22. jun. 2015

Baby udstyr

Vi har fået vores lillebror, som allerede er 3 uger gammel idag. Han er selvfølgelig den skønneste baby vi kunne ønske os:-)



Men vi bliver dælme også udfordret! Vil jo mene at vi har en del erfaring, dersom han er vores nr. 3, men børn er jo forskellige, og vi har haft det nemt med pigerne. Vi har været vant til sovende børn, som stort set kun gav lyd fra sig når de skulle spise hver fjerde time. Luksus, I know! Men det har været lyd i babyboy fra dag ét, og bla. større behov for tryghed. Jeg elsker at sidde med mine børn og nyde nærværet, men jeg har også behov for frie arme. Det har der ikke været meget af, men vores babynest har hjulpet os. Vuggen har han måske ligget i 4 gange i alt, men nesten giver mere tryghed og fungere bedre.


Jeg lavede nesten ud fra Stof og Stils mønster. Det er lige til at gå til. Istedet for pladevat i kanten, puttede jeg dog pude/bamse fyld i. Vi har aldrig haft en til pigerne, men det er klart det bedste udstyr vi har til lille manden:-)
Jeg har syet den i Liberty stof fra Petite Legarth, og stjerne stoffet er fra Stof og stil.
Det blev også til et tæppe til kravlegården i samme mix. Der er ét lag pladevat i, rundede hjørner og finish med kantebånd. Ammepuden har også fået nyt betræk. Jeg tegnede bare efter det gamle og tilsatte titte bånd.
En nem og ret billig måde at ændre lidt farver på uden at købe nyt udstyr.