg til hver en tid vil foretrække at have længde på, gerne helt ned til knæene som minimum. Jeg synes det gør en stor forskel mht. at holde varmen.



Den ternede og den camel farvede frakke er begge fra Acne og er samme model. De får et helt forskellige udtryk pga. metervaren.  Er man lidt dristig, ville klart hoppe på den ternede. Den er vanvittig flot, meget oppe i tiden, men stadig klassisk pga. snittet.
Generelt er der utrolig meget camel farvet på markedet. Men det behøver ikke at være klassisk og kedeligt, se bare den vamsede model fra Envii. Jeg kan lige forestille mig hvor rar den måtte være at pakke sin ind i på en kold vintermorgen. Den grønne model laver flere mærker og du kan finde dem i flere prisklasser. En populær model som har en kåbe agtig facon og giver figur med bæltet i taljen. Den grønne farve er en af sæsonens fremtrædne farver, så drist dig evt. til at vælge den i denne, stadig dæmpede, farve fremfor den sikre grå eller sorte.
Dynejakkerne spiller også en stor roller, og jeg må indrømme at denne lange model virkelig tiltaler mig. De fås også i rigtig mange prisklasser; denne er fra Envii til 1.100kr.
Mit drømme køb denne sæson ville være en lang, sennepsgul frakke. Jeg elsker den farve!


Så se dig godt omkring hvis du er på udkig, det er så meget godt at vælge imellem!

29. aug. 2018

Brug dine sommer styles ind i efteråret

Indlæg for APPETIZE


Hver gang årstiderne skifter, får man ofte en trang til at forny garderobe lidt. Her hvor efteråret banker på døren og regnen siler ned det meste af tiden, bliver jeg fristet af strik. Jeg elsker at pakke mig ind i oversize strik!
Nu er det jo ikke mere end et par måneder siden vi stod ved et andet årstidsskifte og købe shorts, toppe og kjoler. Og fordi sommeren i år var så lang, ”kom jeg til” at købe elementer lidt for sent på sommeren hvis jeg skal være helt ærlig. Hvad kan jeg sige, I got caught in it J
Men så er det jo heldigt, at vi kan bruge vores sommer styles ind i efteråret ved at style dem anderledes.



De fleste af os har sommer kjoler hængende i skabet, af den ene eller anden slags. Når temperaturene stadig ligger så forholdsvis højt som nu, vil jeg have bare ben så længe som muligt, men ellers brug dem med jeans eller strømpebukser under. Chunky sneakers gør looket lidt tungere til den koldere tid, og så er glimmer strømper et sjovt touch.
Her er det kjole fra Envii stylet med straight-leg jeans fra Topshop, strik fra Samsøe Samsøe, Becksøndergaard strømper og Acne sneakers. Jeg kan godt lide at have tre farver på, da det giver en god dynamik, og synes den røde strik er prikken over i'et. Synes man det er for meget med den røde strik, kan man i stedet bruge en lyseblå for et roligere udtryk. Man kan dermed fremhæve forskellige farver i kjolen. 



Wrap-skirts med flæse har været det helt stor hit i ret lang tid faktisk. Er du lige så glad for din som jeg er for mine, så vil du sikkert også gerne have mest muligt ud af den.  Brug også den, eller andre nederdele, med en stor strik og nogle grovere støvler.

Wrap-skirt, strik og støvler fra Ganni og Becksøndergaard strømper.

Så er jeg klar til at byde de lidt koldere tider velkommen uden at gå helt over tl vinter garderoben:-)

3. aug. 2018

Colourful dressing

Som flere af Jer har bemærket, har jeg haft en del kulør på mine outfits denne uge. Jeg elsker det! Det har jeg nu egentlig også når jeg er hjemme i DK, men måske bare ikke så ofte I får et det at se.
Hvis jeg tænker over det, er det nu nok alligevel noget forholdsvis nyt for mig at have så meget farve på, og så måske især en sommer ting. Og sommer har vi jo ikke ligefrem manglet, så der har været rig mulighed for at lufte sommer garderoben. Fantastisk!

Tidligere har jeg ikke haft meget andet end sort, grå, hvid, navy og army i min garderobe, men stille og roligt kom der kulørte elementer ind, og nu kan jeg ikke undvære det. Det lyder fjollet, men det kan være grænseoverskridende, og mange er bange for at få for meget opmærksomhed. Føler man sig ikke godt tilpas i det, så lad være; det vil lyse langt ud af dig! Men opmærksomhed kan være ganske positivt. Jeg blev stoppet i undergrunden tirsdag morgen af en pige, som bare ville fortælle mig at hun synes min kjole klædte mig virkelig godt. Hvor skønt er det ikke lige!? Mit gule sæt fik endnu mere opmærksomhed, og også kun på den positive måde.





Husk på; der er farver og nuancer til alle, så der er også nogle der passer til dig og dine farver, og til hvad du er parat til at kaste dig ud i. Men gør det, man bliver glad af det, så simpelt er det :-)

26. jun. 2018

Dyr vs. Billig

Indlæg skrevet for APPETIZE.

Det er min opfattelse, at mange tror at det koster mange penge at følge moden. Det kan det selvfølgelig også gøre, rigtig mange endda. Men det behøver det ikke, for der er altid billigere alternativer.
Der er selvfølgelig en forskel på kvaliteten, som oftest, men for mange betyder det ikke det store. Det kommer an på hvad man går op i. Med nogle ting går jeg mere op i kvaliteten end med andet; er det sæson varer som jeg ved jeg højst sandsynligt ikke kommer til at bruge i flere sæsoner, så køber jeg de billigere alternativer.

Jeg har her sat to eksempler op på to udgaver af samme look; et dyrt og et billigere.

Det er ikke til at komme udenom at slå-om nederdele med flæser er det store hit denne sommer. De findes i alle farver og prints. De store farverige strik, i ensfarvet eller strib, er skønne til en kølig aften og kan bruges i andre sammenhænge resten af året. Mere chunky sporty sneakers ser man mere og mere, men det kræver lidt tilvænning for de fleste. Og så er det det nye med de transparente tasker. Chanel har både tasker, sko og div., men virkelig mange er hoppet med på det. Mine valgte to udgaver er begge med udtagelige inder tasker, men mange er uden, så måske skal man lige overveje en ekstra gang hvad man smider i tasken 😉

Der er endnu flere udgaver af f.eks. prikkede slå-om nederdele, nogle endda til endnu billigere penge. Så mit budskab er, at ser du et look i f.eks. et magasin som er udenfor din rækkevidde, så fortvivl ikke men tænk alternativt.


I hvertfald 75% af de styles jeg har udvalgt, kan du nu finde på rigtig gode udsalg, så det billigere look bliver altså endnu billigere. Just saying ;-)

4. jun. 2018

Girly vibes

Sidste fredag var vi inviteret på Utzon Centret til sæson afslutning i AaB for spillere, ledere og administration. Efter at have været en del af spillerne i så mange år, så har jeg virkelig svært ved at vænne mig til at jeg nu hører til på en anden side af bordet, da dem vi ser privat stadig er spillere. På et eller andet tidspunkt vænner jeg mig vel til det:-) Hvor om alting er, når en mulighed for at dresse op byder sig, så skal den udnyttes!


Hvis jeg ser bare to år tilbage, så fandtes der intet lyserødt/pink i mit skab; det har bare aldrig været mig. Det er det heldigvis blevet, med meget små skridt, og jeg elsker hvordan farven giver et virkelig feminint udtryk. Med en let og luftig kjole i det meget varme vejr, et par stiletter der ikke kom til sin ret i den dårlig sommer sidste år, fine fødselsdags ørering og pink på neglene, så var det op på cyklerne og afsted:-)


Et par ben som er så klar til 10 dage syd på fra på torsdag!

Vi startede aftenen med en rundvisning på Utzon som for tiden fejrer at Jørn Utzon ville være blevet 100 år. For at være hel ærlig, så er jeg virkelig dårlig til museer generelt, men en udstilling som denne er lige noget for mig. En fortælling om hvordan han blev til den han gjorde, billeder af inspiration til færdige projekter og en masse modeller. Dét var spændende og lige noget jeg kan forholde mig til! Det skal så siges at det var ret tydeligt at alle ikke delte min interesse😆
Omgivelserne derinde er fantastiske og at indtage sin middage med denne udsigt er ikke sådan at kimse af!




29. maj 2018

Vacation time

Indlægget er fra APPETIZE

Snart starter ferie sæsonen og mange skal ud at rejse. Jeg drømmer om at spankulere rundt i nedstående outfit! At det så ikke kommer til at ske, er en anden sag. Men på et tidspunkt bliver mine børn så store at jeg ikke behøver at tænke på praktikken fremfor looket :-)

Badedragt fra Lauren Ralph Lauren 1.200kr. / Sandaler fra Rodebjer 1.695kr. / Kimono fra Stine Goya 3.600kr. / Hat fra Rag & Bone 1.719 / Taske fra H&M 199kr.
Kan I lige se det for Jer? Ej hvor ville jeg elske at soppe rundt i vandkanten i dette outfit på, lad og sige, Maldiverne.... Men jeg skal til Malaga med tre unger, og det bliver også SKØNT ;-)
Nu er det ikke de billigste udgaver jeg har fundet, bortset fra tasken, men stilen kan man få i alle prisklasser.

Jeg har altid en form for stråhat med på sol ferier. Hvis hovedet er i skyggen, holder jeg længere. Der er så mange former, om man er til de store eller små. En kimono til at tage over badetøjet til og fra stranden og så en lækker taske til alt det nødvendige. Så behøver man ikke mere!

For mange kvinder er denne tid tidspunktet hvor badetøjs problematikken ofte opstår. Uden jeg helt ved hvordan, så er det som den opstår hvert år for mig. Eller egentlig ved jeg godt hvorfor den opstod i sin tid…..
Vi var i sin tid på ferie kun 3 måneder efter jeg havde født vores første barn, ergo havde min krop ændret sig lidt siden året inden. Året efter havde min krop ændret sig igen efter endt amning og bare generel krops ændringer efter graviditet. Året efter var jeg gravid igen og skulle havde passende badetøj til det….. Ja, nu har vi tre børn, så I kan nok selv lægge to og to sammen og forstå min badetøjs historik J  Nu ved jeg ikke om det bare er blevet en dårlig vane eller også er badetøj bare virkelig svært. Jeg ville i hvert fald ønske at det var lige så nemt som for mænd.

For mig er det vigtigste at badedragten eller bikinien sidder godt og dermed får mig til at føle mig godt tilpas. Det lyser ud af mig hvis ikke! Hvis jeg er i svømmehal eller en form for wellness, har jeg altid badedragt på, men er jeg ude at rejse er det bikinien som kommer i brug.




Moden skifter rigtig meget inden for badetøj, ligesom den skifter inden for alt andet. Men selvfølgelig er der også altid de helt klassiske udgaver, som måske ofte klæder mange bedst. Men er man til det, er der et kæmpe udvalg af både badedragter og bikinier i alverdens farver og mønstre. I år er det striber, flæser, bindebånd, masser farver eller hvid, off-shoulder og flotte prints. Der er skulle være noget for en hver smag. Det feminine som vi ser i tøj moden er absolut lige så stort indenfor badetøj.

God jagt og god sommer 🌞

Nedenfor kan I se hvor alle delene er fra, samt pris.

1. Tommy Hilfiger 400kr./400kr. // 2. Ganni 999kr. // 3. Samsøe Samsøe 250/300kr. // 4 Tommy Hilfiger 400kr./400kr.
5. Twist & Tango 499kr. // 6. Calvin Klein 350kr./300kr. // 7. Ganni 999kr. // 8. Gestuz 399kr./199kr.
 9. Samsøe Samsøe 300kr./300kr. // 10. Ganni 899kr. // 11. Lauren Ralph Lauren 1.200kr.