29. jul. 2018

London - Here I go again

Nu er jeg på vej mod London igen. Det er kun 17 dage siden vi kom hjem derfra, men denne gang lader jeg familien blive hjemme og drager afsted helt alene. Det er dog heller ikke ren fornøjelse, men pga endnu et kursus. Eller det er fornøjelse, men ikke ferie:-) Det er lidt et ærgerligt tidspunkt her midt i skolernes ferie, men efter fire uger sammen tænker jeg at det går. Når jeg kommer hjem er der stadig 1,5 uge til at den rigtige hverdag rammer igen. Så jeg prøver at parkere min mor-samvittighed og vil nyde det i stedet. Jeg ved de har det godt og jeg ved, at så snart jeg er igang imorgen, så bliver det godt!



Det er nu fjerde gang jeg skal på kursus, trejde runde som personlig stylist. Denne gang er det mænd det handler om, og jeg glæder mig HELT vildt! Mænd er ofte mere simple i deres påklædning end kvinder, men lige nøjagtig derfor bliver det så fedt at dykke ned i det. Tænker Thomas kommer til at hade mig lidt efter dette, men det er jo for hans eget bedste, ik?!:-) Der er ikke mange der har denne mande-vinkel, så jeg håber det kan gøre noget godt for mig og måske adskille mig lidt fra andre.

Jeg er væk i seks dage, og det er altså ret lang tid væk fra sine børn! Men som sagt ved jeg, at når jeg er igang, tænker jeg bare på dem med glæde, nyder hvor jeg er og nyder at de hygger sig og måske endda kommer til at savne mig lidt. De velkomster jeg har fået i lufthavnen de sidste par gange har ihvertfald været det hele værd!💓 Jeg bor hos min søster, men som noget nyt, er der ingen børn i huset fra tirsdag. Jeg har en fødselsdags middag tilgode, så den vil jeg glæde mig til at dele med hende uden der er nogle børn vi skal tage hensyn til. Så voksen tid i London, what's not to like?

Turen har været et helvede indtil nu, ja og jeg er endda kun kommet til København, så satser jeg på at alt uheld er brugt! Jeg skulle være landet i London for  1,5 time siden, men min flyver startede lige med at blive 2 timer forsinket fra Aalborg, hvilket vil sige den først lettede da jeg egentlig skulle lette far København. Vi fik at vide at det andet fly også var forsinket og vi bare skullle løbe....-altså 12 mand tværs gennem lufthavnen. Og det var så for at finde en tom gate. Svedig? Ja lidt! Så fik jeg pænt at vide at jeg var ombooket til at fly imorgen tidlig kl.06 med betalt hotel. Det kunne jeg simeplthen ikke overskue, da jeg skal møde imorgen tidlig. Så jeg fik tillusket mig en plads på et senere fly idag, velvidende at min bagage nok ikke er med. Det er så lige blevet forsinket! Da jeg sagde "Det er fint!" havde jeg ikke helt gennemtænkt det🙈 Men hvad, idag tror jeg på mirakler og denne dag skal nok vende til det gode. Believe in it!😉

Jeg holder Jer opdateret med min uge😊

Ingen kommentarer:

Send en kommentar