Lige siden vi for ni år siden flyttede til Østrig, har vi levet meget anderledes end de fleste. Jeg gik hjemme i de år vi var i udlandet og fortsatte med en barsel da vi kom hjem. Derefter startede jeg mit eget lille firma med hjemmelavet børnetøj, som jeg havde indtil jeg gik på barsel med min søn, hvor jeg lukkede firmaet ned for at prøve noget nyt. Min branche er ikke stor i denne del af landet, så det tog lidt tid inden jeg fandt arbejde. Dermed var jeg hjemme i rigtig mange år; syv år for at være helt præcis! Venner og bekendte har selvfølgelig vænnet sig til at vores hverdag er anderledes, men faktisk ofte uden alligevel at stille spørgsmål til den. Størstedelen af danskere lever en "normal" hverdag med 8-16 agtige jobs, så jeg tror godt det kan være lidt svært at forstå nogle gange. Og man skulle jo nødig spørge for meget... ;-)
Grunden til at jeg i sin tid startede mit lille firma, var for at få hverdagen til at gå op med en mand der ikke havde fleksible arbejdstider, og som var væk på alle mulige tidspunkter. Der var ingen fælles weekender, men til gengæld som oftest nogle gode eftermiddage sammen i løbet af ugen. Det var vores prioritet og noget vi havde mulighed for på det tidspunkt. Men efter min barsel, stoppede min mand sin aktive fodbold karriere og vi skulle have en ny hverdag, både ham og jeg. I mellemtiden var vores ældste også startet i skole, så muligheden for friheden i ugens løb, var også forsvundet.
Jeg var heldig at få job hos et af de meget, meget få tøj firmaer i byen. En chance jeg var så taknemlig for efter alle de år "hjemme". Jeg blev heldigvis bekræftet i at jeg kan mine ting, noget jeg ellers var begyndt at tvivle på. I det første halve år arbejde jeg freelance på timebasis, og oftest hjemmefra. Men efter et halvår, 1. april sidste år, startede jeg fuldtid.
Det var en beslutning jeg havde været meget bekymret over. Jeg var ikke i tvivl om at jeg ville arbejdet, og stadig gerne vil, men det med at skulle arbejde 8-16 skræmte mig. Men jeg tænkte at det jo er det man gør, så det skulle jeg selvfølgelig også, og jeg måtte pakke min pyller væk. Jeg skal lige love for at vores hverdag tog en radikal vending, og det var hårdt for os alle sammen! Pludselig kunne jeg ikke aflevere og hente, kunne ikke tage med til ting jeg plejede, ingen legeaftaler hos os og det hele var et stort tarveligt trummerum som gav mig ondt i maven. Børnene kunne ikke forstå hvor mor var blevet af. AV! Så til enden af min prøvetid, valgte jeg at stoppe. Det var dælme ikke sjovt, for jeg vidste at dette sted var min chance og jeg havde så mange ting i kikkerten som jeg havde drømt om rigtig længe. Bare følelsen af "at være noget" var svær at give slip på.
Nu ved jeg at mange nok sidder og tænker; "Jamen sådan er det jo bare!", og ja, det er jeg helt klar over, men det er ikke sådan jeg har lyst til at leve. Grunden til at jeg tog springet, er jo helt sikker fordi jeg har oplevet hvordan livet også kan være, hvilke de fleste ikke har mulighed for. Vi er ikke længere sådan stillet at jeg bare kan gå hjemme og hygge arbejde, men vi valgte alligevel at tage chancen, og tage de erfaringer med som jeg trods alt havde fået.
Noget af det jeg har kæmpet mest med, var at acceptere at det er helt ok ikke at leve som folk gør flest, men det har jeg lært! Når du tænker over det, hvor mange kender du ikke som feks. er gået ned i tid eller har planer om det? Når jeg ser på bare min mødregruppe, så er det 80% af os. Ellers kræver det, at man har en god flekstids aftale. Lige for at understrege, så vil jeg gerne arbejde fuldtid, bare ikke 8-16.
Tilbage til starten "Hvad er det egentlig du laver?": Jo, da jeg stoppede tilbage i juli 2017, skyndte jeg mig at gribe muligheden for at få gjort min stylist uddannelse færdig. Personlig styling er noget jeg altid har været meget optaget af, og nu skulle det være. Så tilbage i september tog jeg igen til London og fik mit bevis, og derefter var det bare at smede mens jernet var varmt. Og det gik heldigvis godt, og jeg er nu blandt andet stylist på vores lokale tv station, freelancer for magasinet APPETIZE, hvor jeg også er mode blogger, og så har jeg undervist detail elever de første tre måneder af året. Som en lille side gesjæft, underviser jeg en dag om ugen i kreative valgfag på en efterskole.
Så med hårdt arbejde, og lidt held, skal jeg nok få dette til at lykkes:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar