I fredags have jeg fornøjelsen af at have min ældste datter på 9 år med på date. En af de sødeste dates jeg kan forestille mig💖
Mads Langer sluttede sin sommer tour af i Karolinelund i Aalborg til kun 50kr./pr. billet. Jeg vidste ikke om hun ville kunne holde ud helt til ende, men til den pris var det et ok sats. Resten af familien var taget i zoo til firma arrangement, så alle børn var glade. Vi hentede billetter og gik rundt og hyggede os lidt i byen inden vi spiste aftensmad. Salling har for nyligt åbnet en Roof top café og bar, så den skulle vi lige tjekke ud. Sikke et fint sted! Især området ved caféen med udendørs bordtennis var så fint. Og hvor er det dejligt at blive overrumplet over udsigten i ens egen by! Men det bedste var, at jeg kunne have fuld fokus på Alma, uden at der var to andre søskende som som stjal den. Hun hyggede sig så meget og blev lige pludselig en lille pige igen. Hun skal altid være den store og er så godt til at være storesøster, og alt for god til at trække sig hvis der er problemer. Så hvor var det skønt bare at kunne gå og holde hende i hånden!
Koncerten startede først kl.21 (jeg troede kl.20, men det var så opvarmning🙈) men heldigvis er hun en natteravn og bliver stort set aldrig ramt af træthed. Hun synes det var vildt spændende og blev slet ikke slået ud af de mange mennesker. Et par gange sagde hun "mor, jeg går lige frem og ser om jeg bedre kan se derhenne". Det tog hun meget køligt, og det var mere mig der lige skulle trække vejret roligt når hun forsvandt ind i menneskemængden og jeg kun kunne se hendes sko snuder. Tænker jeg 4 år tilbage, turde hun ikke gå hen til skraldespanden et offentligt sted hvis det var mere end to meter fra mig.
Det kan anbefales af have en lille lyshåret pige med til koncert, for hold da op en opmærksomhed hun fik. Flokken vi kom til at stå ved, passede sådan på hende(hvilket ikke var nødvendigt) og gjorde alt hvad de kunne for at hun kunne se hele tiden. Et temmeligt upassende, midaldrende par gav hende virkelig én på oplevelsen. Kvinden knubbede sig op ad manden og var seriøst ved at spise ham. "Mor, jeg kunne se hende putte sin tunge ind i hans mund!" Selv jeg blev helt forarget! Heldigvis satte vores nye bodyguard en stopper for det. Den store mand sagde til sine venner "Hold lige min øl, jeg skal lige derhen og stå i 2 sek." Så tog han et stort skridt frem, og med sin store krop gjorde han det ret tydeligt for det forelskede par(som var trukket nærmere og nærmer os), at de godt måtte trække lidt til siden. Der blev en helt plads foran Alma, og han vendte sig om og sagde til hende "Så, nu kan du vist godt se igen!" Tænker ikke han havde gjort det samme for mig😄😄 Nu lyder det måske som om det var et upassende sted at tage en 9 årig med hen, men Karolinelund er et lille sted og vi stod ude i kanten.
Den glæde der strålede ud af Alma var mange penge værd. Hun sang med, hun dansede og klappede....-hun havde en fest, og var SÅ stolt over den oplevelse. Det var så stort, at hun endda tilgav mig for at have glemt fredags slikken.
Igår sad vi ved aftenamaden og snakked om fødselsdage. Alma bliver 9,5 år om 2 dage, og hun er stadig i en alder hvor det er stort. Jeg kom så bare til at tænke på, at om 9,5 år mere er hun 19 år og måske flyttet hjemmefra. Det vil sige at vi allerede har haft hende boede hjemme i halvdelen af tiden. SHIT! Heldigvis lovede hun at hun ikke flytter hjemmefra før hun er 21 år😊 Det er så vildt hvordan tiden går. Så ture som den vi havde i fredags skal der være masser af, og ligeså mange med hendes søskende. Hver for sig og sammen.
Viser opslag med etiketten Oplevelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Oplevelser. Vis alle opslag
3. sep. 2018
26. jul. 2018
En fridag midt i ferien?!
Igår havde vi en rigtig dejlig familie sommerdag. Alt var lige efter bogen og turistet som var vi på ferie. Det var vi dog ikke, for det er kun børnene og jeg der har ferie. Thomas' ferie sluttede dagen efter vi kom hjem fra Spanien, og det er halvanden måned siden allerede. Men igår havde han en fridag og vi havde planlagt en tur til Skagen for at der skulle ske lidt i vores ellers hjemme-ferie.
Siden vi tog til London lige i starten af Juli, har børnene haft ferie med mig, og har det indtil på søndag, hvor jeg tager til London igen. Mere om det senere:-)
Jeg føler mig priviligeret over at have denne tid med dem; 4 uger i Juli måned og med denne sommer! Thomas havde som noget ekstraordineret fået lov at udskyde en af ugerne fra juni måned til uge 28(hvor børnene jo rent faktisk har ferie), hvor han så var med i London for første gang i ni år. Siden vi kom hjem, altså de sidste to uger, har jeg haft dem alene. Børnene er så store nu at det er nemt og de kræver ikke det vilde. Vi er alle gode til at sove længe, og bare være hjemme og lave hvad der falder os ind. MEN....
Jeg er virkelig ikke god til at holde ferie hjemme, ihvertfald ikke så længe ad gangen og når Thomas ikke også har fri. Jeg kan feks. ikke fordybe mig i en leg i længere tid ad gangen, for jeg kan ikke lade hus være hus og kommer til at kede mig, ærlig talt. Jeg bliver for hurtig irriteret over at mine børn er, fuldstændig som de fleste andre børn, virkelig dårlige til at rydde op efter sig og hjælpe til. Jeg får lyst til at liste ind på mit kontor til computer eller symaskine og gøre noget at af det JEG elsker. Det ender egentlig bare med at jeg bliver ked af min egen frustration og får dårlig samvittighed.
Så til jul ønsker jeg mig et sommerhus(og det får jeg selvfølgelig😆), for når vi er væk hjemmefra, er jeg nemlig en mor med overskud og masser tid og lyst til fordybelse og leg. Hvorfor skal det være så svært at få samme følelse hjemme? Det er lidt tabu belagt at have det sådan, og det piner mig virkelig, men jeg ved fra tætte kilder, at jeg ikke er den eneste der har det sådan;-) For mit vedkommende er det fordi jeg har 100 ting jeg er igang med og gerne vil, altså udover at lægge puslespil og lege mor/far/børn. Er vi f.eks. i sommerhus, kan jeg ikke liste ind på kontoret, og så får jeg heller ikke trangen. Hvor ville jeg ønske jeg kunne gøre det samme når vi er hjemme, for det er skønt at være hjemme i noget af sin ferie, og vi har jo været afsted.
Så lad os sige der højt og dermed få lidt luft; det hjælper. Og så kæmper jeg videre med at lade vasketøj være vasketøj😉
Summa summarum, igår var en virkelig kærkommen "fridag i ferien"😊 og idag har vi haft en hyggelig dag på skaterbanen og været hjemme med lego byggeri og div. og ny energi til fordybelse 💓
Hvis I vil læse om vores tur, så kommer der et lille skriv om det her:
Vi startede med at køre til Rubjerg Knude. Det er lidt en omvej, men vi havde tiden til det. Jeg har ikke været der siden Alma var 2 mdr. gammel, så det er godt og vel 9 år siden. Det er fuldstændig vanvittigt at se hvad der er sket på de år. Sidst var der både fyr og en af bygningerne at se, nu er der kun toppen af fyret. Man går op igennem sand dyngerne og er måske ikke videre imponeret, men når man så rammer fyret og ser udsigten....-hold nu op. Den slog virkelig benene væk under mig, og gør mig stolt over hvad Danmark har at byde på.
Videre op nord på til Grenen hvor vi tog Sandormen. Man kan sagtens gå, men efter at have fået børnene til at gå op til fyret, ville vi skåne dem lidt. Og for en 3 årig skal der ikke så meget mere til end en tur med en traktor, og man har vundet lidt tid:-) Alma har nået en alder hvor hun sluger information til sig, så hun var virkelig optaget af at se hvordan de to have mødtes og måtte derud igen og igen. Dicte derimod er fuldstændig uimponeret og der skal virkelig kæmpes for at fastholde hendes koncentration.
Vi sluttede dagen af i Skagen med en kæmpe is i Østerby og frisk fik på havnen. Især det sidste er virkelig det jeg husker Skagen for fra min barndom. MUMS!
Siden vi tog til London lige i starten af Juli, har børnene haft ferie med mig, og har det indtil på søndag, hvor jeg tager til London igen. Mere om det senere:-)
Jeg føler mig priviligeret over at have denne tid med dem; 4 uger i Juli måned og med denne sommer! Thomas havde som noget ekstraordineret fået lov at udskyde en af ugerne fra juni måned til uge 28(hvor børnene jo rent faktisk har ferie), hvor han så var med i London for første gang i ni år. Siden vi kom hjem, altså de sidste to uger, har jeg haft dem alene. Børnene er så store nu at det er nemt og de kræver ikke det vilde. Vi er alle gode til at sove længe, og bare være hjemme og lave hvad der falder os ind. MEN....
Jeg er virkelig ikke god til at holde ferie hjemme, ihvertfald ikke så længe ad gangen og når Thomas ikke også har fri. Jeg kan feks. ikke fordybe mig i en leg i længere tid ad gangen, for jeg kan ikke lade hus være hus og kommer til at kede mig, ærlig talt. Jeg bliver for hurtig irriteret over at mine børn er, fuldstændig som de fleste andre børn, virkelig dårlige til at rydde op efter sig og hjælpe til. Jeg får lyst til at liste ind på mit kontor til computer eller symaskine og gøre noget at af det JEG elsker. Det ender egentlig bare med at jeg bliver ked af min egen frustration og får dårlig samvittighed.
Så til jul ønsker jeg mig et sommerhus(og det får jeg selvfølgelig😆), for når vi er væk hjemmefra, er jeg nemlig en mor med overskud og masser tid og lyst til fordybelse og leg. Hvorfor skal det være så svært at få samme følelse hjemme? Det er lidt tabu belagt at have det sådan, og det piner mig virkelig, men jeg ved fra tætte kilder, at jeg ikke er den eneste der har det sådan;-) For mit vedkommende er det fordi jeg har 100 ting jeg er igang med og gerne vil, altså udover at lægge puslespil og lege mor/far/børn. Er vi f.eks. i sommerhus, kan jeg ikke liste ind på kontoret, og så får jeg heller ikke trangen. Hvor ville jeg ønske jeg kunne gøre det samme når vi er hjemme, for det er skønt at være hjemme i noget af sin ferie, og vi har jo været afsted.
Så lad os sige der højt og dermed få lidt luft; det hjælper. Og så kæmper jeg videre med at lade vasketøj være vasketøj😉
Summa summarum, igår var en virkelig kærkommen "fridag i ferien"😊 og idag har vi haft en hyggelig dag på skaterbanen og været hjemme med lego byggeri og div. og ny energi til fordybelse 💓
![]() |
| Og gode dage kan få dig til at danse, også midt på havnen i Skagen 😆😄 |
Hvis I vil læse om vores tur, så kommer der et lille skriv om det her:
Vi startede med at køre til Rubjerg Knude. Det er lidt en omvej, men vi havde tiden til det. Jeg har ikke været der siden Alma var 2 mdr. gammel, så det er godt og vel 9 år siden. Det er fuldstændig vanvittigt at se hvad der er sket på de år. Sidst var der både fyr og en af bygningerne at se, nu er der kun toppen af fyret. Man går op igennem sand dyngerne og er måske ikke videre imponeret, men når man så rammer fyret og ser udsigten....-hold nu op. Den slog virkelig benene væk under mig, og gør mig stolt over hvad Danmark har at byde på.
Videre op nord på til Grenen hvor vi tog Sandormen. Man kan sagtens gå, men efter at have fået børnene til at gå op til fyret, ville vi skåne dem lidt. Og for en 3 årig skal der ikke så meget mere til end en tur med en traktor, og man har vundet lidt tid:-) Alma har nået en alder hvor hun sluger information til sig, så hun var virkelig optaget af at se hvordan de to have mødtes og måtte derud igen og igen. Dicte derimod er fuldstændig uimponeret og der skal virkelig kæmpes for at fastholde hendes koncentration.
Vi sluttede dagen af i Skagen med en kæmpe is i Østerby og frisk fik på havnen. Især det sidste er virkelig det jeg husker Skagen for fra min barndom. MUMS!
9. nov. 2017
Weekend getaway
Tre år skulle der gå!! Det er fuldstændig vanvittigt at tænkte på.

Vi, min mand og jeg, sidder i bilen på den jyske motorvej på vej sydpå. Destinationen er Berlin🇩🇪 Vi har tre dage uden børn foran os. Og ja, som skrevet, så er det tre år siden, lige nøjagtig faktisk. Sidst havde vi samme eftermiddag været til 12 ugers scanning med vores søn:-) Nu har vi tre store unger.
Som før fortalt, så har vi ikke mange fælles fri weekender på et år, så mulighederne er små. Der er altid tre weekender i efteråret, og i år er den ene gået med Marcus & Martinus koncert (det var sjovt!), næste gik med familie kvalitets tur til København. Så nu skulle det være, tid til mor og far! Jeg har selvfølgelig vildt dårlig samvittighed og havde mest lyst til at tage børnene med. Men gad jeg høre på dem sige “Hvornår er vi der?” efter 20 min. kørsel og lange snacks over skulderen? NEJ!
Vi er enormt dårlige til at tage tid til at være kærester. Som i virkelig dårlige! De sidste to år har været hektiske med hus projekt, min mands afslutning på én uddannelse, min mands start på en anden uddannelse.... Jeg kan nærmest ikke huske hvornår vi sidst har siddet i sofaen sammen. På det sidste år har vi været ude to gange, that’s it! Så denne tur er tiltrængt.
Så skal vi bare lige over det punkt hvor vi ikke er fremmede for hinanden mere😉 Hold k... hvor er det godt vi har kendt hinanden i så mange år!
Men Berlin; har du tips, så send dem endelig🙏🏻 Så kan det være jeg giver en guide tilgengæld når vi er retur men gode oplevelse i bagagen.
25. jul. 2016
Grøn koncert
Vejret var ikke mindre end fantastisk til Grøn koncert i Aalborg igår. Solen skinnede fra en skyfri himmel hele dagen og der var højt humør hos alle.
Jeg havde æren af at have min mand med, hvor disse ting ellers ikke er noget vi før har kunne gøre. Så med gode venner, kold øl og bacon chips var alt godt:-)
Programmet var super godt, kun få jeg ikke var specielt interesseret i at høre. Nik & Jay havde jeg glædet mig til. Det er slet, slet ikke min smag, men var så nysgerrig på deres optræden. Og det var så godt, virkelig dagens fest. Tilpas mange øl og fest musik er lig med en succes!
25. mar. 2015
Shopping i London
Så er jeg i London endnu engang. Denne gang er det ren fornøjelse! For første gang har jeg begge piger med. Har haft den store med flere gange, og virkelig nydt alene tid med hende. Men nu er den mindste så gammel, at hun ikke kan snydes længere:-) Og nu er der kun 2 måneder til lillebror melder sin ankomst, så det var sidste chance for alene tur med mine piger.
En tur ved South bank er altid skønt når solen skinner. Skøn legeplads lige ved London Eye, og så kan både børn og voksne være tilfredse med dagen. Et obligatorisk turist billede, tilføjet lidt ekstra:-)
![]() |
| Pigerne i termo jakker fra Norlie. De har været helt fantastisk som overgangs jakker. Fåes stadig her. |
Havde tænkt at vi skulle kigge på lidt sommer tøj til pigerne, men efter ét skridt ind i Zara, så jeg hurtigt at det ville blive svært at holde det kun til pigerne! Butikken bugnede af forår/sommer tøj. Jeg glæder mig som en vanvittig til at jeg kan komme i almindeligt tøj, og min ønskeseddel til min fødselsdag i sidste uge, bestod også af ca. 80% tøj! Til de priser Zara kan levere, tillod jeg mig at tage chancen og satse på at jeg bliver ca. samme størrelse efter graviditeten. Dog nok fordelt lidt anderledes:-)
Og der er jo ingen hemmelighed, at jeg ELSKER blå og striber!
Zara havde også virkelig meget til pigerne, men som konsulent for Norlie, er det jo ikke fordi de mangler:-) Så det blev egentlig bare til et par søde enkle t-shirts, som altid er at finde i butikken til omkring 50kr.
Men ingen tvivl, de elsker tøj lige så meget som deres mor gør:-)
Vi var heldige i Next at finde et par super køb til dem. Faktisk rigtig fine priser. De fandt tilgengæld noget til lillebror, specielt fra dem :-)
9. jan. 2015
Sidste dag i skole...
Så er det allerede blevet sidste dag på kurset. Jeg har fået så meget information, at jeg er helt fyldt op. Det har været rigtig godt, men er også glad for at idag er sidste dag.
Dagens lektier er afleveret, farvekort og styleboard skitse, og fremlagt. Glæder mig til at gøre det igen, hvor jeg har god tid, og ikke fuldstændig brugt efter en lang dag.
