At gøre noget for sig selv

Hvor mange mødre kender ikke til dagligdagen hvor man fiser rundt fra den ene aktivitet/legeaftale/sport til den anden, ofte flere gange om ugen? Det gør jeg, og at dømme ud fra mine veninder, kender vi det alle. Når man så har børn i forskellige aldre, men alligevel for små til at blive hjemme alene, så er det oftest med alle på slæb! Dagene tager virkelig hinanden med et ofte for pakket program, men alligevel vil vi jo gerne at de går til noget.

Men hvor er det lige at vi selv kommer ind i billedet? For mit vedkommende kommer jeg ind på 5. pladsen = sidste pladsen. Måske er det bare sådan at være mor, for det er ikke kun min familie som gør det til det, men lige så meget mig selv. Børnene kommer altid først og jeg er alt for dårlig til bare at sige "sådan er det bare, nu går jeg!".

Der hvor jeg træner, er der ikke faste hold, så man melder sig bare på som det passer. Det er alt for nemt ikke at få det til at passe!! Jeg har tiden til det pt, men alligevel bliver det bare ikke rigtig til noget.

Men i tirsdags startede jeg til dans, og det er fast! Jeg er tidligere danser og dansede i godt 20 år. Faktisk indtil jeg var 6 mdr. henne med vores ældste datter. Siden da har jeg ikke kunne finde er hold som passede, for orker ærlig talt ikke at stå med dem på 16 år. Men én gang danser altid danser, og det har været et stort savn. Men heldigvis har vi en skøn danseskole med ejere som dansede da jeg gjorde, og de har nu startet et hold decideret til de +30 årige med danseerfaring.  Dét var godt og jeg havde ikke glemt hvordan man gør;-)

Så selvom mine døtre kiggede på mig som om jeg var åndsvag da jeg sagde at jeg skulle til dans, så gør jeg det alligevel, og jeg vil gå med god samvittighed og overlade skuden til min mand!

Og faktum er, at en glad mor er en bedre mor. Så smid tøjlerne, overlad ansvaret og gør noget for dig selv med god samvittighed.

Tid til alle

Når man er en familie på fem, med en far som ikke har faste arbejdstider, kan det virkelig være svært at finde tid til alle. Jeg kæmper virkelig for alle mine tre børn skal have tid hver for sig og efter deres egne præmisser. Men det er meget nemmere sagt end gjort.
Især efter at vores ældste datter startede i skole sidste år, har det været en udfordring. Skolelivet kommer bare med nogle forpligtelser, både i forhold til mødetider, men også andre aktiviteter. Vores familie fungerer bare bedste med børnehavelivet, hvor man kan tage sig en fridag når man har lyst, og fordi det er der vores far har "weekend".
Selvom jeg synes jeg har kæmpet for at gøre plads til alle, kommer hverdagen bare nemt til at køre efter vores ældste og yngste. Og ja, her kommer det forsømte mellemste barn ind! Jeg er sikker på at hun ikke føler sig forsømt, men når jeg tænker på hvad hun bla. bliver slæbt med til fordi det skal storesøster, får jeg dårlig samvittighed. Men samtidig er det også vores skolebarn jeg tænker på, fordi hun aldrig kan tage en fridag. Ja lillebror er her også, men han er så lille han bare er glad hvis han kan rende rundt. Det er ikke nemt, og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste som kender hovedpinen.

Før skolen startede for halvanden uge siden, tog jeg er mor/datter dag med vores skolebarn. En tur i svømmehallen med fokus KUN på hende, shoppe tur i Søstrene Grene (heldigvis skal der ikke mere til) og så på café. Da hun gik i seng den aften var kun ked af det. "Jeg vil bare ikke have denne dag til at slutte!" End dag godt givet ud!

Vores mellemste datter fylder fem år om en måned, så der er ikke noget som går hendes næse forbi. Hun har ærlig talt synes det var dybt uretfærdigt at søster skulle i biograf klub fem gange uden at hun var afsted. Jeg er helt enig! Så igår fik hun sin mor/datter dag. Vi så "Kæledyrenes hemmelige liv", shoppede fødselsdags gejl i Søstrene Grene (ja, det er vores yndlings) og så selvfølgelig café hygge. Hun var glad lige fra morgenstunden, og jeg blev mindet om at hun starter i skole om kun ét år. Det år skal nydes!

Lillebror nyder bare at det ikke regner disse dage, men med udeliv komme skrammer. Og når man er en dreng som vil frem i verden, så går det også galt. Ja, vi har fået en dreng i huset!

Zara sale

Nu har der efterhånden været udsalg i lang tid. Men det betyder altså ikke at der ikke stadig er gode ting at komme efter.
Jeg har været inde på Zara og shoppet lidt til børnene i de kommende størrelser. Der var masser af guld køb til ingen penge. Og det er altså ikke bare noget jeg siger!

Alle disse fine sager er at finde. Vi snakker bikini og t-shirt til 29kr., cardigan til 39kr., nederdele til 59kr., sko og kjole til 79kr. og quiltet jakke til 109kr. Og der er masser af farver og andre modeller at vælge imellem, dette er kun nogle af mine bud til pigerne. Find det hele her.

God shoppe lyst:-)

Midi skirt crush

Jeg er fan af midi skirt! De er bare gode til så mange anledninger, både hverdag og fest.

Jeg valgte denne gang at style nederdelen med den nye Ganni Lemon t-shirt for et pænt, men samtidig casual look. Denne sorte American Vintage er en gammel sag, men der findes masser af varianter. Her er nogle af mine bud, til rigtig gode priser.

1. Køb den her / 2. Køb den her / 3. Køb den her / 4. Køb den her / 5. Køb den her

Holiday blues

Igår startede alle tre børn igen efter ferien, og hverdagen skal stille og rolig til at indfinde sig. Jeg har nu haft dem hjemme i 2,5 uge med tur til London og Sæby. Vi har hygget os, men det har også været hårdt. Havde jeg kun pigerne hjemme var det ingen sag, og vi kunne gøre lige hvad der passede os, men en lillebror på 14 måneder sætter virkelig dagsordnen. Han er den vildeste charmer og har en kæmpe personlighed, men hold nu op han har krudt i bagdelen! Sætter jeg ham ned, går han konsekvent den modsatte vej, han kravler op i sofaen og venter spændt på at jeg kigger så han kan vise at han kan hoppe, han tømmer skraldespanden, han rører rundt i toilettet med en grydeske.... Ja, jeg kunne blive ved. Det er godt han er så sød og køn, så kan han slippe af sted med meget:-) :-)

Man kan se balladen i hans øjne :-)

Jeg HADER når ferier slutter. Jeg får altid  "the holiday blues". Hvorfor skal det slutte, vi havde det jo lige så godt!? Tanken om hvor længe der går inden næste ferie, tanken om at endnu et skoleår skal starte og friheden forsvinder.... Vores ældste pige har det præcis på samme måde, og bliver decideret ked af det. Det er sådan en ÆV følelse. Heldigvis havde vi en dejlig sidste ferie dag igår. Min mands farmor blev ikke mindre end 96 år, og næsten hele familien med de 18 oldebørn var samlet i Ringkøbing. Solen skinnede og fødselsdagen sluttede med en tur forbi Houvig strand (lige ved Søndervig) for flere af os. Selvom vi er vant til vesterhavet i Nordjylland, så er det bare noget andet der.

Spaghetti cabonara FAVORIT

Nu skal I ikke tro at der går mad blog i den, men må dele denne opskrift.

Hos os har vi en ret som altid er et hit; spaghetti cabonara!

Bonus: Den er billig og meget nem at lave!

Der er så mange varianter, og ofte er de meget fede. Men det er denne ikke.

 Vi har her til os alle fem+:

600g spaghetti

10-12 skiver kalkun bacon

2 pakket Philadelphia ost

4 æggeblommer

Salt

Peber

Bredbladet persille

Parmesan

Kog pastaen.

Skær baconen i strimler og steg indtil det får farve.

Pisk ost og æg godt sammen og tilsat salt og peber. Bland baconen i.

Til sidst vendes pastaen i.

Top med hakket persille og parmesan.

Det er dælme nemt OG velsmagende for hele familien, og hvem elsker ikke at have en sådan en i baghånden til travle dage.

Batman power

Hvert år i uge 29-30 er institutionerne lukkede. Min mand har aldrig ferie på det tidspunkt, så jeg skal være super-mom og finde overskuddet frem. Idag iførte jeg mig denne t-shirt, og tænkte at det klart måtte hjælpe;-) Når glimmer bare lige giver dét ekstra.

Et London køb fra sidste år da jeg var gravid. Godt køb til ingen penge!

Vi er i disse dage i sommerhus i Sæby. Selvom Aalborg kun ligger 40 min. herfra, er det ikke et sted vi er kommet. Sidst jeg var her er vel 10 år siden, og det var kun på den kendte fiskerestaurant og stranden. Men chancen bød sig, og sikke et dejligt sted!

By, idyl, havn, skøn strand og masser af is kiosker. Alt hvad man kunne ønske sig!

Grøn koncert

Vejret var ikke mindre end fantastisk til Grøn koncert i Aalborg igår. Solen skinnede fra en skyfri himmel hele dagen og der var højt humør hos alle.

Jeg havde æren af at have min mand med, hvor disse ting ellers ikke er noget vi før har kunne gøre. Så med gode venner, kold øl og bacon chips var alt godt:-)

Min mand fangede mig i dette ømme øjeblik. Men sådan gør Nik & Jay :-)

Programmet var super godt, kun få jeg ikke var specielt interesseret i at høre. Nik & Jay havde jeg glædet mig til. Det er slet, slet ikke min smag, men var så nysgerrig på deres optræden. Og det var så godt, virkelig dagens fest. Tilpas mange øl og fest musik er lig med en succes! 

Veninde hygge som endte i stor tuderi

Solen er begyndt at skinne igen, og jeg får lyst til at lufte alle mine sommerkjoler.
Godt nok et par dage forsinket, men outfittet fra min veninde-date forleden skal I ikke snydes for.

Det er ikke noget særligt, men alligevel er det bare lige mig. Kender I det?

Nederdelen købte jeg i London for sølle 10 pund. Den helt rigtige længde og farve og helt perfekt med plissé. Den har en snert af glimmer i sig, og er så fin i sig selv. Derfor bare en helt enkel basic t-shirt, flade (old gamle) sandaler og min lille Mulberry. Casual og alligevel fint. Den er nem at dresse op, så jeg er sikker på at den kommer til at blive flittigt brugt.

En veninde og jeg var ude at spise og så i biograften. Det var så hyggeligt og så tiltrængt. Vi er alt for dårligt til at tage os tid til den slags, og hvor er det dumt! Vi så "Mig før Dig". Hold nu op! Vi var opløst begge to. Er genren noget for dig, så skynd dig ind og se den!

Brighton

Selvom jeg, som sagt, har været i London et hav af gange, så har jeg aldrig været ude af London. Stor fejl, I know, men muligheden har bare ikke rigtig budt sig!

Men denne gang skulle det være anderlede, så min søster og hendes to piger og mig og mine drog afsted til Brighton. Det kan gøres på halvanden time fra London Victoria, så man kan også nå det på kortere turen herover.

Det er en rigtig hyggelig kyst by, med en kæmpe sten strand. Men når man kommer med toget og skal gå turen mod stranden, kommer man igennem de hyggeligste små gader med masser af cafeer og restauranter. Der er rigtig mange sjove og specielle butikker, genbrug og sågar en hel butik kun med brugte industrielle lamper. Men der er også alle de kendte highstreet butikker.

Når man når stranden, er det dette syn som byder dig velkommen, den kendte Brighton Pier...-og alle de enorme måger!

Ved det meget specielle slot, Royal Pavilion, ligger en hyggelig have. Slottet er bygget i en indisk-gotisk stil og noget helt særligt.

En skøn tur, og et anderledes glimt af England. Mit næste mål er at komme ud og opleve "the countryside".

Shopping med stil bevidste piger

Pigerne og jeg indtog Oxfort Street igår. Når man har to med på henholdsvis 4 og 7 år, skal man lige huske at have de rigtig forventninger. Så vi gik faktisk  kun efter de butikker hvor jeg nogle gange kan være heldig at finde noget til dem. Shopping til mig selv var begrænset, og det var helt fint.

Men dette, det er lige mig!!! Det var bare desværre ikke i min størrelse, men i Zara Kids. Og desværre har pigerne og jeg ikke altid samme stil. "Piger, er dette ikke bare sejt?" Og svaret fra ældste pigen var: "Jeg vil hellere være pæn end sej!" 😂

Men skoene, dem kunne vi blive enige om. Det blev de ensfarvede, og de er så anvendelige. Smarte, behagelige og kan gå til det meste. Fint alternativ til kun 24 pund.

At rejse med børn

Nu går turen igen til London, denne gang ren fornøjelse, bare mig og mine piger. Der er mange der ofte spørger mig hvordan jeg gør, når jeg har pigerne med alene, så jeg skal prøve at skrive lidt.

Sagen er den, at min mand jo ikke bare kan få fri, så hvis jeg vil afsted, må jeg gøre det selv. Sådan har det altid været, og jeg kan rigtig godt lide at vi også kan gøre ting hver for sig. Det giver anderledes oplevelser

Min søster bor i London med mand og børn, så vi har altid mulighed for logi, og det gør det jo for det første noget nemmere. For det andet har min søster boet i London i 11 år, og jeg har været der omkring to gange årligt alle år. Så det er alligevel blevet til en del! Jeg kender byen, og ikke mindst er jeg tryg ved transporten med tog, undergrund og bus.

Vi flyver altid til Gatwick, da det er nemmeste i forhold til hvor vores familie bor i syd London. Når man kommer ud, følger man bare skiltene til tog stationen, som ligger i forbindelse med ankomst hallen. Det gælder lige meget hvilken lufthavn man flyver til. Der er masser billet automater, ellers er der et billet kontor, og de er altid søde til at hjælpe med perron, skifte og hvad det nu kunne være. Så er det bare ned ad rulletrappen, og så er du simpelthen ved toget. Nemmere kan det ikke blive. Skal man skifte undervejs er det ikke noget at frygte. Har jeg har børnene med, spørger jeg altid en medarbejder om hvilken perron vi skal med fra, istedet for at slæbe dem og bagage rundt. De er så villige til at hjælpe! Så er det også man skal huske, at i England er der en anden mentalitet, og ser de en mor med børn på slæb, og måske lidt for meget bagage, så hjælper de gerne ind og ud af toget, og de fleste viger også fra deres pladser hvis toget skulle være fyldt. Måske husker I et billede jeg postede af et badge jeg fik da jeg var gravid. Der stod "Baby on board", og folk har virkelig respekt for det! Det ville ikke ske i Danmark, vel?!

Når vi skal rundt i byen, bruger vi både tog, undergrund og bus. Tog fordi det er det der går fra min søsters hus, da de bor lige efter sidste undergrundsstation. Men det passer så fint ind til Victoria station hvor man kan skifte til alle destinationer og både bus og undergrund. Vi vælger ofte bussen, da man ser byen og får et godt indtryk af hvordan byen hænger sammen. Det går selvfølgelig meget hurtigere med undergrunden, men det er også noget mere hektisk. I myldre tiden er der sindsygt mange mennesker, og der ville jeg aldrig tage børnene med. Men hele undergrunds systemet skal man ikke frygte. Tager man sig tid til at studere kortene og finde ud af hvilken retning man skal i, så er det bare at følge skiltene. Når jeg sidder herhjemme, kan tanken om undergrunden godt skræmme mig lidt; kan jeg nu holde pigerne ved mig, er der helt proppet.... Men når vi står der, tænker jeg ikke over det.

Nu til det mere materielle. Jeg har faktisk altid haft en klapvogn til pigerne, selvom de hjemme ikke bruger. Alma på 7 år får selvfølgelig ikke, men Dicte er stadig kun 4 år, og skal vi have en god dag uden for meget brok over trætte ben, så er det en god ting. For en mor der må afkorte sin shoppe dag, det ender ikke godt:-) Og ellers så bare husk at planlægge dagen så alle, både store og små, kan følge med.
Pigerne har begge en lille rejse kuffert som de elsker at pakke deres legetøj i. Det er også rigtig fint på charterferie, men når vi skal ud og med tog, skifte og efterfølgende gå et lille stykke, så går det smarte bare af det. Jeg har nok med at få dem og vores kuffert ind og ud af toget, så gør deres kufferter det bare så meget mere besværligt, for de kan ikke altid selv få dem med sig ind og ud. Så vi er gået over til at bruge ders små Fjällräven. De er små, men hvis vi alle tænker over det, hvor meget bruger børn deres legetøj når man er afsted? De har tegneting, bog og en bamse med, og mere behøver de ikke. Deres dage bliver fyldt med oplevelser. Tasken på rygge, og så går det så meget nemmere.

Dette var den kedelig del af at rejse med børn, men alligevel vigtig. Vi er meget rejsevante i vores familie og jeg tager det hele meget roligt. Det tror jeg er nøgleordet. For kan børnene mærke at mor er stresset/presset, så bliver de det også. Men frygt ej, tag børnene med; det er de bedste oplevelser!!

Vi lader far og basse B blive hjemme. Jeg må alligevel kaste håndklædet i ringet når det kommer til at rejse alene med tre unger. Bertram er kun lige fyldt 1 år, så det skulle ikke være for hans fornøjelse at tage ham med. Så kan de få en god gang mandehørm herhjemme istedet <3
Jeg har aldrig været væk fra ham, og det var da ikke den nemmeste aflevering i vuggestuen idag. Igen, igen, igen....-en mors samvittighed!!

Jeg vender tilbage efter turen med tips til ting af lave i London med børn.

Solhat

Min yngste pige på knap 5 år elsker hatte! Om det regner eller ej, finder jeg hende ofte med en solhat trukket godt ned i panden i børnehaven😊

Jeg faldt over et mønster på en bøllehat i Stof&Stil. De mønstre jeg har liggende går alle kun til str.50, men dette går til str.52 som de faktisk kan passe til de er ret store. Min datter på 7 år har samme hoved mål. Og for engang skyld, kommer mønstret i alle størrelser, som deres mønstre ellers ikke gør normalt.

Modellen er jo ikke særlig piget, men ved brug af Liberty stof bliver den så yndig. Man kan selvfølgelig bruge alt muligt andet også! Jeg har købt mit hos Petite Legarth. Sådan en fint univers hun har!

Hatten er lige til at gå til. Kræver ingen specielle sy kundskaber!

Nu kan vi så bare ønske os lidt sol til ferien☀️

Der var engang en pige som have en blog...

....-hun fik den bare ikke rigtig brugt!
Det er vist en ret sigende status på StyleOnMind. Desværre. Det er virkelig ikke fordi jeg ikke gerne vil være aktiv, og jeg bruger rigtig meget krudt på at tænke på indlæg, de kommer bare ikke videre.... Men det skal være slut nu.

Én ting er, at jeg har mange interesser, og nogle gange lidt for meget i øst og vest. Så kommer jeg oftest frem til, at læserne ikke kan finde hoved og hale i hvem jeg er og hvad jeg står for. Men egentlig er det jo netop den jeg er! Så planen er at lade være med at tænke for meget på det, og bare vise hvad det er som fylder min hverdag.
En anden ting er, at der har været andre ting som har fyldt mit hoved de seneste ret mange måneder. Svære ting som har fyldt nærmest alt for mig.

Jeg skrev et indlæg tilbage i marts (læs det her) om nye tider i vores familie. Min mand stoppede sin aktive fodbold karriere i juni måned. Vi havde flere måneder til at forberede os på det efter den endelig beslutning blev taget. Samtidig har vi godt vidst, i ihvertfald det sidste år, at tiden snart var inde. Men det var mildest talt skide hårdt. Det har været vores liv i alle de 15 år vi har været sammen. Og som fodbold familie, er det et fodbold liv, hvor det mere eller mindre styrer dagsordnen. Thomas fik en fantastisk afsked på stadion efter den sidste hjemmekamp, lige som han fortjente. Nu har han så taget hul på sit nye job som assistent træner for sit gamle hold. Det kræver tilvænning, for os alle.
(Skulle man have lyst, kan man se to film om afskeden her og her og få et indblik i hvor stort det har været for ham og os).
Det betyder jo at han er fortsat i samme game, og det betyder at det stadig fylder meget for hele familie. Dog på en anden måde end som spiller, men det tager stadig rigtig meget tid, og stadig vores weekender. Det har jeg haft et kæmpe problem med at skulle accepterer, og har det faktisk stadig. Alle siger tillykke og synes det er så fedt, og jeg ved ikke finde en grimasse som kan passe. Jeg  har set frem til tiden efter hans fodboldkarriere i mange år, og aldrig set for mig at han skulle bliver en del af træner teamet. Vi har altid snakket meget om hvad vi kunne når der ville komme mere frihed i vores liv, og jeg mente at så var det min tur til en karriere! Mange har et meget idyllisk billede af at være fodbold familie, og tror man bare lever livet. Men min karriere har mere eller mindre været sat på stand-by i syv år for at det kunne fungere for os, og det er vel og mærke i en alder fra 26-33 år hvor man normalt danner sin fremtid. Nu er det jo ikke Ronaldo jeg er gift med(al respekt til mig mand :-) ), så én ting er at jeg gerne vil have en karriere, men der er også brug for det nu.

Det store problem er så bare, at jeg ikke har noget job, og har virkelig svært ved at finde et. Jeg lukkede min enkeltmands virksomhed ned før min barsel april 2015. Det har altid været meningen at jeg kun skulle have den i en periode, for at gøre vores dagligdag nemmere med børnene, fordi man som fodboldspiller ikke er fleksibel på nogen måde. Så det passede så fint, at jeg lukkede ned og var klar til nye udfordringer året efter når Thomas alligevel nok ville stoppe, og vi begge kunne starte på vores nye liv. Men i min branche hænger jobbene virkelig ikke på træerne i Nordjylland(eller bare generelt!). Jeg synes virkelig at jeg har gjort en kæmpe indsats, været kreativ, forsøgt at skabe jobs... Men det er bare ikke lykkedes. Jeg har kun gået tre måneder efter min barsel, og jeg er udemærket klar over at det ikke er længe, men jeg har søgt længe før da, og udsigterne er bare elendige. Jeg er lidt en kontrol freak, og kan slet slet ikke klare denne uvished, og jeg føler mig så uduelig.
Mit hoved kører konstant. Jeg mener virkelig KONSTANT, og det er ikke til at holde ud! Jeg søger ikke én bestemt stilling, både fordi jeg bevæger mig over flere felter med den erfaring jeg har fået gennem årene, men også fordi jeg er meget åben for nye udfordringer. Men det bliver bare så udefinerbart, både for mig og for dem jeg skal søge hos. Jeg har så mange ting jeg brænder for, men det eneste jeg er helt sikker på er, at kreativitet bliver nødt til at være en del af mit job. Det behøver ikke nødvendigvis at være indenfor tekstil branchen som jeg er uddannet, men får jeg ikke lov at bruge den side af mig i min dagligdag, hober der sig krea-kriller op i mig, eller så uddør den! Før vi fik børn, var jeg afsted på job fra 7-17 hver dag. Når jeg kom hjem var jeg færdig, og jeg endte med ikke at sy i flere år. Jeg har nået en alder, hvor jeg virkelig skal finde min hylde, og jeg er fast besluttet på at finde et job der gør mig glad. Livet er simpelthen for kort til at bruge så mange timer af sit liv på noget man ikke brænder for. Det er ikke alle som kan forstå det, og vil mene at jeg skulle satse på noget mere sikkert, men der er svaret altså bare nej! Mange er bygget til at klare et "almindeligt" job på kontor fra 8-16, og så er der altså bare os andre som ikke er.

For Jer som læser dette, og sidder i en fast og sikker stilling, så tænk på dem I kender som måske sidder i samme situation som mig. Det er ikke en loppe tjans at være ledig, det er et fuldtidsjob, og det er pisse hårdt. Så måske der skulle et ekstra telefon opkald til idag:-)
Til dem af Jer som kan kende Jer selv i min fortælling, så husk; I er ikke alene! Mit bedste råd er, at tale med dem i omgangskredsen som selv har stået i lignende situation, og folk som bare er gode til at støtte og hjælpe på vej. Dét hjælper! (Det skal jeg bare huske også at sige til mig selv, når det hele bliver for meget!)

På torsdag tager jeg pigerne med over til min søster og hendes familie i London. Jeg håber virkelig at det hjælper at komme væk fra computeren i nogle dage og tænke på noget andet. Mon så ikke der ligger et job og venter på mig når jeg er tilbage ;-)

-Pernille

Coatigan

Jeg lavede i efteråret en tynd jakke til min ældste datter. I hendes verden er det en kimono, så selvfølgelig er det det:-) Se den her.

Hun ville gerne have en mere, og denne gang faldt vi over en jacquard med struktur i navy fra Stof og Stil.

Jeg valgte at ændre på skæringen midt for og tilføje lommer. Dét, og den helt anderledes slags stof, gør denne udgave helt anderledes, og man ville ikke tro at den er lavet efter samme mønster. Den er så blød og lækker.

Den første udgave var meget let, hvor denne får et rigtig coatigan udtryk. Den er blevet så god, hvis jeg selv skal sige det😉, og min datter er lykkelig!

De tilføjede paspolerede lommer gør bare lige det sidste. Og nej, de er ikke svære at lave, så giv Jer bare i kast med det! Godt råd: Lav en syprøve, så I ved hvordan stoffet er at arbejde med, så I ikke risikerer at ødelægge hele arbejdet! Det tager ekstra tid, men det betaler sig!

Mønstret jeg har brugt er også fra Stof og Stil. Jeg kan ikke se det på deres side, og umiddelbart er ved at udgå, men det var en oversize bluse som hed 63039. I min lokale Stof og Stil er mønstret pt nedsat til kun 10kr. Jeg har ændret det, da det egentlig er en trøje. Men det kræver bare at man ikke ligger forstykke til fold, og tilføjer den ønskede længde. Så har jeg lavet en belægning til nakken for pænere afslutning, men det er ikke nødvendigt. Husk, et mønster er bare basis, så det er bare med at være kreativ.

Endelig tid alene, men...

I 11 måneder har jeg manglet tid for mig selv. Jeg arbejdede hjemme før barsel, og har derfor været vant til at være meget alene. Nu er min lille mand startet i vuggestue, og jeg har idag for første gang, 4 timer for mig selv.

Umiddelbart skulle man tænkt "FEDT!", men kan jeg nyde det? Nej nej. Det eneste jeg tænker på er ham! Der er så vanvittig stille og ingen alarm jeg skal høre efter. Det første jeg gjorde var at bruge en halv time på at sortere vasketøj. Wuhuu! Den dårlige samvittighed over, at han er dernede med andre voksne, når jeg alligevel bare er her hjemme. Puha!

Bliver man nogensinde tilfreds?😊

Sidste barsels dag...-hvad nu?

Idag er det min sidste barsels dag.... Eller min barselsorlov slutter ihvertfald imorgen. Basse B starter først den 2/5, men det kan det nu også snart blive.
Jeg ville ønske at jeg kunne nyde tiden. Det var virkelig min plan med denne tredje barsel. Men jeg havde også planer om, at der skulle være fuld styr på mit liv inden vi skulle have barn nr. 3. Så man kan sige, at den plan skred jo egentlig for længe siden.

Min første barsel tilbragte jeg i Østrig hvor min mand fik arbejde kort efter jeg havde født. Jeg var meget (som i rigtig meget) alene med vores datter, og det var en hård omgang til tider. Jeg var 26 år og havde det svært med at gå hjemme i mine "bedste år". Mit arbejde måtte jeg sige op for at flytte med.
Da vi kom hjem, var jeg gravid med vores anden datter, og kunne ikke nå at starte på job før endnu en barsel. Det var dejligt at være hjemme igen blandt venner og familie. Men jeg brugte rigtig meget krudt på at bekymre mig om hvad jeg skulle efterfølgende. Jeg kan godt lide at have styr på tingene, og helst i rigtig god tid, så jeg kunne ikke nyde tiden. Det ærgrede mig virkelig, og gjorde mig mindste lige så ked af det, som det ikke at vide hvad jeg skulle efterfølgende.
Løsningen blev, at jeg startede mit eget firma "by P" hvor jeg lavede og solgte børnetøj. Det var fra starten meningen at det kun skulle være for en periode, og for at få vores dagligdag til at fungere med min mands ufleksible og meget skiftende arbejdstider. Da vi begyndte at snakke om barn nr. 3, var det vigtigt for mig at jeg ville have styr på arbejdslivet. Men desværre kan man jo ikke kontrollere alt, og selv om jeg tog kontakt til forskellige arbejdspladser, så hænger jobbene virkelig ikke på træerne her i Aalborg inden for min branche. Jeg blev enig med mig selv om, at alt nok skulle gå, og jeg blev gravid. Inden min barsel startede, lukkede jeg så firmaet ned, så jeg ville være klar til at starte på en frisk efterfølgende. Samtidig vidste vi at min mands aktive fodbold karriere ville være ved at nå en ende, og så var planen også at vi begge skulle starte på en frisk.

Nu er vi så kommet til det tidspunkt hvor så jeg skulle starte! Problemet er bare, at jeg stadig ikke har fundet en løsning, og det kan mit strukturerede hoved ikke finde ud af. Jeg har nydt at være hjemme ved min basse, på trods af rigtig korte lure i barnevognen osv :-), og været bedre til at holde barsel denne gang end de to forrige. Men hold nu k... hvor ville jeg give højre arm for at være gået på barsel fra mit faste job, og så bare skulle starte op igen. Det var fedt at være selvstændig, og jeg/vi NØD min frihed. Men nu står jeg bare i samme situation som efter sidste barsel. Det er over syv år siden jeg havde et "rigtigt" job, det er alligevel længe! Følelsen af at være utilstrækkelig er forfærdelig. Jeg ved godt at det mest bare er noget jeg selv føler, men det er også nok. Det fylder mine tanker konstant, og jeg er ved at være godt og grundig modløs. Synes jeg har gjort en rigtig stort indsats, og virkelig ikke været bange for at tage kontakt til spændende personer/arbejdspladser for at sælge mig selv.

Imorgen er jeg så rigtig arbejdsløs....-eller lad os kalde det ledig, det lyder meget bedre synes jeg.
Så kender I nogen som har brug for en kreativ sjæl som kan lidt af hvert, så er jeg lige her;-)

Girls night out

Jeg var ude med veninderne i lørdags. Der var 90'er fest, og det skulle vi da ikke gå glip af. Hold nu op der dukkede mange minder op med den musik:-)

Aftenens outfit blev helt enkelt med blonder og jeans.

