7. aug. 2018

Fra en verden til en anden

I lørdags kom jeg hjem fra London. En uge hvor jeg ikke skulle tage hensyn til andre end mig selv. Som jeg skrev HER så var mine niecer heller ikke hjemme, så der var virkelig dømt voksentid. Sidst på dagen blev der lige sendt en sms rundt for at høre om nogle eller hvor mange der kom hjem og spiste, eller om vi bare spiste ude. Fuldstændig uhøjtideligt og det var skønt! Jeg elsker alle de muligheder der er i London, områder med restauranter side om side hvor man vælger den verdensdel der passer en den dag, og det koster ikke ret meget. Jeg ved godt jeg bor i Aalborg og det er ikke ligefrem mulighedernes by, så der skal måske ikke så meget til at imponerer mig😀
Et par af mine frokoster indtog jeg i Cavendish Square Garden som ligger 150 meter fra Oxfort Circus. Fuldstændig fantastisk kontrast til den virkelig travle Oxfort St. og mulighed for lige at trække vejret og være klar til resten af dagen.




Fredag efter endt kursus, var min søster og jeg nede ved Charing Cross og få en øl på den helt rigtige britiske pub måde. Der var mennesker overalt, og alle med en pint i hånden. Efter sådan en uge, skulle der lige nøjagtig én øl til at få mig til at føle mig lidt tipsy, hvilket var virkelig passende da vi skulle ind og se et teater stykke "The Jungle" som handler om flygtningenlejren i Calais🙈 Til trods for at det var liiidt langt, var det virkelig spændende og super godt opsat. Jeg græd kun én gang😥 Efter stykket gik vi over på Southbanks og fik en virkelig sen middag. Jeg elsker det sted; der er en fantastisk stemning her om sommeren med musik, foodtrucks, restauranter og bare masser glade mennesker.


Når jeg skriver om min fredag, kan I måske godt forstå at det kan være svært at komme hjem. Det jeg synes er svært er, at jeg synes Aalborg er for lille til mig og mine muligheder for små. Efter en uge i Londons tempo (som jeg elsker!), hvor jeg laver noget jeg elsker og omgiver mig med mennesker i samme branche og med samme passion, føler jeg at jeg rammer en mur når jeg kommer hjem. Normalt arbejder jeg hjemme 85% af tiden og har kun få faste aftaler. Så mit eget selskab det meste af tiden, hvilket jeg ikke har noget problem med, men jeg mangler virkelig den sparring og inspiration som andre i samme miljø giver mig. Det er som om det var en anden verden jeg var i for bare tre dage siden. Den glæde og gejst jeg stod med fredag eftermiddag efter at have fået mit certifikat, virkelig positiv feedback og ros, kan jeg ikke genkalde mig.
Det tager pusten fra mig, at det er så svært at arbejde i min branche i denne del af landet. Jeg har prøvet at bilde mig selv ind at jeg da kunne arbejde med en masse andre ting og være glad, but who am I kidding? Jeg har taget et valg og en stor risiko/chance for at få dette til at lykkes for mig, og min store indsats har også givet pote. Jeg skal bare mere! Så nu er min store udfordring ikke at lade mig slå ud af min hjemkomst, som faktisk ikke ville være første gang, men istedet prøve at ride videre på bølgen, og tage den ros til mig som jeg fik. Som min lærer kniv skarpt iagttog, er jeg min egen værste fjende. Det sagde hun til mig inden jeg gik sidste dag, og det ramte mig virkelig. Hun har så meget ret, men at anden ser det så tydeligt, gjorde bare noget ved mig.

Dette skal ikke lyde som en "hav ondt af mig" smørre, men jeg går ind for ærlig snak (hvis I skulle have misset det😉) og at det at sige det højt ofte hjælper, og kan hjælpe andre. I næste uge starter hverdagen op når pigerne starter i skole igen, og så får den hele armen igen. Men jeg kunne altså stadig godt ønske mig at jeg havde Københavns muligheder med fællesskaber for bloggere og iværksættere. Jeg ved de er i Aalborg for iværksættere, men ikke for bloggere og mode branchen. Nu starter modeugen, og det er en af de hårde uger for mig🙈😜


Disse tre var mit crew sidste uge. Meget forskellige, men passionen var den samme. Billy, som har taget billedet her, er den mest fantastiske person jeg længe har mødt. Jeg elsker at møde nye mennesker, og ofte er det kun endnu mere inspirerende jo mere forskellige man er. Igen noget jeg virkelig mangler ved Aalborg; altså andre i mine sko.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar