3. maj 2018

Forår er lig med kjoler

Det kan godt være at foråret (IGEN) ikke viser sig fra sin bedste side disse dage, men de skønne forårsdage har været her og jeg er sikker på at de kommer igen. Og når solen titter frem, det behøver ikke engang at være meget, så gør det noget ved humøret og det man har lyst til at iklæde sig.



Jeg er vild med kjoler, og bruger dem hele året rundt, bare på forskellige måder. Men der er ingen tvivl om, at årstiden for kjoler virkelig peaker nu og de næste måneder.
Kjoler er nemme; du skal ikke tænke over om top og bund passer sammen, og du kan nemt ændre udtrykket bare med sko, og dermed dresse op og ned. Forhåbentligt kan vi snart rende med bare ben og sandaler.

Midi kjoler er min favorit; de er flatterende og klæder de fleste, og længden er passende hele året.

Her er et uddrag af sæsonens midi kjoler. Der er en del farve og print på mit udvalg, men det passer sæsonen trends og så gør farver glad.

Under billedet finder du pris og link til alle kjolerne, hvor de også kan ses på. Ingen reklame, bare ren anbefaling;-)




1. Envii 500kr. / 2. Munthe 1.999kr. / 3. YAS 499kr. / 4. Second female 799kr.
5. Ganni 1.999kr. / 6. Custommade 1.599kr. / 7. DesignersRemix 1.800kr.

8. & other stories 560kr. / 9. & other stories 950kr. / 10.Samsøe Samsøe 1.500kr.

Indlæg oprindeligt lavet til APPETIZE

Ingen kommentarer:

Send en kommentar