3. aug. 2018

Colourful dressing

Som flere af Jer har bemærket, har jeg haft en del kulør på mine outfits denne uge. Jeg elsker det! Det har jeg nu egentlig også når jeg er hjemme i DK, men måske bare ikke så ofte I får et det at se.
Hvis jeg tænker over det, er det nu nok alligevel noget forholdsvis nyt for mig at have så meget farve på, og så måske især en sommer ting. Og sommer har vi jo ikke ligefrem manglet, så der har været rig mulighed for at lufte sommer garderoben. Fantastisk!

Tidligere har jeg ikke haft meget andet end sort, grå, hvid, navy og army i min garderobe, men stille og roligt kom der kulørte elementer ind, og nu kan jeg ikke undvære det. Det lyder fjollet, men det kan være grænseoverskridende, og mange er bange for at få for meget opmærksomhed. Føler man sig ikke godt tilpas i det, så lad være; det vil lyse langt ud af dig! Men opmærksomhed kan være ganske positivt. Jeg blev stoppet i undergrunden tirsdag morgen af en pige, som bare ville fortælle mig at hun synes min kjole klædte mig virkelig godt. Hvor skønt er det ikke lige!? Mit gule sæt fik endnu mere opmærksomhed, og også kun på den positive måde.





Husk på; der er farver og nuancer til alle, så der er også nogle der passer til dig og dine farver, og til hvad du er parat til at kaste dig ud i. Men gør det, man bliver glad af det, så simpelt er det :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar