10. sep. 2017

Personlig stylist to be

Denne blog er efterhånden lidt til grin, igen igen. Det er et år siden mit sidste indlæg, men sådan er det åbenbart for mig. Nogle perioder giver det mening, andre gør det absolut ikke. Og heldigvis er min blog en ren hygge blog, så jeg gør lige hvad som passer mig😊

Måske kan I huske, at jeg to gange tidligere har været i London på kursus. August 2014 (shit som tiden går) på Fashion media styling, og i januar 2015, med min søn i maven, på første del af Personal styling. Siden da er der sket så utrolig meget i mit liv, på alle mulige måder. Jeg har hele tiden ønsket at tage denne anden del af kurset, men det har bare aldrig passet. Nu er jeg løbet tør for undskyldninger, og træt af kun at tænke på det. Så her er jeg, i Aalborg lufthavn med mit lounge mad, fordi vi typisk nok er 2 timer forsinket. Og har man været i Aalborg lufthavn, ved man at man kan nå rigtig mange gange rundt på den tid🙃 Jeg priser mig bare lykkelig for at børnene ikke er med, og må bare tage det som ekstra mig-tid😄


Som enhver anden mor, vil jeg tro, har min mor-samvittighed spillet en stor rolle. Min fornuft ved at det er helt ok, og de får en glad mor hjem, plus at de får lov til at savne mig for en sjælden gangs skyld. De er vant til at deres far er væk i nogle gange om året i 8-10 dage, men det er bare noget andet med en mor. Eller er det? Det føles sådan.
Beslutningen har virkelig kunne mærkes i min mave, men nu er jeg afsted, og jeg har det fint og ved det kommer til at gå så fint, for os alle fem. Men det er også kun fordi jeg nåede at finde tøj frem til pigerne til hele ugen, pakke deres idræts tasker og lave et uge skema til min mand🙈🙈

Og jeg vender tilbage, inden der er gået et år😉

Ingen kommentarer:

Send en kommentar