Fra en verden til en anden

I lørdags kom jeg hjem fra London. En uge hvor jeg ikke skulle tage hensyn til andre end mig selv. Som jeg skrev HER så var mine niecer heller ikke hjemme, så der var virkelig dømt voksentid. Sidst på dagen blev der lige sendt en sms rundt for at høre om nogle eller hvor mange der kom hjem og spiste, eller om vi bare spiste ude. Fuldstændig uhøjtideligt og det var skønt! Jeg elsker alle de muligheder der er i London, områder med restauranter side om side hvor man vælger den verdensdel der passer en den dag, og det koster ikke ret meget. Jeg ved godt jeg bor i Aalborg og det er ikke ligefrem mulighedernes by, så der skal måske ikke så meget til at imponerer mig😀
Et par af mine frokoster indtog jeg i Cavendish Square Garden som ligger 150 meter fra Oxfort Circus. Fuldstændig fantastisk kontrast til den virkelig travle Oxfort St. og mulighed for lige at trække vejret og være klar til resten af dagen.

Fredag efter endt kursus, var min søster og jeg nede ved Charing Cross og få en øl på den helt rigtige britiske pub måde. Der var mennesker overalt, og alle med en pint i hånden. Efter sådan en uge, skulle der lige nøjagtig én øl til at få mig til at føle mig lidt tipsy, hvilket var virkelig passende da vi skulle ind og se et teater stykke "The Jungle" som handler om flygtningenlejren i Calais🙈 Til trods for at det var liiidt langt, var det virkelig spændende og super godt opsat. Jeg græd kun én gang😥 Efter stykket gik vi over på Southbanks og fik en virkelig sen middag. Jeg elsker det sted; der er en fantastisk stemning her om sommeren med musik, foodtrucks, restauranter og bare masser glade mennesker.

Når jeg skriver om min fredag, kan I måske godt forstå at det kan være svært at komme hjem. Det jeg synes er svært er, at jeg synes Aalborg er for lille til mig og mine muligheder for små. Efter en uge i Londons tempo (som jeg elsker!), hvor jeg laver noget jeg elsker og omgiver mig med mennesker i samme branche og med samme passion, føler jeg at jeg rammer en mur når jeg kommer hjem. Normalt arbejder jeg hjemme 85% af tiden og har kun få faste aftaler. Så mit eget selskab det meste af tiden, hvilket jeg ikke har noget problem med, men jeg mangler virkelig den sparring og inspiration som andre i samme miljø giver mig. Det er som om det var en anden verden jeg var i for bare tre dage siden. Den glæde og gejst jeg stod med fredag eftermiddag efter at have fået mit certifikat, virkelig positiv feedback og ros, kan jeg ikke genkalde mig.
Det tager pusten fra mig, at det er så svært at arbejde i min branche i denne del af landet. Jeg har prøvet at bilde mig selv ind at jeg da kunne arbejde med en masse andre ting og være glad, but who am I kidding? Jeg har taget et valg og en stor risiko/chance for at få dette til at lykkes for mig, og min store indsats har også givet pote. Jeg skal bare mere! Så nu er min store udfordring ikke at lade mig slå ud af min hjemkomst, som faktisk ikke ville være første gang, men istedet prøve at ride videre på bølgen, og tage den ros til mig som jeg fik. Som min lærer kniv skarpt iagttog, er jeg min egen værste fjende. Det sagde hun til mig inden jeg gik sidste dag, og det ramte mig virkelig. Hun har så meget ret, men at anden ser det så tydeligt, gjorde bare noget ved mig.

Dette skal ikke lyde som en "hav ondt af mig" smørre, men jeg går ind for ærlig snak (hvis I skulle have misset det😉) og at det at sige det højt ofte hjælper, og kan hjælpe andre. I næste uge starter hverdagen op når pigerne starter i skole igen, og så får den hele armen igen. Men jeg kunne altså stadig godt ønske mig at jeg havde Københavns muligheder med fællesskaber for bloggere og iværksættere. Jeg ved de er i Aalborg for iværksættere, men ikke for bloggere og mode branchen. Nu starter modeugen, og det er en af de hårde uger for mig🙈😜

Disse tre var mit crew sidste uge. Meget forskellige, men passionen var den samme. Billy, som har taget billedet her, er den mest fantastiske person jeg længe har mødt. Jeg elsker at møde nye mennesker, og ofte er det kun endnu mere inspirerende jo mere forskellige man er. Igen noget jeg virkelig mangler ved Aalborg; altså andre i mine sko.

London - Here I go again

Nu er jeg på vej mod London igen. Det er kun 17 dage siden vi kom hjem derfra, men denne gang lader jeg familien blive hjemme og drager afsted helt alene. Det er dog heller ikke ren fornøjelse, men pga endnu et kursus. Eller det er fornøjelse, men ikke ferie:-) Det er lidt et ærgerligt tidspunkt her midt i skolernes ferie, men efter fire uger sammen tænker jeg at det går. Når jeg kommer hjem er der stadig 1,5 uge til at den rigtige hverdag rammer igen. Så jeg prøver at parkere min mor-samvittighed og vil nyde det i stedet. Jeg ved de har det godt og jeg ved, at så snart jeg er igang imorgen, så bliver det godt!

Det er nu fjerde gang jeg skal på kursus, trejde runde som personlig stylist. Denne gang er det mænd det handler om, og jeg glæder mig HELT vildt! Mænd er ofte mere simple i deres påklædning end kvinder, men lige nøjagtig derfor bliver det så fedt at dykke ned i det. Tænker Thomas kommer til at hade mig lidt efter dette, men det er jo for hans eget bedste, ik?!:-) Der er ikke mange der har denne mande-vinkel, så jeg håber det kan gøre noget godt for mig og måske adskille mig lidt fra andre.

Jeg er væk i seks dage, og det er altså ret lang tid væk fra sine børn! Men som sagt ved jeg, at når jeg er igang, tænker jeg bare på dem med glæde, nyder hvor jeg er og nyder at de hygger sig og måske endda kommer til at savne mig lidt. De velkomster jeg har fået i lufthavnen de sidste par gange har ihvertfald været det hele værd!💓 Jeg bor hos min søster, men som noget nyt, er der ingen børn i huset fra tirsdag. Jeg har en fødselsdags middag tilgode, så den vil jeg glæde mig til at dele med hende uden der er nogle børn vi skal tage hensyn til. Så voksen tid i London, what's not to like?

Turen har været et helvede indtil nu, ja og jeg er endda kun kommet til København, så satser jeg på at alt uheld er brugt! Jeg skulle være landet i London for  1,5 time siden, men min flyver startede lige med at blive 2 timer forsinket fra Aalborg, hvilket vil sige den først lettede da jeg egentlig skulle lette far København. Vi fik at vide at det andet fly også var forsinket og vi bare skullle løbe....-altså 12 mand tværs gennem lufthavnen. Og det var så for at finde en tom gate. Svedig? Ja lidt! Så fik jeg pænt at vide at jeg var ombooket til at fly imorgen tidlig kl.06 med betalt hotel. Det kunne jeg simeplthen ikke overskue, da jeg skal møde imorgen tidlig. Så jeg fik tillusket mig en plads på et senere fly idag, velvidende at min bagage nok ikke er med. Det er så lige blevet forsinket! Da jeg sagde "Det er fint!" havde jeg ikke helt gennemtænkt det🙈 Men hvad, idag tror jeg på mirakler og denne dag skal nok vende til det gode. Believe in it!😉

Jeg holder Jer opdateret med min uge😊

London eksplosion

Imorges var der, som bekendt, en eksplosion i tuben midt i myldre tiden. Det var ikke på den rute jeg skulle og jeg bemærkede det ikke. Først da jeg stod af på Oxfort Circus, og jeg kunne høre flere tale i telefon om en hændelse. "But I don't think it was terror...." "There was an explosion..." Så blev jeg lidt bekymret, og måtte tjekke op på det...-og på min søster. Heldigvis var det ikke en større eksplosion, og ingen kom alvorligt til skade.

Men ærligt talt, er det sådan noget jeg har frygtet de sidste mange gange, især de to gange i år, vi har rejst til London. Jeg tager virkelig hatten af for Londons beboere, for de bevarer virkelig roen, og det er fantastisk at se. Jeg siger virkelig til mig selv at jeg ikke skal være bekymret, men når man kommer fra en rolig by som Aalborg, så kan verden godt være lidt skræmmende. Og man ved aldrig!!

Nu mangler jeg kun lige den sidste tog strækning inden det er slut for denne gang. Men nærmest hver andet tog herfra er aflyst pga hændelsen🙃 Men hva', jeg har det godt og klapper mig selv på skulderen for at have bevaret roen (næsten da😉).

Sister sister

Min søster og jeg er nok ikke de eneste som har fået et anderledes forhold efter der er kommet børn til. Min søster bor jo her i London, og derfor ses vi ikke ofte, og når vi gør, er det ofte intens og omringet af 5 børn, mænd og bedsteforældre. Det er der bestemt også noget godt og særligt ved, men jeg savner at have hende i min hverdag og have mulighed for bare at være hende og jeg engang imellem.

Det skete igår! For første gang i knap tre år. Efter skole og arbejde, mødtes vi ved Embankment (som er så fint et område med masser pubs, restauranter og god stemning). Gik en fin tur over til South Bank og fik en drink ved en street truck helt ned til vandet.

Ikke at skulle tænke på børn og spise- og sovetider, var fantastisk i sig selv! Drinks på en onsdag er mindst lige så fantastisk😄 Ved 20.30 tiden gik vi på en asiatisk restaurant. Og så kom mødrene i os ellers op, og vi var så klar til at komme hjem i seng🙈😄

Men det var den sene sengetid værd, og jeg vil anbefale ALLE at tage sig tid til at være dem de var engang, engang imellem. Ingen er for travle til det, selvom de måske selv synes!!!!;-)

London lunch

Anden dag på kursus. Og dermed anden morgen hvor jeg kun har skulle tænke på mig selv. Det er altså virkelig værd at tage med!:-)

Jeg går i skole lige ved Oxford circus. Altså kunne det ikke være mere centralt. Der er utrolig mange spisesteder, men jeg har ikke lange pauser, så det skal bare været nemt og godt.

Vi er kun ved dag to, og anden frokost pause, og jeg savner allerede en madpakke. Det havde jeg alligevel ikke troet!! Godt de trods alt gør en del i supper😋 Men at spise i et virvar af travle folk, er altså alt andet end afslappende🙃

Indtil videre har kurset været ren forelæsning. Jeg kan godt mærke jeg ikke er vant til det! Men når det er af ren interesse, går alt altid nemmere. Efter sigende skulle denne pause være sidste rolige stund, inden vi får ugens store opgave.

Jeg er utrolig dårlig til at håndtere ting jeg ikke kan forholde mig til, altså når jeg mister kontrollen. Kender jeg mig selv ret, så  er jeg rolig igen, når vi blot får udleveret opgaven. Kryds fingre for det🤞🏻😊