26. jul. 2018

En fridag midt i ferien?!

Igår havde vi en rigtig dejlig familie sommerdag. Alt var lige efter bogen og turistet som var vi på ferie. Det var vi dog ikke, for det er kun børnene og jeg der har ferie. Thomas' ferie sluttede dagen efter vi kom hjem fra Spanien, og det er halvanden måned siden allerede. Men igår havde han en fridag og vi havde planlagt en tur til Skagen for at der skulle ske lidt i vores ellers hjemme-ferie.


Siden vi tog til London lige i starten af Juli, har børnene haft ferie med mig, og har det indtil på søndag, hvor jeg tager til London igen. Mere om det senere:-)
Jeg føler mig priviligeret over at have denne tid med dem; 4 uger i Juli måned og med denne sommer! Thomas havde som noget ekstraordineret fået lov at udskyde en af ugerne fra juni måned til uge 28(hvor børnene jo rent faktisk har ferie), hvor han så var med i London for første gang i ni år. Siden vi kom hjem, altså de sidste to uger, har jeg haft dem alene. Børnene er så store nu at det er nemt og de kræver ikke det vilde. Vi er alle gode til at sove længe, og bare være hjemme og lave hvad der falder os ind. MEN....

Jeg er virkelig ikke god til at holde ferie hjemme, ihvertfald ikke så længe ad gangen og når Thomas ikke også har fri. Jeg kan feks. ikke fordybe mig i en leg i længere tid ad gangen, for jeg kan ikke lade hus være hus og kommer til at kede mig, ærlig talt. Jeg bliver for hurtig irriteret over at mine børn er, fuldstændig som de fleste andre børn, virkelig dårlige til at rydde op efter sig og hjælpe til. Jeg får lyst til at liste ind på mit kontor til computer eller symaskine og gøre noget at af det JEG elsker. Det ender egentlig bare med at jeg bliver ked af min egen frustration og får dårlig samvittighed.
Så til jul ønsker jeg mig et sommerhus(og det får jeg selvfølgelig😆), for når vi er væk hjemmefra, er jeg nemlig en mor med overskud og masser tid og lyst til fordybelse og leg. Hvorfor skal det være så svært at få samme følelse hjemme? Det er lidt tabu belagt at have det sådan, og det piner mig virkelig,  men jeg ved fra tætte kilder, at jeg ikke er den eneste der har det sådan;-) For mit vedkommende er det fordi jeg har 100 ting jeg er igang med og gerne vil, altså udover at lægge puslespil og lege mor/far/børn. Er vi f.eks. i sommerhus, kan jeg ikke liste ind på kontoret, og så får jeg heller ikke trangen. Hvor ville jeg ønske jeg kunne gøre det samme når vi er hjemme, for det er skønt at være hjemme i noget af sin ferie, og vi har jo været afsted.
Så lad os sige der højt og dermed få lidt luft; det hjælper. Og så kæmper jeg videre med at lade vasketøj være vasketøj😉

Summa summarum, igår var en virkelig kærkommen "fridag i ferien"😊 og idag har vi haft en hyggelig dag på skaterbanen og været hjemme med lego byggeri og div. og ny energi til fordybelse 💓

Og gode dage kan få dig til at danse, også midt på havnen i Skagen 😆😄

Hvis I vil læse om vores tur, så kommer der et lille skriv om det her:

Vi startede med at køre til Rubjerg Knude. Det er lidt en omvej, men vi havde tiden til det. Jeg har ikke været der siden Alma var 2 mdr. gammel, så det er godt og vel 9 år siden. Det er fuldstændig vanvittigt at se hvad der er sket på de år. Sidst var der både fyr og en af bygningerne at se, nu er der kun toppen af fyret. Man går op igennem sand dyngerne og er måske ikke videre imponeret, men når man så rammer fyret og ser udsigten....-hold nu op. Den slog virkelig benene væk under mig, og gør mig stolt over hvad Danmark har at byde på.





Videre op nord på til Grenen hvor vi tog Sandormen. Man kan sagtens gå, men efter at have fået børnene til at gå op til fyret, ville vi skåne dem lidt. Og for en 3 årig skal der ikke så meget mere til end en tur med en traktor, og man har vundet lidt tid:-) Alma har nået en alder hvor hun sluger information til sig, så hun var virkelig optaget af at se hvordan de to have mødtes og måtte derud igen og igen. Dicte derimod er fuldstændig uimponeret og der skal virkelig kæmpes for at fastholde hendes koncentration.




Vi sluttede dagen af i Skagen med en kæmpe is i Østerby og frisk fik på havnen. Især det sidste er virkelig det jeg husker Skagen for fra min barndom. MUMS!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar