11. jun. 2018

España

Som altid, holder vi sommerferie ualmindeligt tidligt. Vi har været på all inclusive charter rejser de sidste ni år, med undtagelse af et år i Thailand. For det første pga af at vi har haft små børn de sidste ni år, og for det andet for at det skulle være nemmest muligt i den ene uge vi har rejst! Men nu er mindste manden tre år, uden ble og kan undvære lur, det gør altså det hele noget nemmere. Vi har længe drømt om at rejse længere end kun en uge, da man lige når at lande inden man skal hjem igen, samtidig med at 14 dages charter er for meget i mange tilfælde.
Så I år har vi booket fly i gennem Norwegian til Malaga og selv fundet resort på Hotels.com. Resortet bruger flere danske rejseselskaber, men forskellen her er, at vi selv kan bestemme længden på ferien. Vi har ti dage og jeg tænker det er helt perfekt! Malaga er i bund og grund kun valgt fordi destinationerne fra Aalborg er virkelig begrænsede. Jeg har aldrig haft en trang til at komme herned, men rigtig mange vi kender kommer her, så vi giver det en chance :-) Biler koster virkelig ingenting; vi er kommet af med 100 euro, hvilket i sig selv ikke er meget for ti dage, men de 79 euro er for børnesæde. Så ja, altså kan du leje en bil til omkring 20 euro (150 kr.) og det er endda for en large bil 😉
Så nu er vi bare top klar til at komme ud og opleve området, efter ikke at have oplevet en disse på alle vores charter ferier🙈 Og det viste sig at være meget fornuftigt med en bil, da resortet ikke ligger så centralt som vi have troet og håbet på. Men skidt, vi hopper i bilen og oplever nogle nye steder.





I forgårs var vi i Marbella og stødte tilfældigt ind i en musik festival med kvinder klædt i deres flotte nationaldragter. Det var virkelig et smukt syn. Så luntede vi op i den meget hyggelige gamle bydel hvor en masse hyggelige restauranter ligger. Spanierne har en fantastisk tradition for at mødes ude, og det mærkes virkelig med den skønne stemning. Som vores ældste sagde: "Det virker som om de alle kende hinanden og bare hygger sig!".



Igår var vi Puerto marina Benalmadena, da vi havde hørt meget godt om Benalmadena. Det viste sig at byen og havnen slet ikke er samme sted, men så fik vi den oplevelse. Det var ren restauranter og tjenere som prøve at lokke os ind, og det orker vi bare ikke! Men vi havde alligevel en god aften, da vi fik et godt grin over at blive placeret i vores egen lille "lounge" på restauranten i læ for vinden, men det var mest af alt bare komisk; indelukket og virkelig høj musik. Men vi glemmer ikke den aften lige foreløbig😊

Ingen kommentarer:

Send en kommentar