2. jul. 2018

Kæreste tid

I fredags ramte skolernes sommerferie og tirsdag drager vi selv til London. Mormor og morfar ville gerne have lidt kvalitets tid med ungerne inden, så lørdag formiddag blev de afleveret og kommer retur sidst på eftermiddag mandag. Det er første gang siden vi fik børn, at vi er alene hjemme i så lang tid.  Normalt hvis børnene har været passet i en weekend, er det fordi vi har skulle noget og altså ikke selv været hjemme. Hold op hvor er det underligt....-og samtidig helt vildt skønt. Jeg får altid dårlig samvittighed når vi overlader børnene til andre i en weekend, især efter pigerne er startet skole. Men denne gang er der ingen dårlig samvittighed, for det er deres valg og ikke fordi vi har "sendt dem væk":-)


Jeg skulle til afslutningsfest på efterskolen i fredags, men måtte aflyse pga. hoste/snot/feber. Lige hvad man drømmer om at starte sådan en weekend med! Heldigvis viste det sig at være en on/off sygdom, så i perioder har jeg haft det fint. Mystisk:-) Thomas arbejdede hele lørdag og var først hjemme kl.18, og igen søndag indtil kl.16. Jeg er jo hjemme de fleste dage, men det er bare noget andet i weekenden når man ikke skal arbejde. Så hele lørdag gik jeg og ordnede alle mulige små projekter, indrettede terrasse og bare nød mit eget selskab (når jeg ikke lige var inde og ligge med min on/off sygdom). Der var ingen der ventede mad kl.18 og vi kunne bestille lige nøjagtig det take out som VI havde lyst til, uden at tænke på om de havde noget børnene kunne lide. Kl.21.30 gik vi en tur og så hjem og se 15 min af en virkelig dårlig film:-) En virkelig dejlig dag og rigtig god for os!


Søndag have jeg besøg af en tidligere kollega i et par timer efter jeg var stået op lige nøjagtig da det passede mig, og ellers var søndagen faktisk magen til lørdagen, lige på undtagelse af en landskamp. 2x 45 min. er simpelthen for længe for mig at sidde stille, så jeg fik færdig gjort et projekt til haven. (Et projekt der er lavet i samarbejde og som I helst sikker skal holde øje med på @my_danish_home som er vores hus projekt 😉 )

Idag er det mandag, manden har fri, og det er vores sidste dag i frihed 😀😀 Jeg skal have pakket et par kufferter, og så glæder jeg mig vist alligevel lidt til at få dem hjem igen💗


Ingen kommentarer:

Send en kommentar