Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag

12. sep. 2018

Ønskeseddel til den snart 7 årige

I næste uge fylder min mellemste 7 år. Gæster skal inviteres og ønskesedler skal laves. Med hende er det altid så svært at lave den ønskeseddel. Luksus problem - I know! "Problemet" er, at barnet jo ikke mangler noget. Hendes skab bugner af tøj da hun jo har en ældre søster, hun har lige fået nyt værelse, hun leger ikke med legetøj..... Hvad giver man så barnet?

Hun kan finde en masse legetøj som hun gerne vil ønske sig, men vi (måske mest mig) er de onde forældre, der har forbudt pigerne at skrive legetøj på deres ønskesedler. Det lyder måske underligt og hårdt, men jeg er færdig med at se dem åbne gaver som gæsterne har brugt, ofte mange, penge på og så synes de at det er spændende i 5 min. Jeg ved ikke hvordan vi har formået det, men det er lykkedes os at opdrage tre børn som ikke leger med legetøj.
Det er efterhånden nogle år siden at reglen trådte i kraft for vores ældste. Hun ønskede sig f.eks. alt muligt lego, og jeg tænkte "Lego er godt, det går ikke af mode og flere kan lege med det!". Men når barnet kun synes at det er sjovt at samle det, og derefter så ikke kigger på det igen, så går det bare ikke. Jeg synes det er respektløst overfor gave giverne.
Jeg elsker at give legetøj til de børn hvor jeg ved at det bliver værdsat og leget med. Det er ikke noget bedre end at se den glæde og leg de kan få ud af det. Det modsatte er derimod noget af det der kan gøre mig allermest indebrændt!

Tilbage til den mellemste fødselar. Det bedste hun ved er, at samle alle mulige småting sammen og så pakke det ned i diverse tasker. Hun leger ikke videre med det, og hvordan det opstår ved jeg ikke, men hun har altid gjort det. Det ender altid med, at hun efter noget tid ikke kan finde sine ting fordi de tasker aldrig bliver pakket ud igen:-)
Vi har de sidste par år givet hende ude legetøj såsom trapez gynge, ringe til gyngestativet og sidste år en slackline. Ja det er måske lidt mere fælles gaver, men sådan tænker hun ikke, heldigvis. Og det er legetøj der bliver brugt! Nu er vi ved at løbe lidt tør for den type gaver, så hvad gør vi nu.....?:-)
For os handler det ikke om at der er er budget vi skal overholde, men om at hun bliver glad. Der er i forvejen nok at investere i på denne årstid med overtøj, støvler og flere støvler.


Dette er ønskesedlen.
-Løbehjul og rullesko er noget der virkelig bliver brugt, og hun trænger til nyt. Aktivt legetøj er altid godt.
-På vores sommerferie var hun mere under end over vandet, så en dykkermaske er nødvendig.
-Pulsuret/skridttælleren er der rigtig mange som efterhånden har, og hun vil også gerne prøve. Om det bliver et hit, må vi se.
-Hun elsker tøj, men mangler ofte ikke noget. Hun har fået en fiks idé om en læderjakke, men hun har vist rigeligt af andre seje jakker:-) Knæstrømperne i de flotte efterårsfarver er lige hende. Et flot træningssæt kunne hun også godt bruge, og dette er indkøbt. Flot sammen og hver for sig.
-Hun ved ikke noget bedre end Jellycat kaniner og har dem ikke 4 størrelser. Men denne store på 67 cm er virkelig drømmen. Men knap 900kr. for en bamse er i vores øjne liiige i overkanten.
-Det eneste som jeg egentlig er legetøj er Bubbleezz og Twisty Petz. Dem ønsker hun sig brændende. Men det er heller ikke det værste, for de koster ikke ret meget. Så er hun heldig, kunne der snige sig sådan en lille ting ind mellem gaverne:-)
-Et andet ønske er oplevelser. Faktisk ønskede hun sig billetter til Flying Super kids til hele familien. Det er sødt! Men det var før hendes fødselsdag og billetterne var indkøbt. Men oplevelser generelt er gode gaver!

På trods af hendes snart 7 år, kender jeg ikke nogle der er så afhængig af bløde ting og andre putte/hygge sager. Sådan har hun altid været! Hun har en dukke som bor i hendes seng, og et af hendes ønsker var en ny dyne til den. Så det har jeg lavet samt en putteklud. Om det er dukken eller hende der kommer til at bruge den må tiden vise:-)

Måske I kan bruge det til inspiration til en anden heldig pige:-)

16. maj 2018

BOYS shopping

Det sker ofte, at andre drenge mødre spørger mig hvor jeg køber tøj til Bertram. Det er langt fra fordi han går rundt og er specielt smart klædt; vi køre nemlig stadig temaet "blødt & rart" selvom han næsten er tre år😊 Men er de 1 eller 3 år, så står de sjældent stille og leger meget på gulvet, derfor har det altid givet mest mening for mig med blødt tøj. Og i de sidste mange år, har moden været enig, så det er ikke fordi man ikke kan finde smart tøj i lækre materialer. Mine piger er 6 og 9 år, og de vil altså også helst have det bløde tøj. Men grunden til at jeg får spørgsmålet, går jeg ud fra, er fordi udbudet ikke er så stort som til piger.

Men tilbage til hvor jeg køber tøj til Bertram: Det er ikke noget jeg gør meget i. Siden han blev født, har jeg meget købt størrelses "pakker" så jeg er sikker på at det meste kan mixes og matches, og man ikke ender med et sæt som ikke går med andet i garderoben. Altså har han ikke en overvældende garderobe. Jeg impuls shopper ikke til ham, hvilket jeg ellers havde troet jeg ville nu hvor jeg endelig kan købe drengetøj. Men nej, jeg bliver slet ikke fristet på samme måde som med pigetøj, og måske jeg også bare er blevet mæt efter hele tiden at skulle holde tre børne garderober up to date😅
Som baby til halvandet år, havde han mest tøj fra Wheat; jeg elsker kvaliteten, de enkle prints/mønstre og så har det en fornuftig pris OG Wheat har ofte rigtig gode udsalg på deres egen shop. Derefter er garderobe blevet fyldt med hjemmesy, ZARA og Next. Pigerne får også en stor del af deres tøj fra ZARA. Han har flest bukser derfra, da de har fine prints og rigtig gode priser på deres jersey/isoli bukser.

Next har jeg tippet om da Bertram var lille, med deres rigtig gode bodyer og nattøj. Læs indlægget her. Nu har jeg lavet et udvalg fra deres shop, som alt er noget jeg ville lægge i kurven. Et udvalg af de mere basis ting uden de vilde prints, men dem er der også masser af hvis man er til det.
Tøjet kommer fra England, men der er gratis fragt og når jeg har bestilt, er det her 2 dage efter. Det er lige før ingen danske webshops kan hamle op med det! Og dette er altså inden reklame, bare ren anbefaling!




Det er da for fint! Det er så meget mig; helt enkelt og med fine detaljer. Bertram fik en 4 pk. langærmede t-shirts for et år siden. Det er stadig dem han bruger klar mest, og de fejler intet! 3 pk. med sweatpants har vi også, og rigtig god pasform, medmindre man har meget tykke baby lår😝Som I kan se med Converse skoene, så forhandler de også andet end deres eget mærke.


Badeskoen havde vi sidste år, og de fungerede så fint. Lette og nemme at tage på. Undertrøjerne er som bodyerne, og de holder så godt. Strømperne har vi ligeledes haft rigtig mange af, og igen god kvalitet, som ikke bliver stive.

Så en STOR anbefaling herfra:-)

Nedenunder kan I se alle stylsene med priser, og I bliver forhåbentlig positivt overrasket. Happy shopping😊 www.nextdirect.com





2. okt. 2017

Skal I ikke have et barn mere....?

Man skulle tro, at når man har tre børn, så stopper folk med at spørge om vi ikke skal have flere. Det gør de ikke! Det har aldrig været i min tanker at vi skulle have fire, faktisk var tre heller ikke en selvfølge.
Jeg har aldrig været skruk ved synet af andres babyer. Min fornuft har altid sejret, og mit strukturerede hoved har haft hel styr på hvornår de børn skulle komme for os. Og heldige har vi så også været, for vi har nærmest på datoen kunne bestemme hvornår vi gerne ville have en familie forøgelse, hvilket jeg er dybt taknemmelig for! De fortællinger jeg kender om par som kæmper; hvor er det uretfærdigt! Men tilbage til det at være skruk.....-for nu har det ramt mig! Min dreng blev 2 år i juni, og er officielt ikke en baby længere. Han vil altid være min baby, men så mange ting viser bare hvor stor han er ved at blive. I fredags fortalte vuggestuen, at han ikke længere kunne sove i barnevogn, da han nu er en af de ældste og vognene skal overdrages til de små. Idag skal han så sove indendøre på madras. JEG KAN SLET IKKE BÆRE DET! De ødelægger hele min illusion om min lille dreng.

Pthot: Frederikke Brostrup - juni 2015 (Bertram 1 dag gammel)
Vores piger er født med 2,5 års mellemrum, hvilket jeg synes har været hel perfekt. Ældste var blevet så gammel at vi havde en god kommunikation med hende og hun forstod at hun skulle være storesøster. Faktisk talte hun ikke om andet, og stod ved lågen hos dagplejemoderen og fortalte det til ALLE som gik forbi <3 Men det stod hurtigt klart, at skulle vi have en tre'er, blev det med større mellemrum. Jeg var meget alene med pigerne, da min mand stadig var prof fodboldspiller, og jeg blev presset ud i situationer jeg ikke er stolt af. Frustrationer som kom til udtryk ved højt stemmeleje og en for ofte ALT for kort lunte. Jeg skulle "ud på den anden side" inden en tre'er overhovedet kunne kom på tale. Og det kom jeg heldigvis inden pigerne blev teenagere;-) og lillebror er født da pigerne var henholdsvis 6 og knap 4 år. Jeg elsker at det er pigerne som et tættest på hinanden aldersmæssigt og så vores alle sammens Basse som hele familiens guldklump. Han har det som blommen i et æg <3

Men nu kan jeg slet ikke holde ud at se billeder af nyfødte, det går lige i mit hjerte og jeg kan helt seriøst få tåre i øjnene. Jeg havde aldrig set det komme, men jeg tror simpelthen at realiteten har ramt mig. Tidligere har jeg ikke vidst om baby-kapitlet var slut, men nu er det endegyldigt slut. Fik jeg nu nok ud af det mens mine var små....nød jeg det nu nok?? Det er jeg bange for at jeg ikke gjorde, og det gør mig så oprigtig ked af det.
Mine fødsler er lidt en gråzone for mig og jeg kan ikke huske detaljer (og min mand har verdens dårligste hukommelse, så han er ikke meget bevendt). Utallige gange har jeg hørt kvinder fortælle om følelsen ved at få sit nyfødte barn op på brystet. Jeg fik ikke min ældste op med det samme, da hun skulle have lægehjælp. De to andre kan jeg ikke huske. Det er ikke løgn, jeg kan seriøst ikke huske det. Jeg kan nærmest mærke mit hjerte briste når jeg tænker på det.
Og barslerne....-nej, dem har jeg heller ikke fået det optimale ud af. Ved ældste flyttede vi til Østrig da hun kun var 4 måneder gammel. Jeg var 26 år gammel og ikke et sted hvor jeg bare kunne nyde det. Der kan vi snakke om frustrationer. Når jeg nu, 8,5 år senere, tænker tilbage på det, ville jeg ønske jeg kunne have givet mit 26 årige jeg et råd med på vejen. Med mellemste var vi lige kommet tilbage fra Østrig. Jeg brugte endnu en barsel på mange frustrationer, denne gang om ikke at ane hvad fremtiden skulle bringe for mig. Økonomisk var vi godt stillet, og jeg skulle ikke bekymre mig om det, men min identitet trængte i den gad til at der skulle ske noget. Det endte med at jeg startede mit lille firma "by P" samtidig med at jeg var salgskonsulent for et børnetøjsfirma. Til tredje barsel valgte jeg at lukke mit firma, da jeg trængte til at komme ud i den virkelig verden, og vores liv samtidig skulle tage en drejning med min mands karriere stop (læs om det her). Det blev til endnu en omgang frustrationer om hvad jeg nu skulle gøre, og det var en rigtig hård omgang. Samtidig var min søn 8 måneder før han tog en ordentlig lur, og det egnede jeg mig ikke til. Han var på mig hele tiden og ville ikke engang køre tur med barnevognen. Jeg husker den tid som mig siddende i sofaen med ham i armene konstant. Jeg sidder nu og tænker tilbage på alle de situationer jeg ville ønske jeg havde gjort anderledes, tid jeg føler jeg har spildt istedet for bare at være i nuet og nyde det. Det er en ret stor ÆV følelse og tid jeg aldrig får tilbage.

Photo: Frederikke Brostrup - juni 2016
Men hvorfor skal vi så ikke have en 4'er? Fordi jeg kun vil have alle de romantiske og hyggelige stunder! Jeg er så glad for den sindsro jeg har nu med mine tre; jeg nyder dem og elsker at de er så store at vi bare kan være.... Vi er ovre pylrede babyer som ikke kan give udtryk for hvad de vil, ulvetimer hvor en af os vandre rundt med klapvognen for at få ro, børn der ikke vil puttes, børn der ikke sover længe nok lure, mad der kun bliver halvt lavet.... Ej hvor er det lækkert! Og jeg elsker at jeg er et sted hvor jeg virkelig bare kan nyde det og ikke ønsker at være nogle andre steder.

Jeg mangler bare en baby som vil putte på mit bryst ;-)

20. aug. 2016

Tid til alle

Når man er en familie på fem, med en far som ikke har faste arbejdstider, kan det virkelig være svært at finde tid til alle. Jeg kæmper virkelig for alle mine tre børn skal have tid hver for sig og efter deres egne præmisser. Men det er meget nemmere sagt end gjort.
Især efter at vores ældste datter startede i skole sidste år, har det været en udfordring. Skolelivet kommer bare med nogle forpligtelser, både i forhold til mødetider, men også andre aktiviteter. Vores familie fungerer bare bedste med børnehavelivet, hvor man kan tage sig en fridag når man har lyst, og fordi det er der vores far har "weekend".
Selvom jeg synes jeg har kæmpet for at gøre plads til alle, kommer hverdagen bare nemt til at køre efter vores ældste og yngste. Og ja, her kommer det forsømte mellemste barn ind! Jeg er sikker på at hun ikke føler sig forsømt, men når jeg tænker på hvad hun bla. bliver slæbt med til fordi det skal storesøster, får jeg dårlig samvittighed. Men samtidig er det også vores skolebarn jeg tænker på, fordi hun aldrig kan tage en fridag. Ja lillebror er her også, men han er så lille han bare er glad hvis han kan rende rundt. Det er ikke nemt, og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste som kender hovedpinen.


Før skolen startede for halvanden uge siden, tog jeg er mor/datter dag med vores skolebarn. En tur i svømmehallen med fokus KUN på hende, shoppe tur i Søstrene Grene (heldigvis skal der ikke mere til) og så på café. Da hun gik i seng den aften var kun ked af det. "Jeg vil bare ikke have denne dag til at slutte!" End dag godt givet ud!


Vores mellemste datter fylder fem år om en måned, så der er ikke noget som går hendes næse forbi. Hun har ærlig talt synes det var dybt uretfærdigt at søster skulle i biograf klub fem gange uden at hun var afsted. Jeg er helt enig! Så igår fik hun sin mor/datter dag. Vi så "Kæledyrenes hemmelige liv", shoppede fødselsdags gejl i Søstrene Grene (ja, det er vores yndlings) og så selvfølgelig café hygge. Hun var glad lige fra morgenstunden, og jeg blev mindet om at hun starter i skole om kun ét år. Det år skal nydes!


Lillebror nyder bare at det ikke regner disse dage, men med udeliv komme skrammer. Og når man er en dreng som vil frem i verden, så går det også galt. Ja, vi har fået en dreng i huset!

2. aug. 2016

Holiday blues

Igår startede alle tre børn igen efter ferien, og hverdagen skal stille og rolig til at indfinde sig. Jeg har nu haft dem hjemme i 2,5 uge med tur til London og Sæby. Vi har hygget os, men det har også været hårdt. Havde jeg kun pigerne hjemme var det ingen sag, og vi kunne gøre lige hvad der passede os, men en lillebror på 14 måneder sætter virkelig dagsordnen. Han er den vildeste charmer og har en kæmpe personlighed, men hold nu op han har krudt i bagdelen! Sætter jeg ham ned, går han konsekvent den modsatte vej, han kravler op i sofaen og venter spændt på at jeg kigger så han kan vise at han kan hoppe, han tømmer skraldespanden, han rører rundt i toilettet med en grydeske.... Ja, jeg kunne blive ved. Det er godt han er så sød og køn, så kan han slippe af sted med meget:-) :-)

Man kan se balladen i hans øjne :-)


Jeg HADER når ferier slutter. Jeg får altid  "the holiday blues". Hvorfor skal det slutte, vi havde det jo lige så godt!? Tanken om hvor længe der går inden næste ferie, tanken om at endnu et skoleår skal starte og friheden forsvinder.... Vores ældste pige har det præcis på samme måde, og bliver decideret ked af det. Det er sådan en ÆV følelse. Heldigvis havde vi en dejlig sidste ferie dag igår. Min mands farmor blev ikke mindre end 96 år, og næsten hele familien med de 18 oldebørn var samlet i Ringkøbing. Solen skinnede og fødselsdagen sluttede med en tur forbi Houvig strand (lige ved Søndervig) for flere af os. Selvom vi er vant til vesterhavet i Nordjylland, så er det bare noget andet der.






12. jul. 2016

Solhat

Min yngste pige på knap 5 år elsker hatte! Om det regner eller ej, finder jeg hende ofte med en solhat trukket godt ned i panden i børnehaven😊
Jeg faldt over et mønster på en bøllehat i Stof&Stil. De mønstre jeg har liggende går alle kun til str.50, men dette går til str.52 som de faktisk kan passe til de er ret store. Min datter på 7 år har samme hoved mål. Og for engang skyld, kommer mønstret i alle størrelser, som deres mønstre ellers ikke gør normalt.


Modellen er jo ikke særlig piget, men ved brug af Liberty stof bliver den så yndig. Man kan selvfølgelig bruge alt muligt andet også! Jeg har købt mit hos Petite Legarth. Sådan en fint univers hun har!
Hatten er lige til at gå til. Kræver ingen specielle sy kundskaber!

Nu kan vi så bare ønske os lidt sol til ferien☀️

18. aug. 2015

Personlige risposer

Vi har fået rigtig mange dejlige barselsgaver til lillemanden. En af dem var super fine og personlige risposer. Jeg er ikke stødt på dem før, men synes det er en fantastisk barselsgave.



Han er stadig for lille til dem, men pigerne har allerede haft meget glæde af dem. Den ældste er lige startet i skole, og har stor glæde af at stave med dem.


Risposerne er fra siden Moulet. Man vælger selv stoffet, og så kan man så få applikeret navn, tal eller hvad man nu har lyst til.
En god og anderledes gave idé.


6. jul. 2015

Om at være mor til 3

Nu har jeg været mor til tre i fem uger. Det vil selvfølgelig sige, at jeg langt fra kan kloge mig på det, men jeg kan sige hvordan det har være indtil nu.

Tre som elsker hinanden, og jeg dem <3

Det er lidt af en omvæltning! Fra at have det nemt med to forholdsvis store piger, er man fra dag til dag sat helt tilbage. Selvom det er tredje barn, så havde vi alligevel lidt (lykkeligt) glemt hvor spændt op man egentlig er med en lille ny. Som jeg skrev sidst, så havde vi det også meget nemt med pigerne i den første tid, og det har bare været helt anderledes denne gang fra dag ét. Der har været en hel del skrigeture, og oftest har de kun kunne klares med mig som løsning. Ikke fordi der altid skal amning til, men han er bare meget glad for sin mor. Som min mand sagde, så er det så frustrerende at han kan forsøge sig i lang tid, og så kan jeg tage ham, og 2 sekunder efter stopper han med at græde. Men jeg synes også at det frustrerende! Jeg ved at mange mødre tager stort set hele slæbet og ansvaret med baby i den første tid, men det har jeg ikke behov for. Min mand har altid taget så stor del som muligt, og gjort sit for at få så meget kontakt med børnene som helt små. Det er for hans egen skyld, men absolut også for min. Jeg magter simpelthen ikke at stå med det hele selv. Jeg har brug for at have armene fri ind imellem og for at en anden tager barnevogns vugningen. Ellers bliver jeg simpelthen skør!
Fordi det også har været lidt op ad bakke med at få lillebror til at sove for sig selv, er det gået en del ud over pigerne. De kan sagtens forstå hvorfor jeg må tage ham, men efter noget tid, mister de også tålmodigheden. De høre hele tiden "Ja det vil jeg gerne, men..." "Jeg skal liiiige give lillebror mad..." etc. Der er virkelig ikke noget at gøre ved det, men hvor er der hårdt!
Jeg har evig dårlig samvittighed overfor dem. Den ældste er 6 år, og en meget fornuftig en af slagsen. Nogle gang lidt for fornuftig (hvis man kan være det)! Jeg var alene med børnene i 4 dage for et par uger siden. Jeg tænkte, at det skal jeg satme kunne klare! Der gik max en time og så startede den vildeste skrigtur, lige midt i aften hygge og læsning. Den store kigger på mig, efter jeg har vandret op ad gulvet og vugget og var mildest talt presset. "Mor, du må sige til hvis jeg kan gøre noget!" Senere: "Mor, er det lidt hårdt?" Mit hjerte var lige ved at briste. Hun er 6 år og skal slet ikke bekymre sig sådan! Men til trods for at hun var så sej, så gik det alligevel over da hun skulle puttes, og jeg stadig havde lillebror i armene. Tårerne pressede på og hun sagde: "Kan du ikke bare ligge ham, jeg vil også havde min mor!" Søde, søde skat! Denne episode var lidt ekstrem, både fordi han græd meget, jeg var alene og det var puttetid. Men jeg synes den viser lige nøjagtig det dilemma man er i, når man ikke har arme nok. Den yngste, tager det anderledes. Hun forstår godt situationen, men alligevel er hun stadig bare 3 år. Når hun bliver lidt træt og gerne vil havde sin hyggestund, så tolker hun min frustration som at jeg ikke gider. Og det er jo netop fordi jeg virkelig gerne vil, at frustrationen kommer. Så efter det endte med at vi alle fire havde grædt, indså jeg også, at det var nødvendigt at tilkalde assistance. Min stolthed måtte pakkes lidt væk, og jeg måtte indse at den tid nok skal komme, men lige nu er han bare for lille til at jeg kan klare det hele selv. Med det job min mand har, er der perioder hvor jeg er meget alene, f.eks. weekender. Vil jeg gerne at pigerne går i seng og har haft en god dag, så må ekstra hænder til. Det skal lige siges, at dagen efter havde vi en helt modsat dag. Han sov i barnevognen i flere timer og vi spiste, badede og hyggede i ro og mag. Så det kan også sagtens forekomme, men you never know og derfor er mine forældre på spred dial;-)


Når far er på arbejde og mor har hænderne fulde. Søskende kærlighed er det bedste!

Alle siger hele tiden "husk nu at nyde det, det går så stærkt!". Det gør det virkelig! Men jeg kan alligevel ikke lade være med at glæde mig til at han bliver bare lidt ældre, og vi kan få lidt rytme ind i hverdagen. Det tog et par uger at få ham til at ligge i barnevognen; han ville bare ikke ligge på ryggen. Det er vi heldigvis ovre, og han kan tage nogle gode lure...-hvis barnevognen kører! Gør den ikke det, vågner han efter kort tid, og der er ikke andet at gøre end tage ham op. Så sover han ellers fint videre i armen. Det er sgu da irriterende! Men vi øver. Og idag faldt han i søvn uden gåtur og det blev til en time. Og gæt hvor han er nu? Lige nøjagtig, i min arm og sover dejligt:-) I bund og grund handler det også om mig, og om det at have min egen tid! Har jeg fået lidt "fri", så glæder jeg mig til at tage ham op og hygge med ham.
I de 5 uger der er gået, har jeg efterhånden fået opbygget rigtig meget krea-kriller! I er nogle sim ved hvad jeg mener:-) Jeg er vant til at sy hver dag, det meste af dagen, og så er det lidt at en omvæltning kun at have syet en enkelt stikning på fem uger. Hver ting til sin tid...-ja ja jeg ved det godt, men det er nu engang sådan jeg har det:-) Og så er det at den dårlige samvittighed dukker op igen, over at have det sådan!


Det bliver til masser af stunder som disse :-)

Måske lyder det hele lidt negativt, men sådan skal det ikke forståes. Jeg nyder mine børn og denne tid, men det er ikke en dans på roser for os. Heldigvis har vi jo erfaret med de to store, at det hele bliver nemmere, og dette er kun en fase, og jeg gør hvad jeg kan for at få mest ud af den:-)






24. sep. 2014

Tipi'en

Vi var helt i vildrede omkring hvad vi skulle give en pige på 3 år i fødselsdagsgave. Hun ønskede sig kun alt det hun havde i forvejen:-) Så kom teltet/tipi'en på tale, hvilken den har været mange gang. Min intention har hele tiden været at lave den selv, men har ikke helt kunne overskue det. Og så går det som så ofte, at der ikke bliver gjort noget ved det. Så vi beslutte at tage den nemme løsning, og bestille en. Men der var 7 ugers levering...-heldigvis. For så fandt jeg ud af, at det faktisk ikke var så omstændigt som jeg havde troet. Ved at kigge på lidt forskellige blogs, fandt jeg ud af hvordan min skulle se ud.
Stor og rummelig. Fåreskinnet er fra Ikea til 199kr.

Diskret kontrast stof i åbningen.

Pom pom'erne er lavet på old fashion way med at vikle om pap skabeloner. Fin detalje!
Puder lavet i samme stof som i åbningen og indbyder til hygge:-)

Jeg valgte at lave den 6 kantet, så der er masser af plads til begge piger, og faktisk også til en voksen. Den er syet i lærred som er virkelig nemt at have med at gøre, og billigt. Kontrasten på stoffet på indersiden af åbningen er diskret, men giver prikken over i'et. Som nogle nok vil se, er der inspiration fra NunuNu tipi'erne med pom pom'erne og stoffet i åbningen. Men jeg er virkelig glad for, at jeg har lavet min stor og ikke 4 kantet som deres. Det giver så meget mere plads. Selvom den måske virker voldsom, så er den det slet ikke. Og det smarte er, at den bare kan klappes sammen og stilles væk.
Det bliver den nu ikke, for den er virkelig et hit og er allerede blevet brugt flittigt. Børnene kan trække sig lidt væk ved at kravle ind, og lige få den ro de kan have brug for. Man kan se fjernsyn derfra og den er sågar blevet brugt til at sove i:-)

Lilleskatten ser sin elskede Frost film fra tipi'en:-)


22. sep. 2014

Frost fødselsdags kager

Til lilleskattens fødselsdag valgte jeg den nemme løsning, og bestilte sukkerprints. Lilleskatten er besat af Frost filmen, og jeg tænkte at jeg lige så godt kunne glemme at forme noget selv, som ville blive accepteret:-) Og tiden var heller ikke til det denne gang.


Laver normalt altid selv pynten i fondant, men denne gang blev det kun til at overtrække lagkagen og lave stjerner og iskrystaller. Det skulle også have været iskrystaller på muffinsene, men fik ikke udstikkeren før dagen efter.
Min mening er, at børnene ikke sætter de høje krav til kagernes udseende, men at vi selv kører det op på er alt for højt niveau. Hver eneste gang ender jeg med at blive vildt stresset, og pigerne er alligevel glade, så længe temaet er efter deres næse. Så har du ikke tid, eller evnerne, så er sukkerprints en god løsning.

Der er blevet spurgt meget til hvor jeg har fået disse fra, og de er såmen bare købt igennem en gruppe på Facebook. Lenelagkage.com-sukkerprints. Hun har også en hjemmeside, men det er vist bare billeder af kager hun selv har lavet, men kan bruges til inspiration.
Hun kan lave ALT. Hun har mange billeder selv, ellers sender du hende bare det billede du ønsker printet. Vil du have et portræt, er dette også muligt:-) Super hurtig levering.


18. sep. 2014

Fødselsdags fri med pigerne


Idag har lilleskatten fødselsdag. 3 år og stadig min lille krølle bølle😊
Efter en fejring i børnehaven med Frost kager (pigen er besat), tog vi en tøse tur i Aalborg Zoo. Min mand er bortrejst med fodbold, så den store fejring er udsat til imorgen. Et kæmpe minus ved sådan et arbejde; man kan ikke lige melde fra!

Vi elsker zoo og bruger det rigtig meget. Et kæmpe hit er, at man kan komme så tæt på girafferne og fodre dem.

Outfit: Cheap monday jeans, sweat shirt og min lækre Norlie cardigan til 749kr.