6. jan. 2015
Lidt glimmer
Fin ikke postet outfittet fra igår. Men det stod på glimmer. Det er jeg egentlig ikke til, men på denne envii jakke/kimono passer det lige til mig:-)
Med en efterhånden stor mave, er der lidt begrænset hvor meget tøj jeg har at vælge imellem. Men sort basis er altid nemt, og så gør glimmeren resten:-)
4. jan. 2015
Så står den på London igen
Lørdag morgen kom familien og jeg hjem fra skiferie i Norge. Senere samme dag, blev kufferten pakket igen. Idag rejste jeg til London, for endnu engang at deltage i er kursus på London College of Fashion. Denne gang er det Personal Styling (sidste gang fashion media styling). Jeg glæder mig rigtig meget, og ser frem til igen at gøre noget for mig selv. Alene hjemmearbejde kan være svært til tider, og jeg trænger til nye imput. Det er ikke fordi jeg står og har noget specifikt at bruge kurset til, og meget ved jeg allerede fra min uddannelse. Men alt pynter på CV'et, og en dag er det slut med "by P", og jeg skal ud og lave noget andet. Dette er sidste chance inden baby nr. 3 melder sin ankomst.
Denne gang bor jeg hos min søster, som bor med mand og børn her i London. Skønt at få kvalitets tid med mine niecer som jeg sjældent ser, og uden at mine egne piger kræver min opmærksomhed. Sidste gang var jeg afsted i 5 dage, men denne gang er det 7 dage. Tanken er ubærlig! Har aldrig været så længe væk, og jeg er vant til at det er mig der er hjemme når min mand rejser. Må da også indrømme at det var lidt svært at falde i søvn igår. Men det hjælper altid når jeg først er afsted, og jeg må bare nyde "mig" tiden. Men mor-samvittigheden melder sig, og savnet er allerede stort. Men mon ikke jeg klarer det denne gang også:-)
16. dec. 2014
Mulberry LOVE
Vi var en tur i Mulberry idag. Det er himlen for mig! Stilen er fuldstændig mig; helt enkel og bare lækker <3
Denne er så smuk og klassisk. Tror den ville hænge perfekt på min arm:-) Ved ikke hvad den hedder.
Jeg så mig lun på modellen Lily da vi var i Hamburg. Skulle ikke have nogen, og ikke lige noget jeg impuls køber. Den var dog heller ikke i den farve jeg ønskede. I mellem tiden har min mand foræret mig en (ja, jeg er meget heldig!), og vi skulle købe den mens vi er i København. Nu fåes den ikke længere:-(
Dette er Lily i stor, men i farven som jeg er helt vild med.
Når man er sådan et sted, er det lidt svært at holde fokus kun på det man er kommet for. Så jeg nåede også lige at forelske mig i to andre modeller.
Denne er så smuk og klassisk. Tror den ville hænge perfekt på min arm:-) Ved ikke hvad den hedder.
Sidst men ikke mindst....
13. dec. 2014
Hamburg get away
Byen ligger ca. halvanden times kørsel fra den danske grænse, så den er super tilgængelig. Når vi en sjælden gang har en fri weekend, er det først fra fredag middag, men så passer det perfekt med Hamburg pga. den forholdvis korte køretur.
Vi har været der tre gange, men de sidste to gange har vi boet på Sofitel på Alter Wall, lige midt i centrum, hvor man kan gå til det hele. Der er selvfølgelig andre gode områder udenfor centrum, f.eks. et område med upcoming designere, men med kun én hele dag, holder vi os til gå afstand.
Når man en sjælden gang har en kæreste tur, må man godt forkæle sig selv lidt ekstra, med et lækkert hotel. Vi har været på en del storby hoteller rundt omkring i verden, men dette er klart min favorit! Værelserne har højt til loftet, super fedt og lækkert indrettet, en af kanalerne lige udenfor vinduet, nespresso kaffemaskine, god roomservice og super service hele vejen rundt og en fantastisk morgenbuffet. Faktisk var noget af det bedste ved turen, at kunne sidde stille og rolig, i lige så lang tid vi ønskede, og nyde morgenmaden. Ingen børn som skulle serviceres:-)
Hotellet har et spa område, og det kan frit benyttes uden ekstra omkostninger. Lækker pool, flere saunaer og dampbade og hvile område. Behandlinger kan bestilles.
| Når man har boet i Østrig, bliver man rigtig glad for gensyn med apfel strudel:-) |
| Udsigten til den mest fantastiske fyrværkeri. Ved ikke om det kan bestilles:-) |
Hotellet har en fantastisk beliggenhed, og du skal kun lige uden for døren, før første shopping område starter. Lige på den anden side af kanalen bag hotellet, ligger Neuer Wall. Her ligger alle de store designer butikker, og der er mange! Ellers spænder det lidt bredt hvilke butikker der ligger i dette hyggelige område. Vi er altid i Scotch&Soda, da min mand er stor fan. Det er en rigtig lækker butik, med udvalg både til mænd, kvinder og børn. Jeg plejer nu mest at sidde og beundre deres flotte gulv, imens min mand prøver tøj:-)
| LOVE IT <3 |
Lidt oppe ad hovedgaden, ligger der en lille plads, hvor det har været marked de gange vi har været der, så tænker at det altid er sådan. Denne gang, var de ved at sætte julemarked op både på denne plads, men også på hele rådhuspladsen. Havde virkelig troet at det ville være startet midt november, men jeg blev skuffet! Som før nævnt, har vi boet i Østrig, og efter min mening, er der ikke nogen som østrigerne og tyskerne, der forstår at lave hyggelige julemarkeder. Alle hytterne/boderne er ens og udsmykningen er yndig. De sælger lammeskinds produkter, træ legetøj, lækker mad og specialiteter, pynt og kan skabe en skøn stemning. Jeg savner virkelig vores december måneder i Østrig; det var hygge!!! Så jeg vil da klart anbefale af besøge byen i juletiden (eller en anden tysk by, for den sags skyld).
![]() |
| Bortset lige fra Europcar, kan I nok se hvor fint her er. |
Denne gang var vi på Die bank. Det er 5-7 minutters gang fra hotellet, så helt perfekt. Lokalerne er en gammel bank, og de er smukke. Højt til loftet, flot bar og indretning og fede billeder på væggene. Endnu engang er lokalerne en oplevelse i sig selv. Jeg har hørt at maden er rigtig god, men desværre kan jeg ikke svare på det. 12 uger gravid på det tidspunkt, og total plaget af kvalme. Havde jeg ikke været gravid, havde min mand skældt mig ud, for at have bestilt to retter som jeg faktisk ikke rørte:-) Det bedste jeg fik, var den hyldeblomst lemonaden jeg drak. Det var så ærgerligt, men det afskrækker mig dog ikke for at komme igen. Jeg vælger at stole på hvad alle andre siger, og tror maden er fantastisk:-)
| Red libs for a night out! Yndlings uld tørklæde fra Samsøe Samsøe |
![]() |
| Er både vild med ham på væggen og ham med rynkerne i panden:-):-) |
6. sep. 2014
Sensommeren når den er bedst
Hvor heldig kan man være?! Endelig fri, og så er vejret bare helt fantastisk. Solen har skinnet fra en sky fri himmel hele dage, og vi har travet rundt i 9 timer.
![]() |
| Lidt turist er man vel :-) |
Da vi kommer til Toldboden, ankommer Dronningen med båd fra Dannebrog. Idag var der afslutnings ceremoni på sommertogtet og dermed 27 kanonslag.
![]() |
| Smukke, smukke omgivelser ved Kastellet |
På vej tilbage går vi igennem Kastellet, og så er der simpelthen åbenthus. Så vi ser et bredt udvalg af militær køretøjer, og pigerne får tilmed lov at komme op i en tank.
![]() |
| Newbalance yndlings sneakers købt hos Bootz // Kjole fra Ganni |
De blege stænger blev luftet, og det er helt forfærdeligt at tænke på, at det var nok sidste gang i år. Som I kan se, kunne de godt bruge lidt mere sol:-) Den (forholdsvis) nye Ganni kjole var i brug igen, med de knap så nye New Balance.
Tilbage på hotellet, fik pigerne deres mad på hotellets terrasse med super legeplads. Dermed kunne vi lige tilluske os lidt mere tid i det dejlige vejr, inden vi bestilte sushi til værelset.
Idag har været en skøn dag, og sensommeren gør god:-)
5. sep. 2014
Fodbold livet og nu familie tur....
Når man er gift med en fodboldspiller, så er hverdagen ikke helt som alle andres. Især det med weekend fri, er noget vi ikke kender til. Den ene dag er der træning, og den anden dag er der kamp. Pigerne er heldigvis så store nu, at det er nemt at have dem alene og vi hygger os...-for det meste:-) Men jeg er alligevel på konstant, og får aldrig lavet nogle af alle de projekter jeg gerne ville. Hygge aftner med god mad og rødvin med venner, små udflugter, hvad ved jeg....-det kan vi ikke. Det har været sådan I alle de 13 år vi har været sammen, så det er bare normalt for os. MEN vi glæder os også til at få et "normalt" liv engang, selvom det også er lidt skræmmende!
Denne weekend er der landsholdpause, hvilket vil sige at min mand har friweekend. Så nu er vi på vej til København og tjekker snart ind på Tivoli hotel. Især vores ældste datter er meget rejse vant, og rejse glad ikke mindst, og vi elsker hoteller😊 Så nu står den på kvalitets tid, og forkælelse til pigerne, med to lidt for travle forældre for tiden!
30. aug. 2014
Sidste dag i studiet...
Igår var så sidste dag på kurset, og den blev brugt i foto studiet. Hjemmefra havde vi fået besked på at medbringe omkring 20 stykker tøj, hvilket er meget svært forud for et kursus. Havde jeg skulle pakke efter kursets første dage, havde indholdet set noget anderledes ud.
Med sådan en opgave, er det egentlig bare at prøve sig frem. Den endte med kun at blive mit tøj, og så hendes halskæde. Farveskalaen var perfekt, og vi endte meget tilfredse. Vores lærer viste os et portræt billede at Michael Jackson, og det lignede virkelig meget. Altså ikke at MJ og jeg ligner hinanden, men farver og udtryk;-)
Vi kendte ikke dagens agenda, hvilket gjorde det både spændende og nervepirrende. Billederne jeg viser er bare fra min mobil, da vi ikke får fotografens billeder før i næste uge.
Først blev vi delt op i par, og fik til opgave at style den anden med hvad vi nu havde tilsammen. Uden make-up, hår eller noget som helst. Jeg var sammen med en japansk pige, og man kan roligt sige at vi var ret forskellige, men det var kun et plus. Her er hvad hun gav mig på.
Alle som kender mig, ved at jeg aldrig ville tage dette på (og jeg var meget taknemlig for det lange slips som skjulte maven, )men det var heller ikke det opgaven lød på. Hun fik ros for farverne, og opbygningen af den sorte bund og kulørt øverst.
![]() |
| Primark bælte om hovedet, Primark kimono, Tiger bælte. Nederdel og top var pigens eget. |
Dette er mit outfit til hende. Da jeg så at hun blev min partner, var jeg slet ikke i tvivl om at hun skulle have kimonoen på, og så havde hun tilfældigvis en nederdel som passede perfekt til farverne. Kimonoen fandt jeg i Primark dagen før til 13 pund, det samme med bæltet hun har om hovedet og bæltet i livet er min mands. Vores lærer var meget tilfreds med mig, og så var min dag sådan set reddet:-):-)
Derefter fik vi til opgave at lave et mere skulpturelt billede med lag-på-lag.
![]() |
| Kimonoen på billedet er fra Ganni og venligt udlånt af Tiffany i Aalborg. Igen mit Primark bælte på hatten. |
Med sådan en opgave, er det egentlig bare at prøve sig frem. Den endte med kun at blive mit tøj, og så hendes halskæde. Farveskalaen var perfekt, og vi endte meget tilfredse. Vores lærer viste os et portræt billede at Michael Jackson, og det lignede virkelig meget. Altså ikke at MJ og jeg ligner hinanden, men farver og udtryk;-)
Vi blev rost for vores opbygning og farve/mønstre sammensætning. Alt i alt, var det altså en virkelig god formiddag for vores team:-)
Sjovt at se hvor forskellige billeder vi alle fik, men med 9 forskellige nationaliteter, er det nok meget naturligt:-)
Efter frokost blev vi sat sammen i større grupper. Det er jeg ikke fan af. Det var helt umuligt at blive tilfreds når vi var 4 kvinder med hver sin stil og mening. Vi fik taget to billeder, og jeg er ikke rigtig tilfreds med nogle af dem. Jeg havde så meget i min kuffert jeg meget hellere ville have lavet shoots af.
![]() |
| Endnu engang mit fund af et bælte med på billedet. |
Looket på første billede er jeg egentlig ok tilfreds med, men uden make-up eller andet tilbehør, bliver det bare ikke gennemført. Det andet billede har jeg ikke et ordentligt billede af, men det var et portræt af en afrikansk dronning:-)
Beklager den lange smører, men et indblik i hvad min uge er gået med. Bedre billeder følger i næste uge.
28. aug. 2014
Anden dag i fuld fart...
Anden dag på kurset har været ren forelæsning. Det kan jeg normalt ikke holde mig vågen til, men det kunne jeg idag. Så det må vel betyde at interessen er der:-) Der er desværre ikke nogle billeder at vise fra kurset, men det kommer der imorgen, når vi skal i studiet hele dagen. Håber der kommer noget godt ud af det.
Efter skolen tog jeg ned til South Kensignton for at komme i Shaukat fabrics, som er der hvor man kan få Liberty fabric til billigere penge. I Liberty of London koster stofferne 22 pund pr. meter, hvor i Shaukat koster de "kun"17 pund. Kan også bestilles på nettet, og de har ALT. South Kensington er et super hyggeligt område. London har ikke mange caféer som vi kender det fra DK, men omkring stationen er der masser.
Der er så meget stof, at det forstår man slet ikke. Det tager så lang tid at gå det hele igennem, men det er en sand fornøjelse. Men det er ikke et sted jeg lige shopper amok, da det er rigtig dyre stoffer, så jeg overvejer det nøje.
![]() |
| Jakken fandt jeg i Primark. Virkelig billig og ikke noget luksus, men den er pæn:-) Jeans fra Cheap Monday |
![]() |
| Jeg elsker disse skrifter på vejen. Ellers var jeg med garanti også blevet kørt ned:-):-) |
Jeg har været i Shaukat flere gange, men bliver lige overvældet hver gang.
![]() |
| Shaukats webshop |
![]() |
| Min. 5 reoler som denne med afklippet stof |
![]() |
| De yndige blomster prints (eller nogle af dem) |
Jeg ELSKER dette print. Mange af stofferne synes jeg er mest til børn, når det gælder beklædning, men dette print er lige mig.
Denne gang var jeg ude for at købe ind til to projekter til mig selv, og dette er de to jeg endte med. Lyset på hoteller er rigtig dårligt, men det nederste er det blå fra billedet ovenover. Det andet print har jeg aldrig set før, men er vild med det.Selvom jeg prøvede at vælge noget uden for min comfort zone, så har jeg bare noget med blå:-)
Mig efter dagens stof-fix:-) Så var det hjem på hotellet til endnu en gang roomservice. Arbejdet kalder, for der er sjovt nok ikke nogen der passer tjansen derhjemme mens jeg er væk.
27. aug. 2014
Træt med træt på
Første dag på kurset gik rigtig godt. Rigtig manget nyt info og mange indtryk. Selv om jeg går meget op i mode, så har jeg aldrig studeret det. Jeg ser hvad jeg kan lide, og så er jeg egentlig lige glad med hvad det hedder. Er det dyrt, glemmer jeg det med det samme. Jeg kender ikke navne på fotografer og stylister, men den verden blev jeg virkelig introduceret til idag. Der blev bl.a. vist musikvidoer og sagt "dem har I sikkert set". Jeg tænkte "nej, vi ser mest tegnefilm hjemme hos os":-):-):-) Det kan godt være det lyder dumt, men som mor til to børn, ved jeg virkelig ikke hvornår jeg skal få tid til at studere blade, nettet mm. Det må jeg lige tænke over...:-)
![]() |
| Liberty of London på Regent Street. Smukkeste bygning. Se stoffet i de rette omgivelser. |
Efter kurset, tog jeg ind på Oxfort street. Selvom jeg har været i London utallige gange, og ved der er mange andre federe steder at shoppe, så bliver jeg ved med at tage en lille tur derind. Denne smukke bygning er selveste Liberty og London. Og til de stof interesserede, så ja, det er her det lækre lækre Liberty stof kommer fra. Jeg var ikke derinde, for imorgen går turen til en butik hvor det er meget billigere og udvalget større. Mere om det imorgen:-)
![]() |
| Regent Street by night |
Vejret var skønt her til aften og dejligt lys. Det blev ikke til så meget shopping, men dejligt at være ude og få nogle kilometer i benene
Nu er det bestilt roomservice, da jeg til sidste ikke orkede andet end tage bussen hjem:-)
Pigernes far er nu hjemme ved dem(han var også i udlandet), så nu har jeg lidt mere ro på.
Abonner på:
Opslag (Atom)










