Blonde bodystocking fra Erbs Denmark og ankel lange jeans med lynlås fra 2nd One købt hos Tiffany. Gamle stilletter fra Paul Green. De eneste stilletter man kan danse natten lang i!

Nye tider, og så alligevel ikke....

I forgårs blev det offentliggjort, at min mand stopper sin karriere som fodboldspiller. Istedet skal han være assistenttræner for sit gamle hold. Det er en fantastisk stilling til ham, jeg ved han vil være god til det og jeg er stolt af ham. Vi har længe vidst at hans aktive karriere var ved at være slut, da han er en gammel mand i branchen:-)  Lige nøjagtig hvad der skulle ske, kom først på plads i denne uge. Der har været andre muligheder, men denne var for god til at sige nej tak til. Det er så alt sammen set mest ud fra min mands side af sagen...... Nu min side!
Det er ikke nogen hemmelighed, at det er en speciel hverdag med en professionel sportsmand i huset. Det giver rigtig meget godt, som f.eks. korte dage i løbet ad ugen og dermed tid med familien om eftermiddagen. Til gengæld er der jo så heller ikke noget som hedder weekend fri. De eneste weekender de har fri, er de weekender hvor landsholdet spiller, hvilket er max 6 gange om året. Weekenderne står oftest på én træning den ene dag og én kampdag. Før vi fik børn, generede det mig ikke så meget, det var kun når man blev inviteret til forskellige ting og aldrig kunne give svar, eller oftest (som i stort set altid) måtte troppe op alene. Der er ikke noget der hedder at mødes med venner og hygge med god mad og rødvin, ingen spontane ture.... Men i de sidste syv år med børn, har historien været en anden. Jeg har været så priviligeret, at jeg har været hjemme de sidste syv år, og det har givet os en kæmpe frihed, da der aldrig er noget fast skema, og skiftende kampdage. De første to år boede vi i Østrig, hvor den første tid gik med min første barsel og ellers var det heller ikke en mulighed at have et arbejde pga. min mands arbejdstider. Da vi kom hjem var jeg gravid og så endnu en barsel. Derefter valgte vi, at jeg skulle starte "by P", hvor jeg lavede og solgte børnetøj, for at jeg kunne arbejde hjemme og bevare min fleksibilitet. Det var hele tiden planen, at det kun var for en periode, og max indtil fodboldtiden var slut. Så inden min tredje barsel for snart et år siden, lukkede jeg firmaet ned, så jeg kunne starte på en frisk efterfølgende, og fordi vi dengang godt vidste, at fodbolden nok ville være slut efter min barsel. Med et skolebarn, har meget også ændret sig. Hun har nu også sine forpligtelser, og når alle vores ferie ligger udenfor skolernes ferier, er det mildest talt bare noget bøvl. Det sidste års tid har hun også spurgt sin far: Hvornår stopper du? Du skal altid afsted!
Nu er det så en realitet, og til sommer er det slut. Men så alligevel ikke. For som træner, kommer arbejdstiderne ikke til at ændre sig. Det har været en meget stor mundfuld for mig, og faktisk sidder jeg med en kæmpe klump i halsen mens jeg skriver dette. Jeg har ikke slugt den endnu! Jeg ved at det er det rigtige, men fordi det egentlig har været et andet jobtilbud vi har skulle forholde os til i lang tid, med mere almindelige arbejdstider, føles det lidt som et slag i hovedet. Jeg har tilsidesat mine egne behov i mange år, hvilket jeg har gjort helt frivilligt. Jeg har altid tænkt, at når fodbolden var slut, så var det min tur! Jeg står nu som 33 årig, og skal først nu til at have gang i min karriere. I forhold til den branche jeg er i, bor vi det helt forkerte sted i landet, og nu hvor jeg skal fortsætte med at være den fleksible forælder, gør det det virkelig svært. Jeg føler mig som Pernille 33 år: Hvad skal jeg være når jeg bliver stor?? Jeg vil så gerne glæde mig på min mands vegne, og lade han glæde sig, og ikke være den tvære kone.
Egentlig er det jo ikke bare jobbet som er overvældende, men det er også det liv vi har kendt i 15 år sammen, det eneste liv vi kender, som er slut. Sådan et job er ikke et man bare tager hjem og holder fri fra, det er deres liv, vores liv. Han har altid været fodboldspiller, min fodboldspiller! Det er virkelig vemodigt.

Giv mig et par dage, en uge måske, så har jeg nok vænnet mig til tanken om vores "nye" hverdag. Det må bare være nu, at jeg virkelig skal sætte mine kreative talenter på arbejde og finde en løsning på mit liv;-)